Stort fald i kontanthjælpsmodtagere
Der er sket et stort fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere de seneste år. Aktuelle data fra FLIS viser et fald på ca. 20.000 fra januar 2020 til august 2022 svarende til en tredjedel. Analysen viser samtidig, at det især er kommunernes indsats med at få langtidsledige i beskæftigelse, der driver det samlede fald. I denne artikel kan du samtidig se hvordan udviklingen har været i din kommune.
De seneste år har flere og flere personer taget turen til et arbejde i stedet for til jobcentret, for der er sket et stort fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere de seneste år. Aktuelle data fra FLIS viser, at denne udvikling er fortsat i 2022. De flotte resultater med at flytte borgere fra kontanthjælp til beskæftigelse viser, at den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne i stort omfang har været en succes.
Resultaterne med at få borgere i beskæftigelse kommer især til udtryk ved, at det er lykkedes at få mange af de borgere i beskæftigelse, der har været ledige i lang tid. Den udvikling har været begunstiget af, at vi i Danmark i denne periode har været i en positiv beskæftigelsessituation med lav ledighed.
På landsplan har man bevæget sig fra 64.125 fuldtidspersoner på kontanthjælp i januar 2020 til 40.913 i august 2022. Det vil sige, at antallet er faldet med ca. en tredjedel, svarende til ca. 20.212 fuldtidspersoner på 2,5 år.
Kilde: FLIS-data fra Ydelsesrefusion
Borgere langt fra arbejdsmarkedet kommer også i beskæftigelse
Dykker man ned i udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere, er det tydeligt, at faldet ikke kun er båret af de borgere, der har været ledige kort tid og dermed tættest på arbejdsmarkedet, men også af borgere, der har været ledige i lange perioder og befinder sig længere væk.
Kilde: FLIS-data fra Ydelsesrefusion. Note: Januar 2020 er basisår.
Siden januar 2020 er antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp faldet på alle de ledighedslængder, der typisk opereres med. De største fald har været på grupperne med kortest ledighed, men det samlede fald er især drevet af gruppen med længst ledighed, da dette er langt den største gruppe inden for kontanthjælpsmodtagere. Denne gruppe karakteriseres som langtidsledige, da de har været ledige i længere end et år, og udviklingen viser, at kommunernes har været succesfulde med den ressourcekrævende indsats i at få borgere i denne gruppe i beskæftigelse.
Fald i den gennemsnitlige statsrefusionsprocent
Kommunerne modtager statsrefusion på kontanthjælpsområdet efter en såkaldt refusionstrappe. Det betyder, at de første fire uger en borger er på kontanthjælp modtager kommunen 80 pct. af kommunens udgifter i statsrefusion, og at dette trappes gradvist ned for at slutte på 20 pct., hvis borgeren har været på kontanthjælp mere end et år.
Refusionstrappen på kontanthjælp
Langt den største gruppe af kontanthjælpsmodtagere falder i kategorien med længst ledighed og dermed mindst statsrefusion. Den gennemsnitlige refusionsprocent pr. kontanthjælpsmodtager ligger derfor ret tæt på de 20 pct. På landsplan er den gennemsnitlige statsrefusionsprocent faldet siden januar 2020.
Kilde: FLIS-data fra Ydelsesrefusion
Det skyldes, at kontanthjælpsmodtagere med kortere ledighedsforløb relativt set er faldet mere sammenlignet med de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere på landsplan. Herved udgør de langtidsledige en større andel af de samlede fuldtidspersoner på kontanthjælp, hvorfor den gennemsnitlige statsrefusionsprocent derfor også ender med at falde.
Se data for din egen kommune
I nedenstående rapport kan du se, hvordan den tilsvarende udvikling på kontanthjælp har været for din egen kommune med aktuelle data fra FLIS.
