Fælleskommunal informationsmodel - FKI

Kommunerne kan bruge FKI’en når de rekvirerer integrationsløsninger (indberetning eller deling af data) der vedrører sundheds-, ældre- og socialområde. Dette gælder både hvis integrationen er del af et større IT-udbud (fx indkøb af omsorgssystem), eller er en mindre løsning i sammenhæng med noget eksisterende (indberetning til KLGateway).

FKI’en er særligt relevant hvis en kommune overvejer at rekvirere eller udvikle en egentlig integrationsplatform eller datavarehus, hvor forskellige integrations- og databehov skal dækkes af en fælles ramme, fordi FKI’en netop udgør en sådan fælles ramme og kan hjælpe med data-validering.

Endelig kan FKI’en være relevant i markedsdialog med leverandører, fordi den forklarer, hvordan kommunal sundheds-, ældre- og socialdata plejer at være struktureret. Hermed kan man undgå fejl, og undgå at leverandøren bruger tid på at bygge en egen model fra bunden, hvilket er aktiviteter der typisk fordyrer en endelig løsning.

For at kommunerne kan få det størst mulige udbytte af FKI’en kræver det:

Kendskab til FKI’en, så man ved hvilket data, det er relevant at strukturere vha. FKI’en, og kender den fleksibilitet, der også er i modellen.

Strategisk og ledelsesmæssigt fokus, så man i forbindelse med rekvirering af integrationsløsninger får detaljerede krav til overholdelse af FKI’en ift. det relevante forretningsområde med i kravspecifikationerne.
Opfølgning ifm. leverance af It-systemer, hvor kommunen fx kan kræve dokumentation for eller demonstration af den konkrete overholdelse af FKI’en.

Nogle gange vil det ligge implicit i en opgave at FKI skal benyttes, fordi KL eller andre allerede har besluttet snitfladestandarden. Dette er fx tilfældet med KL Gateway. Her er relationen til FKI allerede til stede, fordi KL Gateway snitfalden bygger på FKI’en. For integrationsløsninger der ikke har fælleskommunalt eller fællesoffentligt fokus er det kommunernes eget ansvar at stille krav til IT-leverandørerne om, at FKI’en overholdes. Det er relevant for kommunerne, fordi det giver kvalitet og ensartethed i integrationerne.

Alle kommuner deler data allerede, og er rigtig gode til det. Det sker fx ved indberetninger til SEI, Danmarks Statistik, KL Gateway m.fl. og ved datadeling på Det Fælles Medicinkort, i MedCom-beskeder eller via den kommunale beskedfordeler. Nye muligheder for indberetning og datadeling kan dels komme udefra (fx KL Gateway), eller kan igangsættes af kommunen selv, fx hvis man gerne vil styrke kommunikationen mellem socialforvaltningen og misbrugscentrene i en eller flere samarbejdende kommuner. Ledes arbejdet af kommunen selv, kan du finde inspiration under spørgsmålet ”Hvad kræver det af en kommune at gå i gang med FKI?”

KL støtter kommuner ved at have udviklet FKI’en, og den tilhørende dokumentation. KL har også undervist IT-professionelle fra leverandører, kommuner og offentlige samarbejdspartnere i indholdet i og brugen af FKI’en. Desuden er KL meget ambitiøs ift. selv at anvende FKI’en fx i KLGateway, lige som der er også igangsat udvikling i forhold til FFB-beskeder og -indberetning, der også følger FKI’en. KL’s mål er at kommunerne kommer til at opleve større ensartethed og mulighed for genbrug i de integrations- og delingsbehov, de præsenteres for fra både KL og offentlige samarbejdspartnere som fx MedCom og Sundhedsdatastyrelsen. Desuden er det intentionen løbende at samle og dele erfaringer vedrørende kommunal ibrugtagning af FKI’en.

Det korte svar er nej. FKI’s formål er ikke at erstatte integrationsløsninger, der allerede fungerer, men at forbedre og ensarte nye integrationsløsninger. I forbindelse med MedComs moderniseringsprojekt de kommende år bliver store dele af MedComs besked-standarder opdateret/nyudviklet. Der forventes at være stor synergieffekt mellem FKI’en og dette arbejde, fordi FKI’en og moderniseringsprojektet hos MedCom bygger på samme standard (HL7 FHIR). Det er derfor forventningen, at MedCom kommer til at respektere og genbruge FKI’ens modeller, når moderniseringsprojektet vedrører det kommunale område.

Hvis MedCom i fremtiden skal bruge en kommunal FSIII tilstand et sted i sine beskeder, er det altså forventeligt, at den i struktur og indhold kommer til at ligne den der er i FKI, og den der er i KL Gateway. Selv om brugsscenarierne varierer, og en besked måske skal indeholde en beskrevet tilstandsvurdering, hvilket indberetningen til KL Gateway ikke gør, vil man fx kunne forvente at tilstandskoden altid findes i det samme felt, med det samme navn, i den samme struktur.

FKI’en består af det man i modelleringssprog kalder kernemodeller eller basisprofiler. FKI udtrykker hvordan FSIII- og FFB-data generelt ser ud, uden at antage et helt bestemt brugsscenarie. En MedCom-besked eller en KL Gateway indberetning er anvendelsesmodeller – her er det et helt bestemt brugsscenarie, der hjælper med at specificere data.

Anvendelsesmodeller bliver mere ens, hvis de baserer sig på en fælles kernemodel, og det er netop det, der er meningen med FKI’en ift. MedCom-beskeder og indberetninger til KL Gateway. Fx hvis MedCom i fremtiden skal bruge en kommunal FSIII tilstand et sted i sine beskeder, er det altså forventeligt, at MedCom kan genbruge FKI’s tilstands-model.

Der er ingen direkte sammenhæng mellem FKI’en og beslutningsstøtte. Det er dog internationalt anerkendt, at ethvert beslutningsstøttesystem har brug for meget specifikt at definere de data, som det baserer sig på. Der findes derfor beslutningsstøtte-teknologi, som udnytter en standardiseret informationsmodel (som FKI) og et sæt af standardregler til at sikre ensartet implementering af beslutningsstøtte, på tværs af forskellige systemimplementering.

- F.eks. almen praksis handleplaner for DM2 og KOL-området?

Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng, med mindre løsningerne specifikt omhandler FSIII- og FFB-data, og er igangsat efter 2021, hvor FKI’en kom i Sundhedsdatastyrelsens standardkatalog. Efter dette tidspunkt og indenfor dette virkeområde, bør løsninger have overvejet brugen af FKI’en.

Når det er sagt, er der i disse år et stærkt tværsektorielt fokus på planer og mål. Dette er særligt tydeligt i Et Samlet Patientoverblik’s planer og mål. KL og Sundhedsdatastyrelsen arbejder på at harmonisere patientoverblikket og FKI’en, så de data som kommunerne fremtidigt skal aflevere til patientoverblikket kommer til bruge FKI’en så meget som muligt. Herved kan eksisterende dokumentation genbruges (FSIII- og evt. FFB-data). Når patientoverblikkets ’planer og mål’ tages i brug, hjælper FKI’en med at undgå dobbeltdokumentation og en større administrationsbyrde ved at trække på eksisterende dokumentationskrav fra FSIII og FFB.

Der er ingen tidsplan, da FKI’en ikke er en model som kræves implementeret fra ende til anden i eksisterende IT-systemer og arbejdsgange. Det er dog nødvendigt, at der tages højde for FKI’en, når der rekvireres nye integrationsløsninger indenfor sundheds-, ældre- og socialområdet, og dette krav er allerede trådt i kraft. Se mere under spørgsmålet ”Hvornår er det relevant for en kommune at bruge FKI?”

Nej. I FKI’en kan man fx for hver udredningsaktivitet (fx sygeplejefaglig udredning, socialfaglig udredning, §119 afklarende samtale) angive den ansvarlige organisationsenhed. Den ansvarlige organisationsenhed kan angives vha. SOR-koder, FK-org koder, eller blot ved navns nævnelse, hvis brugsscenariet ikke kræver en kode. Dermed kan forskellige visitationer bruge en unik kode eller navn knyttet til de aktiviteter, som de specifikt har ansvar for.

FKI’en understøtter allerede sundhedslovens §140 (genoptræning) og sundhedslovens §119 (sundhedsfremme og forebyggelse). Det specifikke brugsscenarie afgør om §140 og §119 er relevant i et bestemt projekt eller en bestemt løsning. FKI’en er fuldt på linje med FSIII og gør ikke ting obligatoriske, som ikke er det i FSIII.

KL stiller krav til anvendelse af FKI’en i fælleskommunale projekter og projekter, hvor KL er projektleder fx KL Gateway og FFB-beskeder og -indberetning. Når KL ikke selv er projektleder eller står for et udbud, er det ikke muligt for KL direkte at stille krav. KL har dog løbende været i dialog med leverandørerne ifm. udviklingen af FKI’en, og har også efter færdigudvikling tilbudt leverandørerne undervisning i FKI’en. Desuden er FKI’ens optag i Sundhedsdatastyrelsens standardkatalog og fælleskommunale rammearkitektur med til at øge leverandørernes fokus på FKI’en.

Leverandørerne har ikke nogen formel rolle i selve FKI-udviklingsprojektet, men KL har løbende været i dialog med leverandørerne i processen, og har også efter færdigudvikling tilbudt undervisning i FKI’en. Når FKI’en ibrugtages ifm. datadeling og indberetning bliver leverandørerne samarbejdspartnere, og medspillere ift. ibrugtagningen. KL’s erfaring fra KL Gatewayprojektet er, at leverandørerne er fagligt velkvalificerede, og gerne spiller med ift. ibrugtagningen.