Hvilke muligheder giver fritidspasset børn i udsatte positioner for at blive en del af fællesskabet i foreningslivet? Hvordan kan I bruge nuværende erfaringer til at opstarte en ordning eller give jeres nuværende fritidspas et serviceeftersyn? Disse spørgsmål var på dagsordenen da Center for Forebyggelse i praksis inviterede til temadag om flere aktive børn i fritidslivet.
Vi ved, at børns deltagelse i trygge og inkluderende idrætsfællesskaber har en positiv indvirkning på trivsel og mental sundhed. Deltagelse sammen med andre børn kan medvirke til at skabe nye sociale relationer og har betydning for børns oplevelse af at høre til. Desværre er der en betydelig social ulighed i hvilke børn, der er foreningsaktive, og der er derfor behov for en ekstra indsats for, at børn i udsatte positioner bliver en del af foreningslivet.
Kommunen kan gennem en fritidspasordning give en særlig støtte til barnet og familien. Kommunen sætter selv kriterierne for ordningen og for, hvordan foreningslivet bliver inddraget. Over 60 kommuner har allerede tilbud om fritidspas, mens 22 kommuner netop har modtaget tilskud fra Socialstyrelsen til at igangsætte en ordning.
Temadagen blev udbudt som del af Børneliv i sund balance, som er støttet af Nordea-fonden.
Formålet med temadagen var at give deltagerne viden og inspiration til at udvikle eller forbedre fritidspasordningen i egen kommune for at flere børn i udsatte positioner bliver en del af foreningsfællesskabet.
Målgruppen var ledere, planlæggere og fagpersoner indenfor kommunernes Børn- og Ungeområde, Kultur og fritidsområde, Sundhed- og socialområde.
På temadagen præsenterede oplægsholderne viden og erfaring om, hvilke forskellige tilgange, der er til fritidspasset i kommunerne og hvilke elementer, der er vigtige for, at fritidspasset virker efter hensigten. Der var også mulighed for at udveksle erfaringer og sparre om egen kommunes tilgange til ordningen.
