Tema: Tilgangen til borgere med integrationsbehov

Hillerød Kommune har omkring 120 ledige borgere, der har brug for en indsats, der bygger på integrationsfaglighed og traumebevidst praksis. Borgerne fordeler sig på flere lovgivningsmæssige målgrupper og kommer typisk fra MENAP-landene. 

Hillerød Kommune har deltaget i SIRIs projekt ”Traumebevidst praksis”, som indeholder et uddannelsesforløb for kommunale medarbejdere bestående af otte undervisningsgange samt faglig sparring og støtte. I det integrationsfaglige arbejder benytter Hillerød Kommune metoder fra uddannelsesforløbet, som fx LØFT (løsningsfokuseret tilgang), IPS (Individuel Placering med Støtte) og metakognitive strategier.

IPS-metoden er en evidensbaseret metode, som Hillerød arbejder virksomhedsrettet med. IPS tager udgangspunkt i borgerens ønsker for uddannelse og job. Metoden undgår brug af støttet beskæftigelse og træning som praktik, løntilskud osv. Man arbejder på denne måde direkte med lønnede timer. En såkaldt ”place then train” model. Udgangspunktet er, at alle borgere der vil, kan få fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis de rette omstændigheder er til stede, og dem skal de have hjælp med at finde.

Med metoden LØFT arbejder Hillerød med i det motiverende arbejde med borgeren, og sagsbehandleren må ind imellem bære håbet for borgeren, men erfaringer viser, at metoden flytter fokus fra sygdomsidentitet til ressourcer.

Hillerød bruger metakognitive strategier som mestringsstrategier for de borgere, der har store og svært håndterbare oplevelser med sig fra hjemlandet.

Den traumebevidste praksis hjælper borgere, der har voldsomme oplevelser med sig, som påvirker deres funktionsevne. Typisk er borgerne præget af angst eller stærk ængstelighed, der giver dem en følelse af, at de ikke kan indgå på arbejdsmarkedet. 

Indsatsen giver borgerne:

• En forståelse af deres egne normale reaktioner på unormale oplevelser
• Mestringsstrategier i forhold til at skulle kunne indgå på en arbejdsplads
• Værktøjer til at kunne finde ud af, hvilke arbejdsopgaver de kan løse på en arbejdsplads
• Med baggrund i ovennævnte: en følelse af, at de godt kan bidrage
• Viden om, hvordan de kan søge job efter arbejdsopgaver og opnå løn for dem

Hillerød Kommune har på baggrund af deltagelse i ”Traumebevidst praksis” udviklet indsatsen ”Kom trygt i arbejde”, som er et tilbud på 8 kursusdage. I denne indsats arbejder man med at gøre borgerne klar til arbejdspligten. Der arbejdes med parallelle indsatser, hvor virksomhedsrettede indsatser efter IPS-metoden med en jobformidler er en fast bestanddel. Desuden arbejder man med psykoedukation og forståelse af egne reaktioner, tavlecoaching og afslapningsøvelser. 

Indsatsen er organisatorisk placeret i den sektion i jobcentret, som arbejder med borgere længst væk fra arbejdsmarkedet, men øvrige sektioner kan visitere til indsatsen. Det er virksomhedskonsulenter i sektionen, der er udførende i indsatsen, og den bliver derved meget virksomhedsrettet. Når en sagsbehandler visiterer til indsatsen, skal de samtidig tilknytte en virksomhedskonsulent fra egen sektion, der kan arbejde parallelt med IPS-metoden, så borgeren oplever sammenhæng i indsatsen.

Hillerød Kommune har gode erfaringer med at motivere borgerne til at kunne indgå i et samarbejde omkring at arbejde hen imod lønnede timer. Borgerne er gået fra ikke at kunne se sig selv bidrage på arbejdsmarkedet, til at være motiverede for at samarbejde omkring lønnede timer.

Hillerød tilbyder desuden efterværn for borgere, der er kommet i job. Efterværnet er til rådighed i så lang en periode, som borgerne har brug for. Dette bidrager til fastholdelse på længere sigt.

Det kræver en stor indsats i jobcentret at få skabt et fasttømret mindset, hvor alle ser potentialet i alle borgere, og derved arbejde hen imod lønnede timer med alle. I den forbindelse er ledelsesmæssigt fokus afgørende.

Skive Kommune har øget sit fokus på gruppen af kvinder med minoritetsbaggrund, som ikke er i job. Langt de fleste i målgruppen har komplekse problemstillinger og oplever sig selv meget begrænset af sin helbredssituation. Samtidig har de en anden forståelse af kvindens rolle ift. familiestrukturen og har vanskeligt ved at se egne evner anvendt på arbejdsmarkedet. Fælles for kvinderne er en høj fraværsrate. 

Skive har fokus på særlige metoder i samtalerne. Bl.a. anvender Skive Kommune SIRI’s guide om interkulturelle samtaler om beskæftigelse og helbred. Skive anvender også et andet konkret samtaleredskab, der hjælper med at oversætte borgernes kompetencer til reelle jobfunktioner samtidig med, at man taler ind i de hensyn, som borgerne ofte oplever, at de har. Ved at anerkende de barrierer, som borgerne ser i samarbejde med egen læge, og samtidig kvalificerer det, som borgerne kan, får man tydeliggjort borgernes ressourcer.

En af metoderne er visualisering. Her lykkes man fx med at visualisere overfor borgerne, hvad en samtale i jobcentret skal handle om. Samtaleredskabet er visuelt på papir og tydelig emneopdelt. Det kan også være visualisering af borgerrejser, veje til fleksjob, andre processer m.v. Visualisering bruges også til at forberede en borger på en lægesamtale. Skive tilbyder at deltage i samtaler med lægerne, så borgerne føler sig hørt ift. de helbredsmæssige udfordringer, borgerne har. Det gør, at alle har hørt, hvad lægen mener. Der er i den forbindelse brug for, at kommunen er skarpe på jobmål, jobfunktioner og skånehensyn.

Skive har organiseret sig i makkerskaber mellem sagsbehandler og jobkonsulent, som har den fordel, at der ikke er medarbejderskift i kontakten til borgerne. Det gør, at man hele tiden kan følge planen uden tab af viden, og man kan reagere hurtigt, hvis der er behov for nye tiltag i borgernes forløb. Der er samtidig altid enighed om planen. Makkerskaber kan udvides med fx mentorindsats.

Skive har styrket samarbejdet med sprogcenteret, så der i endnu højere grad er fokus på progression i den klassiske klasseundervisning. Hvis man oplever, at der er en lav grad af progression, tilrettelægges mere individuel virksomhedsforlagt sprogundervisning. Her er der mulighed for både 1:1 understøttelse og fagspecifik sprogundervisning. 

Skive forsøger at understøtte borgernes aktive jobsøgning ved at etablere en Jobcafe, hvor borgere kan få den fornødne tid og støtte til at kvalificere sit CV. Der arbejdes med personlige profilkort som jobsøgningsredskab. I jobcafeen er det muligt at blive understøttet af ukrainsk- og arabisktalende personale.

Aarhus Kommune har drevet Opgang til Opgang som et 4-årigt fondsfinansieret projekt i boligområdet Gellerup. Det er en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der sikrer en komplet forståelse af hele familiens udfordringer, problemer og ressourcer. Den helhedsorienterede indsats har primært et beskæftigelsesfokus på forældrene, da beskæftigelse ses som et meningsfuldt middel i en social- og sundhedsfaglig familieindsats.

62 familier, svarende til 288 børn og voksne, har deltaget i projektperioden fra 2019 til 2023. Projektet er nu blevet en forankret indsats og udvidet til andre boligområder i Aarhus Kommune.

Indsatsen har en kombineret metodisk tilgang, der dels tager afsæt i relationel velfærd, dels et helhedsorienteret og tværprofessionelt perspektiv og dels Job First. Formålet er, at man via en helhedsorienteret og relationel beskæftigelsesindsats, samarbejder med familierne om at skabe markante og blivende forandringer. Det handler om at give ledige forældre en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, at få flere unge i uddannelse og fritidsjob, at fastholde flere børn i den gode skolegang, at rådgive og hjælpe familierne med deres udfordringer, at hjælpe med at komme i gang i nye fællesskaber og foreningsliv – og derfor helt generelt forbedre både børnenes og de voksnes trivsel og sundhed og dermed familiens fremtidige livsmuligheder.

Erfaringerne fra Opgang til Opgang viser, at når man har fokus på udsatte familier kan job sjældent stå alene – men job er en virkningsfuld social indsats. Erfaringerne viser, at de forskellige indsatser griber ind i hinanden. At starte i et job vil ofte medvirke til, at sundhedstilstande bedres og stabiliseres, men det er samtidig netop en forudsætning for at fastholde jobbet, at sundhedstilstande både bedres og fastholdes. Børnenes og de unges deltagelse i foreningsliv og fritidsjob er medvirkende til at skabe ro for forældrene, så de kan fokusere på egen udvikling.

I Opgang til Opgang arbejder man både i et forebyggende, udredende/understøttende og fastholdende perspektiv. 

Til at varetage opgaven med familierne er der sammensat et tværfagligt team bestående af 10 medarbejdere fra fem forskellige forvaltninger og en afdelingsleder, som tilsammen har de påkrævede kompetencer. Medarbejderne har myndighedsansvar på alle områder.

Resultater

• 52 pct. af forældrene som deltog i projektet, er i job, heraf 2 ud af 3 i fleksjob. 21 pct. er afklaret til førtidspension.
• Børnenes skolefravær er faldet med 25 pct. sammenlignet med kontrolgruppen
• Der er sket en stigning på 66 pct. i unges deltagelse i et fritidsjob
• Familierne tilkendegiver, at deres generelle trivsel i hele familien er øget.
• Aarhus Kommune har sparet over 100.000 kr. pr. familie på socialområdet

Læs meget mere om Opgang til Opgang i Socialt Udviklingscenters evalueringsrapport:

Opgang til Opgang - SUS.