Tema: Virksomhedsrettede indsatser og sproglig opkvalificering

I Vesthimmerlands Kommunes virksomhedsrettede indsatser har man et motto:

Keep it simple
Gør det, der giver mening
Husk vi arbejder med mennesker

Vesthimmerlands Kommune arbejder i udpræget grad håndholdt og individuelt. Erfaringen er, at det gavner forløbet, at borgeren oplever en individuel tilgang fremfor, at man er én ud af mange borgere, der skal det samme. Kommunen er til stede med hjælp, afklaring og sparring for den enkelte. Dette er med til at skabe den bedste vej for borgeren, hvor pointen netop er, at det er borgernes egen vej, og kommunen er med som problemknuser og fødselshjælper.

Virksomhedsrettede indsatser benyttes for alle borgere. Erfaringen er, at den virksomhedsrettede tilgang er med til at sikre den hurtigste og bedste tilknytning til arbejdsmarkedet. Vesthimmerland tilknytter virksomhedskonsulenter til hver borger, som er med til at sikre, at ”døren åbnes” for borgerne.

Vesthimmerland har ca. 45 virksomhedscentre, hvor der er faste aftaler om arbejdsområder, målgrupper og antal pladser. Langt de fleste virksomhedscentre har få pladser for at sikre nærhed i indsatsen. Vesthimmerland har fast tilknyttet én virksomhedskonsulent til hvert virksomhedscenter, som minimum hver 3. uge sparrer med virksomhederne om dennes behov, ønsker og formåen. Denne sparring sikrer, at der skabes gode match mellem borger og den konkrete virksomhed.  

Der er lavet et Virksomhedscenterkatalog, som er virtuelt tilgængeligt for alle. På denne måde kan sagsbehandlerne allerede fra starten tænke beskæftigelsesvinklen ind i hvert enkelt forløb. Virksomhedskonsulenter er altid med i visitationen med myndighedssagsbehandlere ift. nye borgere. Dette for at sikre den virksomhedsrettede del, herunder det bedste match for alle borgere.

Vesthimmerland har desuden en større partnerskabsaftale med en virksomhed og 370 uddannede Virksomhedsmentorer, hvor mange dagligt arbejder i virksomhedscentrene. I ca. 90 pct. af virksomhedscentrene er der ingen kommunal betaling for virksomhedsmentorer. Vesthimmerland tilbyder todages uddannelse til virksomhedsmentorer tre gange årligt, og alle virksomheder kan gratis tilmelde deres medarbejdere.

Kommunen har en Task Force med navnet S.A.V., Socialt Ansvarlige Virksomheder. Her holdes løbende møder med virksomhederne ift. sparring, løsninger og udfordringer, som ingen af parterne kan løse alene. Fx drøftes forståelse af diagnoser, og hvad der skal til for at nå borger i stedet for at skubbe dem væk.

Vesthimmerland arbejder med en virtuel tilgang til alle borgere. Via en privat udbyder opbygges borgernes individuelle, virtuelle tilgang, som er afstemt med det, som borgerne i øvrigt præsenteres for i forløbet. Fx danner borgerne sin egen borgerrejse, hvor jobønsker og aktiviteter i forløbet indgår. På denne sikrer man, at der er en rød tråd i den enkeltes borgerrejse fra start til mål. Borgerne kan tilgå den virtuelle platform seks måneder efter afsluttet forløb. Dette fungerer som en slags efterværn og som en sikring af, at borgeren kan genbesøge det relevante indhold, hvis der opstår udfordringer i bl.a. fastholdelsen. Det virtuelle efterværn gør, at borgerne kan genbesøge de mange informationsvideoer med tips, gode råd og muligheder, og det kan være med til, at man kommer tilbage på den røde tråd, hvis man oplever at miste sin retning eller troen på sig selv eller andre. 

Målgruppen for indsatserne er borgere, der har flere og tungtvejende udfordringer. Det kan fx være borgere med diagnoser, borgere der aldrig har haft berøring med arbejdsmarkedet, og derfor ikke har forudsætninger for at forstå eller umiddelbart at tilgå arbejdsmarkedet. Det kan også være borgere med større kulturelle udfordringer samt sprogbarrierer. Borgerne kan have flere indsatser i gang samtidig, og der kræves optimal koordinering og samarbejde imellem tilbud for at skabe forudsætninger for succeser.

Erfaringen er, at når man arbejder med borgere, der har flere og tungtvejende udfordringer ift. at komme på arbejdsmarkedet, er troen på borgerne og troen på, at det kan lade sig gøre at komme i job, en overordentlig vigtig del af indsatsen. Samtidig italesætter Vesthimmerland højt og tydeligt borgernes små succeser og små sejre, som meget vel kan være nogle af de første, den enkelte borger har fået. Netop dette er nøglen til succes i det videre forløb. 

Skive Kommune arbejder med at gøre det tydeligt for borgere med sproglige og psykosociale vanskeligheder og langvarig ledighed, hvor få timer de egentlig skal have løn for at blive selvforsørgende. Ofte er 16-18 timer om ugen nok. Det øger borgernes motivation. Målet er, at borgeren kommer til at indgå i et fællesskab på en virksomhed og får løn for det. Vejen derhen kan være lang, og der er behov for, at kommunen holder et skarpt fokus på borgernes ressourcer undervejs.

Indsatserne består af virksomhedspraktikker, nogle gange suppleret med understøttende indsatser, som fx sundhedsfremmende eller afklarende indsatser i kommunens sundhedshus. Det kan være nødvendigt i situationer, hvor der er uklarhed om borgernes problematikker og skånehensyn.

Skive sætter i samarbejde med borgeren mål og delmål for forløbet. Undervejs er der behov for understøttelse i form af tæt opfølgning, tolk ved behov og evt. sprogmakker. Generelt er der behov for at sikre, at borgerne oplever sig set. Skive holder under hele forløbet fast i et ressourcefokus og gør arbejdsmarkedet overskueligt for borgerne. På den måde kan relationen handle om andet end helbred og smerter. En metode heri er fokus på de jobfunktioner, som borger kan varetage, frem for at matche borger med stillingsbetegnelser. På den måde kan borgere nemmere forstå og overskue arbejdsmarkedet. 

For at lykkedes er det centralt, at der foretages tæt opfølgning på sygdom og fravær, og at der er dialog med lægerne omkring skånehensyn og de konkrete jobfunktioner, som borgerne skal varetage. Skive går i dialog med lægerne sammen med borgerne for at få opbakning til en konkret jobplan. I dialogen tydeliggøres bl.a. jobfunktionerne i praktikkerne ift. de skånehensyn, som borgerne har. 

Mange af borgerne har ustabilt fremmøde, som udfordrer samarbejdet med virksomhederne og udsigten til lønnede timer. Skive Kommune arbejder med at få borgerne til at tro på egne evner, og når det lykkes, er det ofte fordi en arbejdsgiver formår at rumme borgerne og se ressourcer frem for barrierer. Det kræver vedholdenhed at holde fast frem for at afbryde forløb, selvom der er fravær, og det udfordrer virksomhedernes tålmodighed.

I Aarhus Kommunes model for nytteindsats er fokus på arbejdspligt omsat til fokus på meningsfulde beskæftigelsesindsatser. Der stilles tydelige krav til borgerne og alle indsatser har et klart sigte mod beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Aarhus-modellen for nytteindsats består af tre prioriterede spor:

1. Ordinært job / selvforsørgelse: Intensiveret indsats for de borgere, der vurderes hurtigt at kunne komme i beskæftigelse eller allerede er i delvis beskæftigelse.
2. Integrationsgrunduddannelsen (IGU): For borgere som er omfattet af IGU og kan gennemføre samt profitere heraf. Aarhus har intensiveret den eksisterende IGU-indsats, har ansat IGU-konsulenter og oprettet en central lønpulje, som finansierer praktiklønnen ved ansættelse i IGU i kommunen.
3. Jobpakkeforløb: For borgere som hverken er tæt på selvforsørgelse eller kan gennemføre en IGU. Der sættes et timekrav på 37 timer pr. uge for jobparate og 25 timer pr. uge for aktivitetsparate, men altid med en individuel vurdering og timekravet skal ikke opfyldes fra dag ét. Jobpakkeforløbet indeholder meningsfulde indsatser, der sigter mod selvforsørgelse. Alle aktiviteter tæller med i timekravet. Småjobs anvendes i stort omfang, Aarhus har tre opsøgende virksomhedskonsulenter, der finder småjobs i samarbejde med virksomhederne. Derudover iværksættes indsatser i familieafdelingen, indsatser efter serviceloven, sundheds- og behandlingsindsatser m.m.

Trods modellens navn anvendes ikke nytteindsatser i lovens forstand.

Målgruppen for Aarhus-modellen er:

1. Alle der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Dette omfatter også ukrainere.
2. Borgere der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp afgrænset af to objektive kriterier: a. Har modtaget forsørgelsesydelse i tre ud af seneste fire år. b. Har ikke-tilstrækkelige danskkundskaber (ikke bestået Dansk 2 eller danskprøve på tilsvarende el. højere niveau).

Aarhus Kommune har erfaret, at det kræver mange administrative ressourcer at leve op til et timekrav. Den administrative byrde består dels af registrering dels af arbejdet med at iværksætte de forskellige indsatser med et så stort kontinuerligt timekrav. At leve op til et timekrav kræver, at der er mange tilbud ”på hylderne”, og det kan ikke undgås, at der opstår ”huller” i de enkeltes forløb. Der vil løbende være indsatser, der stopper, nye der skal sættes i gang, og for de borgere, der har mange forskellige indsatser, er det et puslespil at få det hele tilrettelagt med transport m.m. Det kræver også en del medarbejderressourcer at vurdere borgernes danskkundskaber.

Jobdansk og sprogmentor

Byrådet i Aarhus har med Aarhus-modellen for nytteindsats afsat midler til danskundervisning til borgere, som har opbrugt deres ret til danskuddannelse. Der er i samarbejde med kommunens sprogskole oprettet er særligt tilbud, som skal sikre, at denne målgruppe får mulighed for at styrke deres sproglige kompetencer og dermed mindske den sproglige barriere for at komme ind på arbejdsmarkedet. 

Tilbuddet kaldes Jobdansk, og har fokus på branche- og jobintroduktion samt specifik sproglig træning til de konkrete brancher, som er relevante for den enkelte borger. Deltagerne skal være i praktik eller i deltidsbeskæftigelse, mens de deltager i dansktilbuddet, da undervisningen er tæt knyttet til praksiserfaringer og øvelser i en arbejdsmæssig sammenhæng.

Aarhus har desuden iværksat sprogmentorforløb på arbejdspladserne. Sproglæringen bliver på denne måde konkret og tager udgangspunkt i borgerens opgaver. Sprogmentorforløbene sender et signal fra jobcenteret om, at arbejdspladsen er et vigtigt sted, og der investeres i, at borgeren kommer til at fungere endnu bedre netop der.

Resultater

Aarhus Kommune har i 2022 og i 2023 kørt modellen som et projekt. Pr. 1. januar 2024 er modellen overgået til almindelig drift. 3.024 borgere har til og med 15. januar 2024 været omfattet af Aarhus-modellen, heraf 1.239 ukrainere. Ca. 1.177 er kommet i job i projektperioden, inkl. 120 fleksjob og 52 i IGU. Af de 1.177 borgere er 604 borgere fra Ukraine. 80 pct. er i job i private virksomheder. 

Hillerød Kommune har i projektet Flere indvandrerkvinder i Beskæftigelse (KIB) haft et øget fokus på at etablere og forstærke arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund. Målet var, at 40 pct. af indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund gik fra passiv forsørgelse til ordinær beskæftigelse i småjob, deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse i perioden fra december 2019 til december 2022. 

Projektet har kombineret en individuel tilrettelagt jobrettet indsats med en målrettet sprogligt opkvalificerende indsats med fokus på ordinært arbejde, lønnede timer og uddannelse. Der er arbejdet med progression i timer, så flere kvinder er begyndt i beskæftigelse under 18,5 timer og endt med fuld tid. Ved afslutning af projektperioden i december 2022 havde i alt 71 kvinder deltaget. 52 pct. var kommet i job eller uddannelse på over 18,5 timer om ugen og yderligere 7 pct. havde opnået løntimer i mindre end 18,5 timer om ugen. 

Hillerød har benyttet progressionsmåling som dialogværktøj i borgersamarbejdet og som en løbende dokumentation for projektets resultater. Det har været den enkelte kvindes koordinerende sagsbehandler, der har indsamlet data omkring den enkelte kvindes selvopfattede situation til progressionsmålingen. De deltagende kvinder i projektet har udfyldt en progressionsmåling hver 3. måned frem til projektafslutning. 

Resultater fra progressionsmålingen:

• 14 ud af 43 (33 pct.) har oplevet en progression i deres vurdering af deres fysiske og psykiske helbred i forhold til at kunne varetage et arbejde.
• 13 ud af 43 (30 pct.) har oplevet en progression i deres overskud i hverdagen til at fokusere på at følge et uddannelsesforløb eller få et arbejde.
• 11 ud af 43 (26 pct.) har oplevet en progression ift. at have en idé om, hvilken uddannelse eller arbejde man gerne vil have.
• 9 ud af 43 (21 pct.) har oplevet en progression i deres tro på, at de kan klare et arbejde.
• 8 ud af 43 (19 pct.) har oplevet en progression ift. at vide, hvad de skal gøre for at forbedre deres muligheder for at få et arbejde.

I projektet blev der tilrettelagt en hyppig, individuel og jobrettet indsats for hver enkelt kvinde med fokus på kompetenceafklaring, CV og jobsøgning med afsæt i IPS-metoden (Individuelt Planlagt job med Støtte), hvor målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. 

Udgangspunktet for IPS er, at der ikke foregår forudgående træning eller løsning af udfordringer, men at ressourcerne afdækkes, og der tages hurtig kontakt til virksomheder med henblik på tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet viste, at langt flere kvinder er motiverede for samarbejde med jobcenteret, når der arbejdes direkte mod beskæftigelse frem for træning i praktikker. Det viste sig også at være vigtigt at arbejde med kvindernes forestillingsevne i forhold til, hvilke funktioner man kan løse på arbejdsmarkedet. Der blev arbejdet med forestillingsevnen efter IPS-principperne ved anvendelse af virksomhedsbesøg, der banede vejen til job.

Som et led i kvindernes opkvalificering blev der i samarbejde med sprogcentret etableret et virksomhedsrettet danskundervisningsforløb på Sprogcenter Nordsjælland, hvor metode og indhold blev skræddersyet til projektets deltagere. I projektet blev det også forsøgt at kombinere praktik og lønnede timer med virksomhedsforlagt danskundervisning. Konkret betød det, at jobcenteret flyttede danskundervisningen ud på en arbejdsplads, hvor afsættet er, at de deltagende kvinder og arbejdspladsen har en fælles sprogplan. Når Hillerød tilbyder, at borgerne kan færdiggøre deres danskuddannelse på arbejdspladsen, får borgerne løst en udfordring med logistik. Borgerne bliver samtidig motiveret af deres arbejdsgiver, som også synes, at danskuddannelse er vigtigt. På længere sigt er det vigtigt at forsætte danskuddannelsen, da det er afgørende for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og giver større mulighed for mobilitet.

I samarbejde med DGI har kvinderne deltaget og afprøvet forskellige motionsformer, og der blev arbejdet med kvindernes selvopfattede helbred, så helbred ikke blev oplevet som en hindring for at indgå på arbejdsmarkedet. Kvinderne afsluttede motionsforløbet med en række foreningsbesøg, hvor kvinderne blev støttet i at opbygge netværk uden for hjemmet med henblik på at bryde deres sociale isolation. Efter hver træning var der fællessamtale om jobmuligheder, hvor kvinderne spejlede sig i hinanden, og på den måde motiverede hinanden til at afprøve nye muligheder.

Gentofte Kommune har igennem en længere årrække arbejdet med forskellige modeller og værktøjer for at få flygtninge og familiesammenførte til flygtninge tilknyttet det danske arbejdsmarkedet tidligt. Det er resultatet af et tæt partnerskab med offentlige og private virksomheder og aktøren inden for sprogskoleområdet, der har gjort det muligt at tilbyde sprogundervisning i nær relation og sammenhæng med et forløb for kompetenceudvikling og aktiviteter, der er rettet mod virksomhederne. Over årene har der været succesfulde samarbejder med IKEA og Gentofte Hospital omkring praksisnær sprogundervisning på virksomhedslokationerne.

Et særligt fokus på velfærdsfagene

I de senere år har fokus fra lokalpolitisk side været at vinkle forløbene mod velfærdsområderne, med mangel på arbejdskraft og herunder særligt uddannet arbejdskraft. Gentofte Kommunes beskæftigelsesafdeling har derfor et løbende og solidt samarbejde med nogle af kommunens plejecentre om både at skabe interesse for faget blandt borgere med en anden baggrund end dansk men også blandt borgere, der ønsker et brancheskifte. I relation til borgere med et integrationsbehov har Gentofte etableret virksomhedspraktikker på nogle af kommunens plejecentre med henblik på sproglig og faglig opkvalificering. Praktikkerne er etableret både på plejeområdet og i køkkenet.

Praktikkerne giver borgerne mulighed for at være i kontakt med kolleger og beboere samt at øve sig i at forstå og tale dansk. I praktikkerne afklares det, om plejeområdet eller køkkenområdet er det rette jobmål for den enkelte.

Målgruppen er borgere omfattet af særloven om fordrevne fra Ukraine, borgere med et program og borgere med længevarende ledighed i øvrigt.

Praktikkerne er etableret for at borgerne opnår evnen til at arbejde selvstændigt og dermed skabe mulighed for at blive ansat som vikar enten på praktikstedet eller på andre plejecentre. På længere sigt kan dette føre til en uddannelse inden for SOSU-området.

Et særligt politisk initiativ

Fra lokalpolitisk side har der i Gentofte Kommune været et ønske om at styrke tilskyndelsen til at arbejde og uddanne sig indenfor SOSU-området. Derfor er det i en toårig periode prioriteret at anvende midler til et særligt forløb, hvor borgere uden forudgående kvalifikationer og med dansksproglige vanskeligheder kan blive gjort nysgerrige på SOSU faget, få løn der gør, at deres indtægt overstiger den offentlige forsørgelse alt imens der gives mulighed for opkvalificering af dansk og matematikfærdighederne, så der kan søges om optag på en SOSU-uddannelse.

Fra politisk side er der bevilget penge til at kunne ansætte borgerne i stillinger på kommunens plejecentre og dermed er der tale om ekstra midler til området, da det ikke forventes, at borgerne fra start af forløbet kan erstatte fast eller vikaransat personale.

Tiltaget er udviklet og udført i samarbejde mellem kommunens beskæftigelsesafdeling og et konkret plejecenter samtidig med at tiltaget også involverer kommunens uddannelsesvejledere på SOSU-området.

I samarbejde med lederen på plejecentret bliver der udformet en uddannelsesplan for borgeren. I langt de fleste tilfælde ansættes borgerne på plejecentret uden forudgående praktik i det timeantal, som er realistisk for den enkelte med fokus på en kontinuerlig stigning i timeantallet.

Målet er, at borgerne via en afsluttet danskuddannelse og danskundervisning i FVU, skal optages ordinært på en SOSU-skole, og tage uddannelse som enten som SOSU-hjælper eller SOSU-assistent.

Ved både praktikker og ordinære ansættelser, udviser plejecentrene rummelighed og alle medarbejdere, fra ledelsen til rengøringspersonalet, påtager sig opgaven med at oplære borgerne og støtte dem i forløbet. Plejecentrene er indstillet på at ”gå lidt længere” for borgerne og ser en langsigtet gevinst ved at være med i indsatserne. Gentofte tilbyder frikøb af medarbejdere på plejecenteret i form af mentorfunktion, da det kan være en ressourcekrævende opgave for plejecentret at oplære borgerne.

Indsatserne er forankret i ”Integrationsteamet” i Jobcentret. Teamet har integrationsfaglige kompetencer, og arbejder som udgangspunkt kun med borgere med integrationsbehov uanset målgruppe, dvs. at de kan være omfattet af både integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Plejecentrene har 1-2 faste kontaktpersoner i jobcentret, som er ansvarlige for indsatserne. Medarbejderne i teamet har løbende kontakt med de involverede borgere og ledere på plejecenteret og står til rådighed til alle slags spørgsmål også selvom timeantallet gør, at der ikke længere modtages en offentlig forsørgelse. Der gives også støtte til alle de spørgsmål og barrierer, der kan være rundt omkring det at have lønnede timer. Det kan være dialogen med ydelsesafdelingen, skatteforhold, daginstitutioner og lignende.

Gentofte har gode erfaringer med denne form for sproglig og faglig opkvalificering, der har ført til ordinære ansættelser og at borgere er gået videre i ordinær uddannelse. Derudover er det i høj grad lykkedes med denne indsats pga. plejecenterets tilgang til de involverede borgere og deres lyst til også at lykkedes med en fælles tredje.

Vejle Kommune har iværksat en indsats for borgere med integrationsbehov. Indsatsen er iværksat for ca. 90 borgere, som både kan være omfattet af integrationsloven og lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Indsatsens bygger på princippet om, at alle skal være i gang. Alle borgerne har beskæftigelse eller uddannelse som mål. Der er dog en bevidsthed om, at vejen kan være lang og meget forskelligartet, afhængig af borgernes forudsætninger og udfordringer.

Hovedparten af borgerne i indsatsen er gået fra at være mere eller mindre passive til at være i en indsats. Det kan være enten vejledning og opkvalificering eller en virksomhedsrettet indsats.

Et typisk borgerforløb ser således ud:

Vejle Kommune arbejder med afsæt i progressionstrappen, som er udviklet med inspiration fra Hjørring Kommune. Progressionstrappen bruges som værktøj til screening af målgruppen for at vurdere, hvilke indsatser, der er de rette for den enkelte. Der laves en individuel plan. Jobskolen bruges som trædesten til virksomhedspraktik eller småjob. I jobskolen er der særligt fokus på brancher med mangel på arbejdskraft. Efter jobskolen udsluses borgerne til virksomhedsrettede indsatser. Som udgangspunkt deltager borgerne i jobskolen, hvis de ikke deltager i anden indsats.

Arbejdsmarkedsudvalget i Vejle Kommune har bevilliget midler til indsatsen. Midlerne er øremærket til en håndholdt indsats, som bygger på følgende elementer:

• Lavere sagsstamme, der giver mulighed for en tæt tillidsbasseret relation med hyppige samtaler. 
• En indsats som bygger på progressionstrappemodellen. Alle borgere er screenet. På baggrund af screeningen, fastsættes konkrete indsatser målrettet den enkelte.
• Alle skal være i gang. Hvis en borger ikke er i virksomhedsrettet indsats, skal der iværksættes noget andet, fx jobskole-forløbet. Indsatsen er dynamisk og tilpasses hele tiden borgernes konkrete behov.
• Virksomhedsindsatsen er håndholdt og målrettet mangelområder. 
  

Indsatsen er forankret i jobcenteret med et selvstændigt team med egen leder. Vejle har gode erfaringer med at bringe borgerne i aktivitet. Der ligger dog et stort udviklingsarbejde i at finde det helt rette set-up, der kan transformere aktiviteter til selvforsørgelse.

På papiret er der tale om en simpel indsats. Man skal dog ikke undervurdere, at det tager lang tid at ændre borgernes mindset og tro på, at det kan lykkes at få foden inden for på arbejdsmarkedet.

Jobdansk er et fleksibelt beskæftigelsesrettet tilbud med danskundervisning målrettet borgere omfattet af LAB-loven. Jobdansk udgør et forholdsvist kortfattet og målrettet supplement til ordinær danskuddannelse.

Formålet med Jobdansk er at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet og indeholder jobsøgningsaktiviteter, undervisning i arbejdsmarkedsrettede dansk og individuelle samtaler. I forløbet arbejdes der virksomhedsrettet med henblik på at opnå job.

Jobdansk er opdelt på 3 forskellige tilbud:

• Jobdansk 1 er for jobparate dagpengemodtagere med en akademisk uddannelse*
• Jobdansk 2 er for jobparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere uden akademisk uddannelse
• Jobdansk 3 er for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år 

*Bemærk, at målgruppen af akademikere siden opstarten af Jobdansk er blevet visiteret til andre relevante tilbud for engelsktalende akademikere hos kommunens leverandører, i stedet for Jobdansk 1.

Forløbet indeholder jobsøgningsaktiviteter kombineret med undervisning i dansk, der skal styrke borgernes jobsøgningskompetencer og evne til at begå sig på en arbejdsplads. Samtidigt arbejdes der virksomhedsrettet med henblik på at opnå virksomhedsplaceringer og/eller ordinært job. Der er en jobkonsulent, en virksomhedskonsulent og en sproglærer tilknyttet hvert hold. Forløbene har en varighed på 2-3 måneder. 

Danskundervisningen, som varer 7-8 timer ud af forløbets 15 timer om ugen, omhandler arbejdsrelaterede emner. Holdene underopdeles efter danskniveau - begyndere og fortsættere - og på hvert hold arbejdes der i brancheopdelte grupper (det er dog ikke altid muligt). Sprogforløbet skal ikke forveksles med de ordinære Danskuddannelser eller modulopdelinger, da der på Jobdansk-hold kan være deltagere fra alle 3 danskuddannelser og på alle moduler. I danskundervisningsforløbet arbejdes der bl.a. med det arbejdsmarkedsrettede ordforråd. 

Der er fra starten fokus på at afklare og forberede borgerne på at finde et ordinært job. Hvis dette ikke vurderes muligt indenfor forløbets tidsramme, fokuseres der på at finde en virksomhedsplacering.

Det er Københavns Kommunes erfaring, at det er essentielt at skabe det rette match mellem den enkelte borger og virksomhed for at kunne danne grobund for en fastansættelse. Der tages derfor udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, forudsætninger og sprogkundskaber samt hvilke virksomheder, der vurderes at kunne rumme dette.

Tabel 2 viser, hvor stor en andel af borgerne, der har opnået beskæftigelse eller delvis beskæftigelse. Tabellen viser, at 18 pct. af de i alt 552 borgere, der har deltaget i Jobdansk 2, efterfølgende har opnået fuld beskæftigelse og at 14 pct. er kommet i delvis beskæftigelse. På Jobdansk 1 er 19 pct. af de i alt 176 borgere kommet i beskæftigelse. 

For Jobdansk 3 er 2 pct. ud af 82 borgere kommet i ordinær beskæftigelse og 7 pct. i delvis beskæftigelse. Det er forventeligt, at resultaterne for den aktivitetsparate målgruppe er lavere end for den jobparate. Dog ligger tallet for afgangen til beskæftigelse på Jobdansk 3 lavere end på lignende tilbud, hvilket tyder på, at de aktivitetsparate borgere kan have behov for en anden og evt. mere helhedsorienteret indsats.

Tabel 2. Andel i beskæftigelse eller delvis beskæftigelse

Københavns Kommune har sammenlignet resultaterne for Jobdansk 2 med resultaterne for andre sammenlignelige beskæftigelsestilbud for jobparate. Sammenligningen viser, at 17 pct. af de borgere, der har deltaget i andre kommunale beskæftigelsestilbud for jobparate er kommet i beskæftigelse og 16 pct. af disse borgere har opnået delvis beskæftigelse jf. tabel 3. Resultaterne for de andre tilbud er således på niveau med resultaterne for Jobdansk 2.

Tabel 3. Resultater for Jobdansk 2 sammenlignet med lignende tilbud