EU's påvirkning på kommunerne

Analysen fra 2022 anvender præcis den samme metodiske fremgangsmåde som de tidligere analyser. Formålet her er at gøre det muligt at sammenligne analyseresultaterne over tid.

Der er tale om to forskellige analyser:

• Kommunernes rolle som myndighed
• Kommunernes rolle som arbejdsgiver.

Myndighedsanalysen bygger på systematisk gennemgang af kommunalbestyrelsesdagsordener. Arbejdsgiveranalysen bygger på den arbejdsmarkedslovgivning i Danmark og de aftaler, som KL, på vegne af de danske kommuner, har indgået med arbejdsmarkedets øvrige parter.

Myndighedsanalysen tager udgangspunkt i 40 kommunalbestyrelsesdagsordener fra ti danske kommuner i 2021. De samme ti kommuner har været genstand for KL’s analyser i 2012, 2014, 2016, 2018 og 2020.

Analysen viser, at 368 ud af de 930 undersøgte dagsordenspunkter er påvirket af EU, hvilket svarer til ca. 40 pct.. Dette er stort set tilsvarende konklusionerne fra 2020-analysen, der viste 43 pct..

Analysen skelner mellem en retlig og politisk påvirkning. Analysen viser, at EU primært har en retlig påvirkning på kommunerne i form af juridisk bindende EU-bestemmelser. 76 pct. af de EU-påvirkede punkter på kommunalbestyrelsernes dagsordener er således retligt påvirkede, mens 24 procent punkterne er politisk påvirkede.

Den retlige påvirkning gør sig især gældende på miljø- og klimaområdet samt inden for kommunernes udbud og indkøb. Den retlige påvirkning er både ift. kommunernes håndtering af deres arbejdsopgaver, fx miljøvurderinger, og til deres interne struktur og tilgang til deres arbejdsopgaver, fx efterlevelse af GDPR-reglerne.

Den politiske påvirkning viser den indirekte indflydelse. Fx bidrager Danmark til implementeringen af EU’s overordnede strategier og målsætninger. Dette gør sig særligt gældende ift. de nationale reformprogrammer i Danmark, som hænger tæt sammen med det europæiske semester, der danner rammen for koordineringen af EU's finans-, arbejdsmarkeds-, og socialpolitik. De nationale reformprogrammer sætter mål inden for blandt andet beskæftigelse, uddannelse, klima og social inklusion i henhold til EU-politik.

Det er særligt inden for klima og energi, at EU’s politiske påvirkning kan ses på kommunalbestyrelsernes dagsordener. Inden for beskæftigelses- og socialområdet ses dog også mange eksempler på, at EU-mål overføres til nationale mål, som i sidste ende skal implementeres af kommunerne, og dermed får betydning for den kommunale opgaveløsning.

Arbejdsgiveranalysen viser, at 55 pct. af det, der vurderes som den vigtigste arbejdsmarkedslovgivning for kommunerne, er baseret på EU-direktiver. Dette er en markant ændring fra resultatet i 2020, som var 45 pct.. Ændringen skyldes, at metoden hvorpå opgørelsen over arbejdsmarkedsregler indsamles er blevet ændret, hvilket har ført til, at EU-påvirkningen fremstår procentvist større. Eksempler på lovgivning, der er påvirket af EU, er ansættelsesbevisloven, barselsloven og ligelønsloven.

EU-påvirkningen ses yderligere i de arbejdsmarkedsaftaler, som KL på vegne af de danske kommuner indgår med de faglige lønmodtagerorganisationer, hvor 33 pct. af KL’s generelle aftaler er påvirket.