Gå til hovedindhold
Politik
Forvaltning og ledelse

I demokratiets tjeneste

Hør podcast-serien fra Komponent - Kommunernes Udviklingscenter, der tegner et billede af og med kommunalpolitikere om, hvad det vil sige at arbejde i lokaldemokratiets maskinrum.

Indhold

    Hvordan fører man sin første valgkamp? Hvordan håndterer man kriser på sociale medier? Og hvad med budgetforhandlingerne? Det er nogle af temaerne i podcasten ’I Demokratiets Tjeneste’, som giver nye politikere inspiration til, hvordan man tackler livet som folkevalgt.

    Podcasten er blevet til på baggrund af en idé fra Christine Brochdorf, som er kommunaldirektør i Egedal Kommune, og Lau Svendsen-Tune, som er kommunaldirektør i Vordingborg Kommune. De to fungerer også som interviewere og medværter i de tre første episoder af podcasten.

    I podcasten deler erfarne kommunalpolitikere erfaringer og giver gode råd til kommende partikollegaer. De tre første episoder handler om tiden op til, under og lige efter valget: Hvordan tager man beslutningen om at stille op? Hvad er vigtigt at have styr på, når man er i sin første valgkamp? Og hvordan håndterer man de første timer og dage lige efter valget, hvor konstitueringen skal på plads?

    Hør podcasten

    Sidst opdateret: 23. februar 2024