Kontakt
Catrine Granzow Holm
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3703
E-mail: cagh@kl.dk
Heidi Hesselberg Lauritzen
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3068
E-mail: hehl@kl.dk
Den 8. april 2025 afholdte vi et webinar, hvor vi gav en grundig præsentation af, hvordan I kan ansøge om at blive en del af et praksisnært forløb målrettet kommuner og private leverandører af helhedspleje. På dette webinar fortæller KL, Danske SOSU-skoler og Professionshøjskoler mere om hvilke muligheder der er for implementeringsstøtte og kompetenceudvikling og hvordan man kan søge et forløb.
Den 1. juli 2025 træder ældreloven i kraft og med den følger en markant forandring i ældreplejen, som samtidig stiller nye krav til både medarbejdere og lederes kompetencer. Helhedspleje bliver et centralt princip, der kræver organisatorisk omstilling, nye tværfaglige samarbejder, og at plejen i endnu højere grad tager afsæt i borgerens ønsker og behov. Derfor har KL sammen med Danske SOSU-skoler og Danske Professionshøjskoler indgået et samarbejde, der skal styrke omstillingen til helhedspleje i ældreplejen.
Fra efteråret 2025 vil det for kommunale og private leverandører af helhedspleje være muligt at få et praksisnært forløb med implementeringsstøtte og kompetenceudvikling til helhedspleje.
På dette kick-off webinar får I en grundig præsentation af, hvordan I kan ansøge om at rekvirere et sådant forløb, samt praktisk information om tidplan og opstart.
I bedes rette praktiske spørgsmål til studenterne i Sundhed & Ældre (studenterSAE@kl.dk). Ved faglige spørgsmål kontakt da de ansvarlige konsulenter nedenfor.
Ønsker du, at få tilsendt slides? Kontakt da studenterne i Sundhed & Ældre (studenterSAE@kl.dk)
Se eller gense webinaret her: