Odense Kommune forbruger nøjsomt

Nøjsomt forbrug skal bidrage til et klimaneutralt Odense senest 2030

I Odense Kommune er man i gang med en grøn ’indkøbstransformation’, hvor man arbejder med at ændre mindset og vaner til indkøb. Det har betydet, at kommunens tilgang til indkøb de sidste fire år har været præget af nøjsomhed for at understøtte et bæredygtigt og hensigtsmæssigt forbrug. Et bæredygtigt forbrug handler om at tage ansvar for de varer og ressourcer, kommunen forbruger, samt at forholde sig til mulighederne for at konvertere til mere bæredygtige alternativer. En tilgang, som skal hjælpe med at sikre kommunens ambition om klimaneutralitet i senest 2030. 

Centralt i Odense Kommunes indkøbsstrategi er, at man arbejder ud fra et bæredygtigt forbrugshierarki, hvor de øverste lag illustrerer nye, gode overvejelser, som man bør gøre sig, før man køber nye produkter. De første overvejelser går på at mindske forbrug ved at sætte spørgsmålstegn ved behovet for at købe mere - og genbruge i det omfang, det er muligt. Det sparer både penge og værdifulde ressourcer.

Næste skridt er at understøtte genanvendelse, både i de varer, som kommunen efterspørger samt ved at returnere forbrugte ressourcer til fornyet genanvendelse.

Figur 1. Et bæredygtigt forbrugshierarki

Fokus på nøjsomhed har ændret indkøbsfunktionens rolle

Nøjsomt forbrug i Odense Kommune udløber af et politisk ønske om både at fremme grønne initiativer og finde økonomiske besparelser gennem indkøb. Cecilie Schwartz Førby, der er Udbuds- & Kontraktchef i Odense Kommune, påpeger, at kommunen allerede lå lavt i forbrug sammenlignet med andre kommuner, takket være omfattende effektiviseringer gennemført over de sidste 15 år. Det har er ført til, at Odense i 2022 var den kommune med det laveste indkøbsforbrug pr. indbygger, hvilket du kan læse mere om i KL-publikationen:

Kend Din Kommune 2024.

Det lave budget for indkøbsområdet gjorde det paradoksalt nok også desto mere vanskeligt at omlægge forbruget. Derfor var man i indkøbsfunktionen også nødt til at ændre fokus, da man fik stillet til opgave at spare 10 pct. på kontor- og forbrugsartikler samt omstille til et grønt sortiment i en tid med stigende priser.

"For at imødekomme det politiske ønske, så man i forvaltningen kun en vej", fortæller Cecilie Schwartz Førby, "så må vi begynde at købe mindre". Dette blev startskuddet for nøjsomt forbrug-kampagnen, hvilket betød en markant ændring i indkøbsfunktionens rolle. Fra primært at fokusere på indkøb og forbrug, skiftede fokus til at reducere dette. 

Kampagnen, der var målrettet bestemte produkter, har bl.a. betydet, at forbruget af plastikkopper er reduceret med 40 pct. Ligesom forbruget af kopipapir er reduceret med 44 pct. og post-it med næste 60%. ”Det vidner et eller andet sted om et unødvendigt merforbrug bagudrettet og samtidig, at når vi sætter særligt lys på et område, så flytter det også noget” Ifølge Cecilie Schwartz Førby, er der potentiale for denne type forbrugsændringer på flere områder, men man har også i Odense erfaret, at der er områder som er sværere at påvirke. 

Nye gode vaner for dig og mig - Informationskampagne i Odense Kommune

Nudging har været vejen til et grønnere forbrug og sikret organisatorisk forankring

Fremfor at arbejde med forbud og afgifter, har man i Odense Kommune valgt i højere grad at arbejde med kulturelle forandringer og derfor taget blødere redskaber i brug, såsom nudging. ”Det har i høj grad handlet om nudging, kampagner og om at overveje, hvad der er vores alternativer. Det er vi egentlig lykkedes meget godt med”, siger Cecilie Schwartz Førby, men understreger samtidig, at der både er ulemper og fordele ved den metode. 

I Aarhus Kommune har man f.eks. anvendt en anden tilgang og indført en klimaafgift på køb af udvalgte produkter, såsom oksekød, som incitament til at flytte købet i en mere klimavenlig retning på institutionsniveau. Du kan læse mere om arbejdet her:

 Bøf eller bønner – en klimaafgift på indkøb skal gøre det grønne valg nemmere.

I Odense Kommune er man dog stadig ved at forholde sig til, om man vil en afgift på oksekød eller ej. Begge kommuner har opnået et fald med ca. 40 pct. i forbruget af oksekød, men i forskelligt tempo. Hvor Odenses kulturbaserede tilgang har taget knap fire år, har Aarhus opnået forbrugsændringen på kun ét år. 

Selvom processen i Odense måske har gjort, at det har taget lidt længere at komme til samme sted, så mener Cecilie Schwartz Førby på, at fokus på en mere langsom kulturforandring og med en nudging-tilgang har været vejen frem lige for Odense Kommune og været vigtig for at sikre organisatorisk forankring, fordi ”der er mange, der kan være i det” og fortsætter ”vi har arbejdet med både større og mindre strategiske indsatser, men bare gjort det på et mere lokalt niveau. Det har bl.a. indebåret en omlægning i vores køkkener, hvor det ikke handlet om ikke at forbruge oksekød, men nærmere om aktivt at bruge bønner – det er en mere omvendt tilgang til det”.

Færre fysiske lagre og standardisering af sortiment har haft stor værdi

I takt med at omstille til nøjsomt forbrug har Odense Kommune arbejdet med at etablere én indgang til køb af fx kontorartikler, hvilket har medført markante ændringer i, hvordan medarbejderne på rådhuset  forbruger. Tidligere havde hvert kontor på rådhuset f.eks. mulighed for selv at bestille og opbevare kontorartikler, hvilket resulterede i mange små, decentraliserede lagre. Nu er denne praksis ændret, og alle medarbejdere skal nu gå til kontoret for Udbud og Kontraktstyring for både at bestille og afhente nødvendige artikler. Hertil fortæller Cecilie Schwartz Førby: ”det er et meget lille greb, men i praksis giver det jo god mening at samle og standardisere dét, som vi bruger meget af og deler dét, som vi ikke bruger så meget af”. 

Én indgang i forhold til indkøb kan have flere fordele og spille en nøglerolle i at fremme nøjsomt forbrug. Vi ønsker i Odense kommune som det første at reducere antallet af indkøbere, og herigennem også at løfte deres kompetencer og viden om kommunens indkøb. Dette bidrager til en bedre forståelse af de juridiske rammer, øget compliance samt et bedre overblik over udgifterne. Cecilie Schwartz Førby udtaler selv: ”helt overordnet, så er der antageligvis en sammenhæng mellem antallet af indkøbere og compliance i det hele taget, så det er jo også en økonomisk dagsorden”. 

For det andet, har man oplevet, at den fysiske centralisering af lagrene har en effekt på forbrugsadfærden. Når man fysisk skal bevæge sig længere væk for at hente forsyninger, og sortimentet tillige er langt mere standardiseret og mindre farverigt, så betyder det noget for forbruget. Dertil har man i Odense erfaret, at hvis man lægger mindre mængder tilgængeligt i skabene, så tager kollegaerne faktisk også færre produkter retur til deres kontor.

Endelig understreger den nye tilgang vigtigheden af samarbejde og kendskab blandt medarbejderne: ”Hvis vi formår at udbrede fortællingen om nøjsomt forbrug og får ordentlig greb om det, så bliver det også bedre. Og jo færre vi er og jo mere vi kender hinanden, så er det også nemmere at række ud, og på den måde skabe et fælles fodfæste”, fortæller Cecilie Schwartz Førby.

Politisk og ledelsesmæssig forankring skaber ejerskab og legitimation

Et andet virksomt greb, som vi arbejder på i Odense Kommune er et øget fokus på onboarding af nye ledere, og hvor de introduceres grundigt til deres ansvar ift. indkøb. Dette inkluderer klare rammer og målsætninger for kommunens indkøbsstrategi samt dens fokus på nøjsomhed og grønne initiativer. 

Cecilie Schwartz Førby understreger vigtigheden af politisk og ledelsesmæssig opbakning til den grønne omstilling: ”Der er ingen tvivl om, at der politisk er en forventning om, at der er et ledelsesmæssigt fokus på den grønne omstilling. Politikerne i Odense er helt vildt skarpe på, hvad det betyder, når de træffer de her beslutninger og synes, at det er en vigtig dagsorden, så giver de jo også et vigtigt mandat til lederne i kommunen”. Den centrale indkøbsfunktion har så til opgave at omsætte politikken til praksis og få indskærpet, hvilke forpligtelser lederne har ift. realiseringen af dem.

Cecilie Schwartz Førby fremhæver i den forbindelse, at det er vigtigt at sikre, at indkøbsafdelingen har den nødvendige gennemslagskraft og mandat, idet det kan blive vanskeligt at håndhæve, hvis politikerne ikke er konkrete nok. Valget skal nemlig ikke være lagt op til den enkelte leder. På den måde har det stærke politiske opdrag med klare målsætninger og præcise krav været en hjælp i indkøbsarbejdet på tværs af hele organisationen ifølge Cecilie Schwartz Førby. 

Fælleskommunal indkøbsstrategi 2024-2030

KL har netop lanceret en ny Fælleskommunal Indkøbsstrategi for 2024-2030, der indeholder tre styrende pejlemærker for kommunernes indkøb, forbrug og samarbejde med virksomhederne i fremtiden, der understøtter bæredygtighed i forhold til både økonomi, klima- og miljø og kvalitet.

De tre pejlemærker er:

1. Kommunerne skaber kvalitet og værdi for borgere og medarbejdere gennem indkøb
2. Klima- og miljøpåvirkningen fra det kommunale indkøb og forbrug reduceres
3. Kommunerne frigør råderum og skaber tid til kerneopgaven via udvikling og effektivisering af indkøbspraksis.

Odense Kommunes arbejde med nøjsomhed er et godt eksempel på, hvordan man som kommune kan gentænke indkøb og forbrug i en grønnere retning, hvilket adresseres ved pejlemærke 2 i den nye fælleskommunale indkøbsstrategi.