Tema: Nytteindsats

I Greve kommune har man siden 2014 haft en struktureret nytteindsats. I 2014 besluttede byrådet at etablere et kommunalt nytteindsatskorps (Service++), som en del af indsatsen over for de åbenlyst uddannelsesparate. 

Baggrunden var et politisk ønske om, at de unge i kommunen skal arbejde for deres ydelse. Samtidig oplevede de offentlige arbejdspladser, at det var meget ressourcekrævende at stille individuelle nyttepladser til rådighed, da fremmødet var meget ustabilt hos de unge. Derfor besluttede man at indkredse målgruppen til de åbenlyst uddannelsesparate borgere, som så bliver henvist til nytteindsats i Service++ 5 dage om ugen, når de har fået bevilget ydelse. 

Udvidelse af målgruppen for Service++

I 2017 udvidede man målgruppen med en intensiveret indsats for nyledige jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. De nyledige jobparate visiteres til indsatsen, når de har fået bevilget ydelse. 

I 2018 besluttede byrådet at udvide målgruppen for nytteindsats yderligere til jobparate borgere med begrænsede danskkundskaber.

De nyledige jobparate kontanthjælpsmodtagere møder 4 dage om ugen i Service ++ (Servicekorps) og 1 dag om ugen deltager de i jobsøgning. Derudover afholdes et intensiveret samtaleforløb de første 26 uger på 6 samtaler, dvs. én månedlig samtale. 

De jobparate borgere med begrænsede danskkundskaber placeres i individuel nytteindsats i kommunale enheder kombineret med, at de parallelt har danskundervisning i fem timer om ugen.

I Service ++ er der fokus på stabilt fremmøde. Ved stabilt fremmøde over en periode visiteres borgerne videre til nytteindsats eller praktik på kommunale institutioner. 

Nytteindsats blev indført som en del af kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft d. 1. januar 2014 med det formål, at man skal arbejde for sin ydelse.

Formålet adskiller sig dermed fra de øvrige indsatsordninger; virksomhedspraktik, job med løntilskud og vejledning og opkvalificering, der har fokus på opkvalificering af borgerens kompetencer.

Den primære målgruppe for nytteindsats i København er jobparate kontant- og overgangsydelsesmodtagere. Nytteindsatsen kan desuden tilbydes til åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp.

I Københavns Kommune blev der indledningsvist lavet et større afdækkende arbejde for at finde opgaver, som ikke fortrænger ordinært ansatte. I dag er nytteindsatsen primært organiseret i såkaldte projektpladser, hvor borgerne bliver en del af et hold med en tilknyttet arbejdsleder.

Deres primære opgave er naturpleje på Vestvolden, omkring Valbyparken og på Amager Fælled. Opgaverne med naturpleje er et godt eksempel på en nytteindsats, der ikke fortrænger ordinære jobs, fordi Teknik- og Miljøforvaltningen stoppede med at arbejde i de udpegede områder på et tidspunkt før 1999.

Borgerne starter med et oplæg ved en biolog, der blandt andet skal sikre, at borgerne forstår afgrænsningen af deres opgave, så udførelsen rent faktisk gør nytte og så borgerne ikke udfører opgaver, der i dag varetages af ordinært ansatte. Lønudgifterne til biologen deles mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen.

I de første 14 dage består nytteindsatsen udelukkende af de opgaver, som borgeren bliver pålagt fra arbejdslederen og borgeren er altså i et egentlig nytteindsatsforløb. Efter 14 dage overgår borgeren til en indsats, hvor de forsætter på samme lokation og med de samme praktiske opgaver, som suppleres med muligheden for at søge jobs, læse konkrete jobopslag, få vejledning til CV, samtaler med en rådgiver tilknyttet den respektive lokation m.v. Borgerne kan derved møde op i ”nytteindsatsen” og samtidig få den nødvendige støtte og hjælp til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.

Projektpladserne har et omfang, som kræver dispensation fra rimelighedskravet og har krævet, at forvaltningen har arbejdet på en styrket dialog med tillidsrepræsentanterne fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Alternativet til disse holdprojektpladser er enkeltpladser. Enkeltpladserne svarer i overvejende grad til virksomhedspraktikker, men formålene er grundlæggende forskellige, fordi nytteindsatsen ikke har til formål at opkvalificere borgerens kompetencer.

Erfaringerne med enkeltpladser i Københavns Kommunes forvaltninger har dog været mindre gode, idet der medfølger en større administrativ byrde i forhold til den opgave, der reelt bliver løst. Derfor anvendes enkeltpladser stort set ikke.

Erfaringer og effekter

Nytteindsatsen er primært tiltænkt borgere, der udviser mangel på motivation for at komme i arbejde. Erfaringerne fra nytteindsatsen viser dog, at for nogle borgere skyldes mangel på beskæftigelse snarere, at borgeren har mere komplekse og sammensatte problemer end det spottes i den relativt korte tid, som er afsat til en jobsamtale i jobcenteret.

Flere borgere er glade for kombinationen af praktiske opgaver i det fri og en løbende støtte og vejledning. For nogle borgere er det motiverende at skulle arbejde for sin ydelse, fordi der er et økonomisk incitament til at komme i ordinær beskæftigelse. For andre borgere har nytteindsatsen vist sig at hjælpe til at kortlægge deres skånebehov, kompetencer og motivation.