KL's EU-pejlemærker frem mod 2030
KL's EU-pejlemærker frem mod 2030 er med til at sikre, at KL kan levere et aktivt og konstruktivt bidrag til den europæiske dagsorden.
For kommunerne er der en betydelig opgave i at tilpasse og implementere europæisk lovgivning og politik til praksis på det lokale niveau. Derfor er det afgørende, at KL arbejder for, at den europæiske dagsorden bedst muligt imødekommer de lokale behov og udfordringer. Under seks fokusområder, viser pejlemærkerne vejen til et EU med stærkt lokalt demokrati og rammerne for EU-lovgivning, der kan succesfuldt kan implementeres i de europæiske kommuner og regioner.
EU-pejlemærkerne består af seks kapitaler indenfor fem politiske områder; det lokale demokrati, EU´s økonomi, digitalisering, klima og miljø samt arbejdsmarkedet og velfærd. Disse pejlemærker danner rammen for KL´s europæiske interessevaretagelse frem mod 2030.
Nedenfor kan du se pejlemærkerne, for hvert af de seks fokusområder.
KL's EU-pejlemærker frem mod 2030
- KL støtter EU’s grundlæggende rettigheder herunder, at EU’s retsstatsprincipper overholdes af alle nuværende og kommende medlemslande.
- KL mener, at EU’s nærhedsprincip skal stå stærkere og arbejder for, at EU giver mere plads til det lokale råderum, og at den danske stat ikke mindsker det lokale råderum ved overimplementering.
- KL opfordrer EU-institutionerne til nøje at overveje, om der er behov for EU-lovgivning og i givet fald hvilken lovgivning, der kræver detailstyring via forordninger samt hvilken lovgivning, hvor direktiver er mest egnet. KL vil derfor arbejde for, at den lovgivning EU-Kommissionen fremsætter giver plads til det lokale selvstyre for eksempel ved, at lovgivningen opstiller mål og rammer, men hvor lokal tilpasning stadig er mulig.
- KL mener, at EU-Kommissionen fortsat skal fokusere mere på implementering og håndhævelse for at sikre, at den eksisterende lovgivning fungerer, og får lov til at virke inden EU- Kommissionen
fremsætter forslag til ny lovgivning. - KL vil arbejde for EU’s tiltag om Better Regulation implementeres, og at ny EU-lovgivning ikke medfører uforholdsmæssige administrative byrder for kommunerne i form af for eksempel øget kontrol, tilsyn, dokumentations- og afrapporteringskrav fra EU.
- KL vil arbejde for at styrke princippet om multi-level governance i den europæiske beslutningsproces.
- KL vil arbejde for, at den danske stat bør udnytte alle de muligheder, som EU’s økonomiske styringsramme giver med hensyn til at give kommunerne økonomisk fleksibilitet.
- KL vil arbejde for, at der, med fortsat respekt for målet om sunde og holdbare offentlige finanser, kan skabes yderligere fleksibilitet end de nuværende regler tillader, og KL arbejder for, at den danske stat er positiv overfor sådanne tiltag.
- KL vil arbejde for, at EU’s udbudsregler fortsat reguleres i udbudsdirektivet og ikke som enkelte knopskydninger i lovgivning på sektorpolitiske områder. KL vil derfor arbejde for, at kommunerne bevarer muligheden for selv at bestemme, hvorvidt et udbud også skal løfte en sektorpolitisk dagsorden.
- KL mener, at samhørighedsmidlerne er med til at skabe vækst og arbejdspladser ude lokalt. KL mener, at samhørighedsmidlerne er vigtige for alle medlemslande, og derfor skal alle medlemslande få del i disse. og KL vil derfor arbejde for at fastholde strukturfondsmidlerne til Danmark på minimum dets nuværende niveau. Såfremt et medlemsland ikke overholder retsstatsprincipperne, så mener KL, at det skal være muligt at tilbageholde disse midler.
- KL vil arbejde for en yderligere afbureaukratisering og regelforenkling for tildelingen af midler, så midlerne nemmere og hurtigere kan komme ud at gøre gavn lokalt.
- KL vil arbejde for at gøre op med siloopdeling, og at midlerne ikke splittes op i en masse forskellige puljer.
- KL vil arbejde for, at EU og medlemsstaterne har et særligt fokus på at opretholde og opbygge borgernes tillid i takt med den øgede sammenfletning af digitale systemer.
- KL vil arbejde for, at EU skal fokusere på det, der virker. EU’s medlemslande skal genbruge, dele og kopiere de digitale løsninger, der giver værdi. EU kan her spille en vigtig rolle i at sikre, at de medlemsstater, der endnu ikke er så langt, kan hente inspiration fra de lande, der allerede i dag er langt med digitalisering.
- KL vil arbejde for, at EU-lovgivningen tager hensyn og tilpasses til de lande, der allerede har foretaget store investeringer i it-infrastruktur og arkitektur, således at de ikke skal opbygge nye løsninger fra bunden med store omkostninger til følge.
- KL vil arbejde for, at nye europæiske dataregler i videst muligt omfang spiller sammen med de internationale standarder for data, som kommunerne i dag anvender.
- KL vil arbejde for, at der er rum til nationale forskelle og prioriteter. Øget europæisk samarbejde i forhold til digitale offentlige løsninger kan give god mening, men EU’s ønske om fælles løsninger skal udrulles på en måde, der giver plads til national tilpasning i implementeringen af de fælles løsninger.
- KL vil arbejde for, at fælles europæiske regler for kunstig intelligens danner grundlag for, at medlemslandene kan udnytte potentialet ved AI-løsninger på sikker og forsvarlig vis samtidig med, at
der udvikles et europæisk marked for AI-løsninger. - KL vil arbejde for, at de sprogmodeller, der ligger til grund for løsninger i den offentlige sektor er transparente, flugter med europæisk regulering og tager hensyn til dansk sprog, kultur, dataetik, forvaltningspraksis mv. Dette for at sikre, at løsninger er tilgængelige og anvendelige for kommunerne.
- KL appellerer til, at EU-Kommissionen fastholder et vedvarende pres på tech-giganterne for at sikre, at de overholder de europæiske regler.
- KL støtter visionerne om en udledningsfri fremtid, og bakker op om de overordnede europæiske målsætninger for klima, energi, biodiversitet og cirkulær økonomi i EU’s Grønne Pagt og arbejder på, at den kommende EU-Kommission bygger videre på den Grønne Pagt, for at sikre en stabil ramme i den næste mandatperiode.
- KL arbejder for, at målsætninger og tiltag på det grønne område i højere grad kan udmøntes ud fra en helhedsorienteret tilgang. Det skal blandt andet ske ved, at kommunerne i deres planlægnings- og myndighedsarbejde har mere råderum til at vægte og inddrage flere hensyn. Ligesom reguleringen og tilskudspuljer skal understøtte dette. Det vil for eksempel gøre det muligt både at fremme biodiversitet, klimatilpasning og drikkevandsbeskyttelse på de samme områder.
- KL arbejder for, at natur og biodiversitet styrkes, og at dette i højere grad skal kunne ske i et samspil og balance med andre dagsordener som klima, miljø og forsyningssikkerhed. I forlængelse heraf arbejder KL for, at EU strømliner lovgivning på området.
- KL arbejder for at styrke og tydeliggøre, at de lokale myndigheder er en afgørende del af løsningen på klimaudfordringen – hvad enten det handler om CO2-reduktion, klimatilpasning eller at sikre lokal opbakning til omstillingen. Det kræver, at de lokale myndigheder inddrages endnu mere i den politiske proces og sikres adgang til de nødvendige ressourcer til at understøtte implementeringen af de ambitiøse klimamålsætninger. Det inkluderer bl.a. tilpasning af EU-lovgivning, bedre økonomiske muligheder for at støtte kommunernes myndighedsopgaver og grønne initiativer samt fokus på de lokale myndigheders unikke mulighed for at sikre lokal opbakning til de nødvendige tiltag.
- KL ønsker at finde en balance, hvor det med EU-løsninger er muligt at give et løft til de EU-lande, der har en anden arbejdsmarkedsmodel end Danmark, samtidig med at EU-lovgivning på området ikke eroderer den danske arbejdsmarkedsmodel.
- KL vil arbejde for, at EU-lovgivningen på arbejdsmarkedet kan implementeres via kollektive aftaler på en måde, hvor de balancer der er indarbejdet i disse, kan opretholdes.
- KL vil arbejde for, at EU-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet bør sikre, at der i direktiver, der angår arbejdsmarkedsområdet, gives tilstrækkeligt stort råderum til implementering af de nationale sociale parter, og at de er opmærksomme på, at lovgivningsinitiativer ikke udvides eller ændres gennem praksis fra EU-Domstolen.
- KL vil arbejde for en differentieret regulering i EU-lovgivning, hvor der gives plads til, at medlemsstaternes arbejdsmarkeder er forskelligt indrettet. Det betyder konkret, at EU-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet i højere grad skal acceptere, at alle medlemslande ikke nødvendigvis har brug for samme regulering. Behovet kan afhænge af, hvorvidt det enkelte land har tradition for lovgivning eller aftaler via overenskomster.
- KL vil arbejde for, at EU-Kommissionen fortsat støtter kapacitetsopbygning af de sociale parter i de medlemsstater, hvor der er brug for dette. Hvis der er flere lande, der har velfungerende sociale parter, vil det have en positiv afsmittende effekt på den sociale dialog på europæisk plan.
- KL vil arbejde for, at EU sikrer flere forskningsmidler til at sikre en effektiv arbejdsmiljøindsats. Et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykosocialt – bliver mest effektivt bygget på viden om, hvad der virker.
- KL vil arbejde for, at EU’s mål og anbefalinger til overordnede rammer indenfor for eksempel ældrepleje, børne- og ungeområdet, sundheds- og socialområdet udformes på en måde, så det klart fremstår, at det er kommunernes opgave at udvikle de løsninger og sikre den kvalitet, der skal til for at nå målene. Således at opgaven løses så tæt på borgeren som muligt, og med det størst mulige kendskab til de lokale behov.
- KL vil arbejde for, at rådshenstillinger, meddelelser og strategier (de ikke-lovgivningsmæssige tiltag), respekterer de bestemmelser i EU-traktaten, der specificerer hvilke områder, der er national kompetence – både overfor EU’s institutioner og de ansvarlige danske ministerier.
- KL vil arbejde for, at der på både EU- og nationalt plan sikres lokalt råderum til kommunerne, så der kan sikres mere frie rammer til de fagligt ansvarlige i kommunerne og levering af gode velfærdsydelser til borgerne.
Sidst opdateret: 3. juni 2024