Gå til hovedindhold
Forebyggelse
Børn og unge
Sundhed

Den legebaseret undersøgelse af motorik

En rød kuffert danner rammen om den legebaserede undersøgelse, hvor sundhedsplejen og dagtilbud samarbejder om et tværfagligt blik på motorik hos børn i fireårsalderen. Fokus er på børnegruppen og at styrke børnenes bevægelsesglæde og mod på at udfordre kroppen.

Indhold

    Tværfagligt blik på bevægelsesglæde og motorik

    Med legen som udgangspunkt samarbejder sundhedspleje og pædagoger om at styrke børnenes motorik og glæde ved at bruge kroppen. Undersøgelsen består en række øvelser målrettet 4-årige børns fin- og grovmotorik, balance, kropsfornemmelse og udholdenhed. En lille gruppe børn bliver leget gennem øvelserne guidet af en pædagog. Imens observerer sundhedsplejersken. Fokus i undersøgelsen er på børnegruppen og deres bevægelsesglæde og motorik. Efter undersøgelsen drøfter sundhedsplejersken og pædagogerne, hvad de har observeret:

    • Oplever gruppen glæde ved at bevæge sig?
    • Er gruppen med på at udfordre kroppen - også selv om det kan være svært?
    • Hvad er gruppen særligt gode til?
    • Er der noget som gruppen har behov for at øve?

    Det tværfaglige blik på børnegruppen giver grundlag for at drøfte, hvordan børnehaverne bedst understøtter børnenes motoriske udvikling i den daglige pædagogiske praksis.

    Erfaringer med den legebaserede undersøgelse

    Alle tre kommuner har gode erfaringer med at sætte fokus på børnenes motorik gennem

    den legebaserede undersøgelse ved fireårsalderen. Eksempelvis er der kommet en øget opmærksom på leg og aktiviteter, som styrker børnenes udholdenhed og mod på at udfordre kroppen. Sundhedsplejen og dagtilbud oplever, at undersøgelsen udgør en god tværfaglig ramme for et styrket samarbejde, som fremmer børnenes bevægelsesglæde og motoriske udvikling.

    Læs mere i kapitel 6 i erfaringsrapporten.

    Sidst opdateret: 11. december 2024

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Karen Karlsson Eriksen

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3859

    E-mail: kae@kl.dk

    Specialkonsulent

    Lene Dørfler

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3367

    E-mail: ldf@kl.dk