Gå til hovedindhold
KKR
Politik
Sundhed

Sundheds- og socialområdet

KKR Nordjylland spiller en central rolle i det tværkommunale samarbejde på sundheds- og socialområdet for at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen og et specialiseret undervisnings- og socialområde med tilbud til alle regionens borgere.

Indhold

    KKR Nordjylland varetager tværkommunale interesser på sundhedsområdet og samarbejder med regionens hospitaler og almen praksis. I hver valgperiode indgår kommunerne og Region Nordjylland en flerårig sundhedsaftale og en praksisplan for almen praksis for at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne for regionens patienter.

    Sundhedssamarbejdsudvalg (SSU)

    Sundhedssamarbejdsudvalg (SSU) erstatter de tidligere sundhedskoordinationsudvalg og praksisplanudvalg. Sundhedssamarbejdsudvalg blev etableret pr. 1. juli 2022. Der vil være ét sundhedssamarbejdsudvalg i hver region.

    Sundhedssamarbejdsudvalget koordinerer og sætter retning for arbejdet på tværs af sundhedsklyngerne i regionen og udarbejder bl.a. hvert fjerde år en sundhedsaftale mellem regionen og kommunerne. Derudover vil sundhedssamarbejdsudvalget skulle forelægges en praksisplan, inden denne vedtages.

    Sundhedssamarbejdsudvalget består af repræsentanter for regionsrådet, heriblandt regionsrådsformanden, en borgmester/rådmand fra hver sundhedsklynge, som samtidig er den kommunale formand i sundhedsklyngen, og repræsentanter for almen praksis. Den nærmere sammensætning kan aftales mellem regionsrådet og kommunekontaktrådet i regionen.

    Sundhedsklynger

    Sundhedsklynger er et samarbejde mellem kommuner, hospital og almen praksis, som pr. 1. juli 2022 er etableret omkring hvert akuthospital. Sundhedsklyngerne skal først og fremmest samarbejde om de borgere/patienter, som kommuner, almen praksis og hospitaler er fælles om. Der er fire sundhedsklynger i Nordjylland. Myndighedsansvaret på sundhedsområdet ligger som hidtil i regioner og kommuner. Sundhedsklyngerne er ikke nye myndigheder.

    Sundhedsaftalen

    Sundhedssamarbejdsudvalget udarbejder en sundhedsaftale, der beskriver politiske prioriteringer og indsatser på området samt arbejdsdeling og samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger og kommunernes sundhedsopgaver. Den skal sikre, at borgerne får et sammenhængende patientforløb.

    Sundhedsaftale 2024-2027

    Praksisplaner

    Der udarbejdes i hver periode en praksisplan for almen praksis (pdf), som fastlægger samarbejdet med de praktiserende læger og indsatsen for at sikre lægedækning til regionens borgere.

    Praksisplan for almen praksis (rn.dk)

    Ud over sundhedsaftalen og praksisplanen for almen praksis vedtages en praksisplan for fysioterapi (pdf), som omhandler tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen og de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet.

    Praksisplan for fysioterapi (rn.dk)

    Sundhedspolitisk Dialogforum

    Formålet med Sundhedspolitisk Dialogforum er både at skabe tættere kontakt mellem KKR, SSU, KKR udpegede politikere på sundhedsområdet og byrådene, at etablere en sparringsgruppe for SSU-medlemmerne og at skabe et politisk dialogforum med fokus på udviklingen af det kommunale sundhedsvæsen.

    Sundhedspolitisk Dialogforum

    Her deltager de kommunale medlemmer af Sundhedssamarbejdsudvalget, KKR-udpegede politikere på sundhedsområdet samt udvalgsformænd og næstformænd for alle 11 kommuner. Sundhedsdirektørerne, Det fælleskommunale Sundhedssekretariat samt KKR-sekretariatet deltager også i møderne.

    Sundhedspolitisk Dialogforum fungerer som netværks- og sparringsorgan og har ikke selvstændig beslutningskompetence, men kan anbefale både byråd og KKR Nordjylland at drøfte relevante problemstillinger.

    Der afholdes som udgangspunkt 1-2 årlige møder i Sundhedspolitisk Dialogforum.

    Kommunerne har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for tilbud til borgere med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet. Kommunerne køber pladser af hinanden, og KKR koordinerer den samlede vifte af tilbud, så den svarer til alle typer af behov i regionen.

    Nordjysk Socialaftale

    Der indgås i KKR Nordjylland hvert andet år en rammeaftale, Nordjysk Socialaftale, om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud på det specialiserede social- og undervisningsområde.

    Nordjysk Socialaftale

    Sekretariat for rammeaftaler

    Børnehus Nord og Socialtilsyn Nord

    Ovenpå den årlige rammeaftale er etableret en national koordinationsstruktur.

    Den nationale koordinationsstruktur omfatter, at der i hver region er etableret ét børnehus, Børnehus Nord, og én socialtilsynskommune, Socialtilsyn Nord. KKR er forum for drøftelser mellem børnehus- og socialtilsynskommunerne på nationalt plan.

    Børnehus Nord

    Socialtilsyn Nord

    Det regionale dialogforum

    KKR Nordjylland har nedsat et regionalt dialogforum på handicapområdet. Formålet med det regionale dialogforum er at bidrage til åbenhed og debat om de tilbud, der stilles til rådighed på tværs af kommuner.

    Der er indgået en central aftale mellem KL, Danske Handicaporganisationer og Skole og Forældre med:

    Fælles pejlemærker for de regionale dialogfora i valgperioden 2018-2022 (pdf)

    Sidst opdateret: 5. december 2024