Kontakt
Katrine Nørtoft Magelund
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3548
E-mail: kanm@kl.dk
Regeringen og KL indgik i maj 2024 en delaftale på det specialiserede socialområde som led i økonomiforhandlingerne for 2025. Desuden har regeringen med flere partier indgået en rammeaftale om udvikling af handicapområdet.
Som led i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2025 har regeringen og KL indgået en delaftale om det specialiserede socialområde. Aftalen udmønter anbefalingerne fra Ekspertudvalget på socialområdet.
Initiativerne skal give kommunerne et større prioriteringsrum, øge trygheden og forudsigeligheden for borgerne samt reducere udgifterne på det specialiserede socialområde. Derudover skal tiltagene sikre bedre styring og understøtte en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling af området.
I maj 2024 indgik regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre en rammeaftale, der sætter retning for udviklingen af handicapområdet.
Aftalen har til formål at sikre faglig og økonomisk bæredygtighed, reducere kommunernes udgifter og skabe større økonomisk gennemsigtighed. Samtidig understreger partierne vigtigheden af høj kvalitet i udviklingen af handicapområdet med fokus på forebyggelse, trivsel og udvikling samt støtte til, at mennesker med handicap kan deltage aktivt i samfundet.