Tema: IGU – et alternativ til arbejdspligt

I Odense Kommune er IGU en vigtig indsats til at få flere flygtninge og indvandrere i selvforsørgelse, og ordningen bruges som en øvebane ift. at flere får en (varig) tilknytning til arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse. IGU-indsatsen er forankret som en enhed i jobcentret og består af tre IGU-ambassadører og to fastholdelses- og sprogkonsulenter, som også er uddannet i at kunne opspore evt. negativ social kontrol.

Jobcentret understøtter IGU-forløb aktivt med indsatser omkring sprogtræning, personlig udvikling og fastholdelse. 

Fokus på borgere med begrænsede sprogkompetencer og begrænset arbejdsidentitet

Odense Kommune har et særligt fokus på at borgere med begrænsede sprogkompetencer og ingen eller begrænset arbejdsidentitet opnår selvforsørgelse og ordinære jobs via IGU. Målet er at øge antallet af IGU-pladser i både den offentlige og private sektor. Der er derfor ikke kun fokus på IGU-forløb på private virksomheder, men også indenfor det kommunale område. F.eks. på plejehjem. Byrådet i Odense har derfor valgt at afsætte midler til op til 40 kommunale IGU-pladser, så den enkelte arbejdsplads ingen udgifter har til lønninger. 

For de borgere, som starter i et IGU-forløb på et plejehjem, tilknyttes der en mentor. Mentoren har fokus på både borger og arbejdsplads og sikrer en håndholdt indsats og støtte til både IGU-elever og medarbejderne på plejehjemmene. På den måde understøtter mentoren også fastholdelse. Mentoren støtter IGU-eleven i at tilegne sig fagfaglige kompetencer, opbygge erfaring og selvtillid samt guider eleven til at forstå og argere i et arbejdsfællesskab med kollegaer.

Forforløb før opstart af IGU – Relation, kompetencer og muligheder er i centrum

En stor del af IGU-målgruppen er kvinder, som enten er analfabeter på eget sprog, eller som har en meget kort skolegang og ingen egentlig arbejdsidentitet.

Borgergruppen har ikke indblik i egne kompetencer eller tilstrækkeligt med indblik i egne muligheder. Manglende arbejdsidentitet og begrænsede sproglige kompetencer betyder, at de bliver et let fravalg på arbejdsmarkedet. Det er ambitionen, at alle skal være kompetente til at være på en arbejdsplads og det lette tilvalg på arbejdsmarkedet. Derfor understøttes borgerne i at kende og udvikle egne kompetencer. Det sker gennem et kort forforløb, hvor medarbejderne dels opnår en tillidsfuld relation til borgerne, og dels arbejder med at identificere kompetencer, styrke motivationen og identificere jobønsker.

Relationen er afgørende for borgernes tro på sig selv og for motivationen til at starte på en IGU. Derfor er det også den samme medarbejder, som under hele forforløbet, og IGU-forløbet, er tilknyttet den enkelte borger. 

På forforløbet bliver der undervist i flere emner som fx rettigheder i Danmark, tilknytning til arbejdsmarkedet, skrevne og uskrevne regler på en arbejdsplads, fordele og muligheder ved praktik, IGU som vejen til selvforsørgelse, generel samfundsforståelse, hverdagen som udearbejdende forældre, og der afholdes oplæg om f.eks. a-kasse, økonomi, budget, negativ social kontrol og krop & sundhed. Der bliver ikke brugt tolke, og der foregår derfor en del sproglig træning på forløbet, hvor der også løbende er fokus på, at borgerne lærer nye begreber fra gang til gang. Desuden er der altid sprogundervisning i to timer dagligt. 

På forløbet arbejdes der også med borgernes kompetencer, hvad de kan bidrage med, og hvordan de kan beskrive sig selv i et ressourceperspektiv. Der arbejdes med at give dem sprog for, hvad de kan, og hvad deres faglige begrænsninger er.

Parallelt med forforløbet arbejdes der med at finde match til relevante virksomheder og praktiketablering, indtil de er klar til en IGU. Under selve IGU-forløbet arbejdes der løbende videre med de udfordringer og begrænsninger, der blev identificeret hos den enkelte i forforløbet. På den måde er IGU-forløb også progressionsforløb og understøtter, at den enkelte bliver et let tilvalg for virksomheder efter endt IGU-forløb.

Fastholdelse og sproglig opkvalificering

I IGU-indsatsen har Odense Kommune prioriteret at investere dels i fastholdelse under og efter endt IGU-forløb og dels i sproglig opkvalificering, hvor sprogkonsulenter træner dansk med IGU-eleven på arbejdspladsen. 

Det er vigtigt at understøtte IGU-eleverne og arbejdspladserne ved indgåelse af IGU-aftalen, og når IGU-aftalen er indgået. Her hjælper IGU-ambassadørerne med at fastsætte udviklingsmål for IGU-eleven, som løbende justeres undervejs. IGU-ambassadørerne sørger for alt det praktiske omkring de 23 ugers uddannelse. Derefter er fokus på at fastholde begge parter i aftalen. IGU-ambassadørerne prioriterer tilgængelighed og tæt opfølgning, særligt i starten af forløbet, med mulighed for faste opfølgningsaftaler senere i forløbet. Hen imod et IGU-forløbs afslutning sørger IGU-ambassadøren for at tilmelde IGU-eleven i en a-kasse, og sammen med IGU-eleven arbejdes der aktivt med jobsøgning, hvis der ikke er udsigt til et job på arbejdspladsen.

Den sproglige progression er afgørende for, at IGU-eleven kan ansættes efterfølgende eller på længere sigt have mulighed for uddannelse. Fastholdelses- og sprogkonsulenter står for målrettet sproglig opkvalificering på arbejdspladsen samt fastholdelse. Formålet med indsatsen er at styrke borgerens dansk-sproglige kompetencer (dansk i fokus) og at mindske/afhjælpe sproglige vanskeligheder. 
Fastholdelses- og sprogkonsulenter foretager en sproglig vurdering og tilrettelægger individuelle forløb, der tilpasses og justeres løbende ud fra borgerens og arbejdsgiverens ønsker og input. Borgeren får bl.a. mulighed for at træne det ordforråd/sprog, der knytter sig til udførelsen af specifikke arbejdsopgaver og ”pausesprog”, der bruges i sociale sammenhænge, så de kan interagere på arbejdspladsen (f.eks. med kolleger, kunder, børn, forældre osv.), kommunikere om arbejdsopgaverne, forstå mundtlige & skriftlige instruktioner, spørge til og bede om gentagelse, følge med i møder og blive bedre til at udtrykke sig i forståelige og sammenhængende sætninger.

Sprogtræning foregår typisk på arbejdspladsen. Fastholdelses- og sprogkonsulenter udvikler desuden løbende tilpassede materialer & opgaver, f.eks. billedkort, samtalekort, lydfiler, korte videoer m.m., som inddrages i de individuelle forløb.

Hvis borgerne formår at komme op på det nødvendige sprogniveau, er uddannelse vejen frem. Hvis ikke arbejdes der hen imod at styrke danskkundskaberne indenfor branchen, og særligt med henblik på ufaglærte jobs.

I Frederiksberg Kommune har man valgt at prioritere IGU-indsatsen, da ordningen er med til at sikre, at borgerne holder fast i deres danskuddannelse, får opkvalificering via AMU-kursus, samt opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Frederiksberg Kommune har gennemsnitlig 16-25 borgere i et IGU-forløb, og de fleste borgere er efter endt IGU-forløb i ordinært job eller uddannelse.

Der er afsat to årsværk til arbejdet med IGU-indsatsen i kommunen, og IGU-teamet er organisatorisk forankret i Center for Integration i Arbejdsmarkedsafdelingen. Virksomhedssamarbejdet har et stort fokus og er afgørende for, at man lykkedes med at få borgere i et IGU-forløb. Ud af de to årsværk er 1 ½ årsværk derfor afsat til virksomhedssamarbejdet, til opfølgning på både IGU-praktik i virksomheden og på opfølgning generelt i selve IGU-forløbet. Det sidste halve årsværk bruges på at varetage de administrative opgaver ifm. IGU.

Nøgleordene for en vellykket IGU-indsats i Frederiksberg Kommune er, dels et bredt kendskab til kommunens virksomheder, og dels et prioriteret og godt samarbejde med virksomhederne. Det er afgørende, at IGU-medarbejderne er tilgængelige for virksomheder og borgere, og det er med til at sikre fastholdelse i IGU-forløbet. Konkret betyder det, at IGU-teamet altid står til rådighed og tager handling, hvis der er behov for det i det enkelte IGU-forløb. Det brede kendskab til virksomhederne og prioriteringen af tilgængelighed og service overfor virksomhederne, giver IGU-teamet en oplevelse af at være eftertragtede samarbejdspartnere for virksomhederne. Virksomhederne peger særligt på kommunens erfaring med IGU som værende en fordel, og dét, at erfaringen organisatorisk, er samlet i et IGU-team er attraktivt for virksomhederne.

Forforløb sikrer det rette match

Forud for at en borger starter på et IGU-forløb i Frederiksberg Kommune, kommer borgeren i et forforløb for at sikre det bedst mulige match mellem borger og virksomhed. Forforløbet er en praktik på fire uger, som har til formål at vurdere, om borgeren er noget for virksomheden, og om virksomheden er noget for borgeren. Kommunen følger løbende op på forforløbet for at sikre bedst muligt praktikforløb for begge parter.

Når et fire ugers IGU-forforløb resulterer i, at borgeren starter i et IGU-forløb, er det oftest, fordi følgende faktorer er til stede:

• Matchet mellem borger og virksomhed/arbejdsgiver har været optimal (kemi, passende arbejdsopgaver mv.).
• borgeren ikke har for meget fravær samt har en god arbejdsindstilling og er motiveret.
• Virksomheden har afsat ressourcer til at påbegynde et arbejdsforløb med en flygtning eller familiesammenført til en flygtning.
• Grundig opfølgning i forforløbet har positiv effekt.

Kommunens outcome

Der er et klart og kortsigtet mål med IGU-forforløbet: IGU-ansættelse på en virksomhed samt mulighed for danskundervisningen som en del af kontrakten. Selvom det ikke er alle IGU-forforløb, der munder ud i deciderede IGU-forløb, så er der stadig gevinster for kommunen ved, at borgeren har gennemført forforløbet. IGU-forforløb bidrager til at afdække borgerens personlige, sociale og sproglige kompetencer til brug for tilrettelæggelse af efterfølgende alternative virksomhedsrettede indsatser.

I Aalborg Kommune har man siden IGU-ordningens start i 2016 arbejdet med og vejledt om ordningen både i samarbejdet og i dialogen med virksomhederne og borgerne. Kommunen har prioritet medarbejderressourcer i form af to IGU-koordinatorer til at varetage IGU-indsatsen, og indsatsen har bl.a. dækket over følgende aktiviteter:

• Udvidelse af virksomhedsservice, særligt ved opstart og afslutning af et IGU-forløb
• Afholdelse af seminarer for arbejdsgivere ift. vejledning om IGU-forløb
• Styrket dialog med uddannelsesinstitutionerne
• Håndholdt hjælp og støtte til IGU-elever vedr. uddannelsesplaner, skolegodtgørelse og overgang til A-kasse.

Ligesom på landsplan startede Aalborg med at etablere de fleste IGU-forløb i den private sektor. I 2020 begyndte kommunen at fokusere på kommunale IGU-forløb, da Byrådet besluttede, at der det pågældende år skulle etableres 50 kommunale IGU-forløb.

Dette førte bl.a. til initiativer som webseminarer om interkulturel kommunikation for 30 kommunale medarbejdere samt indførelse af en årlig kommunal bonusordning. Da IGU-aftalen kun rummer bonus til private virksomheder, valgte kommunen at indføre en kommunal bonusordning på 40.000 kr. pr. IGU-elev. Bonusordningen har til formål at motivere kommunale arbejdspladser til at oprette IGU-forløb, og til at hæve lønnen, så flere borgere bliver motiveret for et IGU-forløb i det offentlige, hvor lønnen typisk er lavere.

Eksempel på et kommunalt IGU-forløb

Grundlæggende er alle kommunale IGU-forløb i Aalborg Kommune forskellige, da forløbene skrues sammen med udgangspunkt i borgerens sproglige og faglige kompetencer og de opgaver, som borgeren skal trænes i på arbejdspladsen. Alt sammen under tæt dialog med borger og arbejdsgiver. Overordnet er formålet, at IGU-forløbet skal bruges som springbræt til at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet indenfor det ufaglærte område.

Under IGU-forløbet arbejdes der med sprogtræning, oplæring i servicefunktioner og forståelse af det danske arbejdsmarked. For at kunne få et indtryk af, hvordan Aalborg Kommune arbejder med kommunale IGU-forløb, og hvilke mål og indsatser der lægges vægt på, beskrives der i det følgende et eksempel på en persona i et IGU-forløb ved Hjemmeplejen i Aalborg Kommune:

• Syrisk kvinde i 30’erne, gift og med 3 børn
• Kom til Danmark i 2016
• Indplaceret på Danskuddannelse 1
• Ingen forudgående erfaring fra arbejdsmarkedet i sit hjemland
• Deltog i 5 virksomhedspraktikker forud for IGU-forløb
• Sidste praktikforløb endte med en IGU-aftale som serviceassistent ved Rengøringsenheden (del af kommunal IGU-aftale)
• Første år af IGU-forløbet fokus på at lære dansk, følger/færdiggør sin danskuddannelse
• Består danskuddannelse 1 efter et års IGU-forløb
• I samme periode løser opgaver svarende til serviceassistent – følger en mentor på arbejdspladsen
• Mentoren på arbejdspladsen har taget sprogmakkerkursus
• Undervejs støttet af kommunens IGU-koordinatorer og virksomhedsmentorer
• Efterfølgende ansættelse ufaglært enten i kommunalt eller privat regi

Mere fokus på efterværn fremadrettet

Det er ikke længere en byrådsbeslutning at skulle etablere et specifikt antal IGU-forløb om året i de enkelte forvaltninger (den kommunale bonusordning er dog fastholdt), og de kommunale IGU-forløb er således aftaget. Til gengæld har Aalborg Kommune i 2023 valgt særligt at fokusere på at etablere private IGU-forløb, og kommunen ønsker samtidig at gøre en ekstra indsats for efterværn og fastholdelse i IGU-forløbene.

Kommunen har derfor allokeret ressourcer til at kunne arbejde mere systematisk med efterværn. I dag arbejder to IGU-koordinatorer og fem mentorer med IGU-indsatsen, og det er afgørende, at der afsættes tid og medarbejderressourcer, hvis man ønsker at arbejde systematisk med ordningen. I det følgende illustreres det, hvordan Aalborg Kommune systematisk arbejder med virksomhedsservice og service overfor borgeren før, under og efter et IGU-forløb:

Virksomhedsservice – før, under og efter IGU

Service til borgeren – før, under og efter IGU

Silkeborg Kommune har i mange år arbejdet systematisk med IGU-forløb, som et redskab for de borgere, der ikke kan blive selvforsørgende på kort tid, og som ofte har brug for en mere beskæftigelsesfremmende indsats. De mange års erfaringer har vist dem, at organiseringen af IGU-indsatsen er et nøgleord, hvis man skal lykkes med indsatsen. Organiseringen omkring IGU-indsatsen har ikke alene stor betydning for udbredelsen og anvendelsen af IGU-ordningen, men den er også afgørende for, hvordan initiativer kan udrulles, så IGU-indsatsen bliver succesfuld.

I første omgang handler det om at have ledelsesmæssig opbakning og anerkendelse af, at IGU’en ikke kan køre uden at jobcentret/integrationsafdelingen er involveret i stort set hele forløbet. Til trods for at et IGU-forløb som udgangspunkt er en aftale mellem arbejdsgiver og borger, er det vigtigt at være bevidst om og anerkende, at kommunen spiller en aktiv og afgørende rolle i etableringen og koordineringen af IGU-forløb.

IGU-forløb er, særligt for små og mellemstore virksomheder, en administrativ tung opgave, da der er meget planlægning af uddannelse, administration af skoleydelse og løn, indhentelse af resultatbonus mv. Hvis kommunen ikke prioriterer at bistå virksomhederne med disse opgaver, så vil ordningen uden tvivl blive anvendt betydelig mindre. Kommunens indsats skal derfor prioriteres, hvis IGU’en skal kunne leve.

I Silkeborg Kommune er det vigtigt at viden om IGU’en er doseret, så alle led i jobcenteret har et niveau af viden om IGU’en. Helt konkret betyder det f.eks., at frontmedarbejderne har viden om, hvad et IGU-forløb er, hvordan det kan sættes sammen, samt har et rimeligt blik for, hvilkere borgere, der vil kunne profitere af en IGU, og hvilke borgere, der har brug for noget andet og kortere for at blive selvforsørgende. Det er nødvendigt, at også sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter har en vis viden om IGU’en, da IGU-forløb skal være en del af forhandlingspaletten, når virksomhedspraktikker skal overgå til ansættelse.

Hvis et IGU-forløb er en relevant mulighed for en borger i Silkeborg Kommune, overtager to IGU-medarbejdere IGU-indsatsen. De har indgående viden og erfaringer om IGU’ens muligheder, sammensætning af uddannelsesplaner, samarbejdet med AMU-uddannelser, understøttelse af virksomhed og borger under IGU-forløbet og arbejdet med fastholdelse. Helt konkret overtager IGU-medarbejderne virksomhedsforløbet, når borgeren er i en afklarende praktik op til opstart af et IGU-forløb.

Arbejdet med frafald

I Silkeborg Kommune arbejder IGU-medarbejderne målrettet og systematisk med forskellige former for frafald og gennemførelse.

Positivt frafald

Der arbejdes løbende med progression i et IGU-forløb, og vurderes der at være god progression, arbejdes der henimod et positivt frafald enten til job eller uddannelse. Særligt i kommunale IGU-forløb arbejdes der med positivt frafald. Opfølgningsmedarbejdere, der er ansat som 50 % mentorer, følger løbende og minimum hvert kvartal op på progressionen, og på SOSU-området hjælper en uddannelsesvejleder fra SOSU-skolen med at screene for uddannelsesparathed.

Negativt frafald

Det er også vigtigt at følge de IGU-elever, som har størst vanskeligheder med at følge med. Dels for at støtte dem, når IGU-koordinatorerne har troen på, at de kan gennemføre IGU-forløbet. Og dels for at få stoppet et IGU-forløb, hvis det ikke bidrager til sandsynligheden for selvforsørgelse fx hvis matchet ikke er godt, der ikke er progression, arbejdsopgaverne ikke bliver løst osv. Her sørger IGU-koordinatorerne for at tage drøftelsen med arbejdsgiver om muligheden for afskedigelse.

Gennemførelse

Det er afgørende at hjælpe og understøtte arbejdsgiverne, både de private og de offentlige. Her har IGU-koordinatorerne en særlig opgave i at hjælpe arbejdsgiverne med at definere målet med IGU-forløbet. Er det en ansættelse eller er det uddannelse, der er målet, og hvordan indrettes IGU-forløbet bedst, så det passer med målet?