Social

Det specialiserede socialområde er præget af stor tilgang af mennesker med brug for hjælp. Det være sig børn og unge med autisme eller i psykiske vanskeligheder, eller den voldsomt stigende gruppe af voksne med psykiske eller kognitive problemer, som henvender sig for at få hjælp på voksensocialområdet. Borgere, som får hjælp og støtte i kommunerne, har vidt forskellige problemstillinger, som kræver en individuel og kvalificeret indsats af høj kvalitet.

Der er brug for at nytænke regelgrundlaget på socialområdet, så kræfterne i højere grad kan bruges på det, der giver værdi for borgerne. Og der er brug for en fornyet drøftelse af, hvad kvalitet er på området, og hvordan man som medarbejder og leder arbejder med det.

Vi kan ikke styre os ud af den udfordring, vi står overfor, ved blot at applicere mere af den samme styring. Situationen er, at kompleksiteten er øget, brugergruppen er øget, og frustrationerne er øget. Medarbejdere og ledere er fanget i et krydspres af modsatrettede krav og forventninger. Vi skal derfor en anden vej, og vi skal gøre noget andet, end vi plejer.

KL mener, at der er brug for en nærhedsreform på socialområdet, der sætter politikere, ledere og medarbejdere fri til sammen med borgere og brugere at definere behovene og tegne fremtidens løsninger.

Når vi gør det, så ser vi, at der sker noget. Da en række kommuner på børneområdet i forsøget ”Relation frem for dokumentation” satte medarbejderne fri af lov- og dokumentationskrav til at prioritere mere direkte dialog og relationsarbejde, skabte det en ny socialfaglig praksis, der har givet mulighed for hurtigere at undersøge, vurdere og sætte mål sammen med barnet, den unge, familien og netværket, og sætte den rette indsats i gang. Resultat: Tilfredse børn og forældre, tilfredse medarbejdere, der bruger deres faglighed samt hurtigere indsatser.