KL´s prioriterede EU-sager
Prioriterede EU-sager
KL prioriterer hvert år en række EU-sager, der er relevante for kommunerne. På disse sider kan du læse mere om, hvilke EU-sager KL prioriterer i år.
Den grønne omstilling
Den grønne omstilling fylder meget i EU - og har en enorm indflydelse på de danske kommuner. KL støtter visionerne om en udledningsfri fremtid og bakker op om EU's overordnede målsætninger for klima, energi, biodiversitet og cirkulær økonomi - men det er afgørende, at vejen til målene tager hensyn til kommunernes rolle, ansvarsområder og ressourcer.
Digitalisering
Gennem de seneste år er der kommet en bred vifte af lovgivning på det digitale område. EU’s forslag har til opgave at styrke og udvikle det digitale samarbejder inden for EU, og som har stor betydning for kommunernes drift.
EU's sociale søjle
Den europæiske søjle for sociale rettigheder har lagt det politiske fundament for vider udvikling af velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer i EU.