Den grønne omstilling

Kommunernes rolle i den grønne omstilling

Store dele af den lovgivning og handling, der i Danmark sker på klima- og miljøområdet, har ophæng i EU. EU-lovgivningen dækker 27 lande, og derfor er det afgørende, at KL er med til at præge EU’s politik på klima- og miljøområdet, da det vil understøtte det arbejde vi gør i Danmark og brede det ud til de andre EU-lande.

I sidste ende er det kommunerne, der skal omsætte store dele af EU’s og den danske regerings lovgivning til praktisk og økonomisk ansvarlig omstilling i lokalsamfundet.

KL’s analyse af EU’s påvirkning på kommunerne viser, at det klart mest påvirkede område er miljø- og klimadagsordenen – over halvdelen af al EU-påvirkning sker på miljø- og klimaområdet.

Det er kommunerne, der lokalt sidder med nøglen til at løse mange af de udfordringer, som den grønne omstilling vil støde på. Både fordi kommunerne er myndighed på en lang række områder, men også fordi de er tæt på borgere og virksomheder. 

En stor del af kommunernes arbejde med klimaet udspringer af frivillig deltagelse. Kommunerne har for eksempel gennem det fælleskommunale klimasamarbejde i DK2020 udarbejdet klimahandlingsplaner, der sikrer både tilpasning og forebyggelse af klimaforandringer. DK2020 er nu erstattes af Klimaalliancen, som skal understøtte kommunerne i at omsætte deres planer til effektiv klimahandling. 

Klimahandling

Klimakrisen er den største fælles og globale udfordring, som vi står over for.

Derfor støtter KL visionerne om en udledningsfri fremtid. KL fokuserer både på reduktion af udledninger samt tilpasning til klimaforandringerne.

I dag står 96 kommuner med en politisk godkendt klimahandlingsplan, som lever op til Parisaftalens målsætning om klimaneutralitet i 2050. De sidste to kommuner kommer til i løbet af 2025. Danmark er det eneste land i verden, der er nået så langt på kommunalt niveau i arbejdet med at formulere målsætninger for at reducere drivhusgasudledningen og tilpasse sig forandringer i klimaet.

For at realisere deres klimahandlingsplaner skal kommunerne understøttes af hensigtsmæssig lovgivning og planlægning fra EU og den danske regerings side. Med de rette rammevilkår og økonomi kan kommunerne drive udviklingen med at sænke CO2-udledningen. En analyse af de 96 færdige klimahandlingsplaner viser, at de danske kommuner står til at bidrage væsentligt til den grønne omstilling og de nationale mål og sigter efter at reducere udledningen af drivhusgasser med hele 76 pct. i 2030.

Målsætninger og tiltag på det grønne område - en helhedsorienteret tilgang

Vandmiljø, drikkevand, natur, biodiversitet, miljø, affald, cirkulær økonomi, energi og forsyning – listen er lang. 

Disse områder og de udfordringer og løsninger vi står med, er alle nogle, der indeholder et grænseoverskridende element og et stort behov for, at løsningerne tilpasses lokale forhold. Derfor støtter KL også, at man på EU-niveau sætter fælleseuropæiske rammer og målsætninger.

Samtidig arbejder de danske kommuner med at understøtte og indfri både EU’s og de nationale målsætninger. Det er for eksempel opstilling af solceller og vindmøller for at firedoble produktionen af vedvarende energi på land. Det er at få udrullet fjernvarme der, hvor det giver mening, i stedet for at borgerne opvarmer deres huse med naturgas og oliefyr.

Det er også som den primære myndighed for vand og natur, hvor kommunerne har en lang række driftsopgaver inden for vandløb og naturpleje bl.a. administrationen af EU’s naturbeskyttelseslov og Natura2000-handleplaner. 

Det er ved at håndtere borgernes affald og understøtte øget affaldssortering, mere genbrug og genanvendelse samt mindre affald til forbrænding med energiudnyttelse. Affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, og affaldskurven skal knækkes – mindre affald, mindre spild og mere genbrug.

I Danmark vil de samlede planer og målsætninger vi har for vores arealer gøre, at vi har behov for ca. 140 pct. af Danmarks areal. Der er derfor behov for, at det i højere grad bliver muligt og nemmere at løse flere problemer på samme plads. Det er for eksempel, så klimatilpasning og naturbeskyttelse i højere grad kan forekomme på de samme arealer. Eller udtagning af lavbundsjorde, drikkevandsbeskyttelse og opstilling af vedvarende energi kan tænkes sammen. Det skal både EU-regulering, tilskudspuljer og den danske implementering i højere grad understøtte