Gå til hovedindhold
Sundhed
Forebyggelse

En styrket indsats for at fremme mental sundhed i socialfaglige tilbud

Center for Forebyggelse i praksis har afholdt webinar med fokus på, hvordan vi gennem aktivitet, fællesskab og meningsfuldhed kan styrke mental sundhed for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser i kommunerne.

Indhold

    Der er en stigende opmærksomhed på betydningen af mental sundhed og trivsel for borgernes livskvalitet. Dette gælder også i kommunernes socialfaglige tilbud. Fællesskaber er afgørende for vores mentale sundhed, og mental sundhed kan styrkes gennem tre simple leveråd: Gør noget sammen, gør noget aktivt og gør noget meningsfuldt. På webinaret drøftede vi potentialer og erfaringer med at styrke den mentale sundhed, bl.a. gennem tværgående samarbejder i kommunen og gennem partnerskaber med civilsamfundet.

    Formålet med webinaret var at drøfte potentialer og erfaringer med at fremme mental sundhed og trivsel, så borgerne i socialfaglige tilbud, uanset udgangspunkt, har mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber.

    Webinaret tog afsæt i projektet ABC for mental sundhed, som er en forskningsbaseret indsats, der giver et positivt og handlingsorienteret fokus på mental sundhedsfremme, så det også omfatter alt det, der fremmer trivsel og styrker os som mennesker.

    Webinaret var målrettet ledere, planlæggere og nøglemedarbejdere, der arbejder i kommunale socialfaglige tilbud, både i botilbud, med bostøtte og i støtte- og kontaktpersonsordningen.

    Webinaret vekslede mellem faglige oplæg, erfaringsudveksling og fælles drøftelse:

    • Betydningen af mental sundhed og udfordringer for borgere i socialfaglige tilbud
    • Erfaringer fra de deltagende kommuner ift. at arbejde med at fremme borgernes mentale sundhed
    • Potentialer og erfaringer fra partnerskabet ABC for mental sundhed ift. socialfaglige tilbud
    • Fælles drøftelse af, hvordan der kan skabes rammer, så flere borgere i social faglige tilbud kan få en hverdag med aktivitet, fællesskab og meningsfuldhed
    Sidst opdateret: 24. september 2024

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Lene Dørfler

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3367

    E-mail: ldf@kl.dk