Gå til hovedindhold

Kommunalt netværk om implementering af arbejdspligt

Kommunerne får en ny stor opgave, når lovgivningen om arbejdspligt træder i kraft fra 1. januar 2025. Derfor etablerer KL et netværk for at understøtte kommunerne i implementering af arbejdspligten og for at tilbyde et rum for sparring og vidensdeling mellem kommuner samt formidle praksisnær viden om, hvordan loven skal forstås.

Indhold

    Netværket vil foreløbigt køre under implementeringsperioden i hele 2025. Herefter tages der stilling til, om netværket skal fortsætte.

    Vi afholder to fysiske heldagsmøder og to virtuelle møder i netværket. Møderne holdes i februar, maj, september og november. Derudover vil vi afholde to korte, virtuelle dialogmøder i april og oktober. Det vil sige seks møder i alt.

    5.000 kr. for én deltager, 9.000 kr. for to deltagere fra samme kommune, 12.000 kr. for tre deltagere fra samme kommune. Alle priser er ex. moms.

    Én person er kontaktperson og stammedlem. Hvis man tilmelder flere end én, kan øvrige deltagere variere fra møde til møde.

    Netværket er for afdelingsledere, teamledere, faglige konsulenter, udviklingskonsulenter m.fl., der har ansvar for implementering af arbejdspligten.

    Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret i at høre mere eller har praktiske spørgsmål til tilmelding eller lignende (se nederst for kontaktoplysninger).

    Frist for tilmelding er den 7. januar 2025.

    Sidst opdateret: 18. december 2024

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Sara Glahder Lindberg

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3149

    E-mail: sgl@kl.dk