Alle 98 kommuner er nu med i Klimaalliancen: Nu skal klimaplanerne implementeres

Kommunerne sætter barren højt på den grønne omstilling

KL, Realdania og Danske Regioner er gået sammen om at skabe en femårig partnerskabsaftale under navnet Klimaalliancen, der er et fælles og visionært fundament for klimahandling i Danmark. Den grønne tænketank CONCITO står sammen med det internationale bynetværk C40 som videnspartnere i alliancen.

Kommunerne har lagt store kræfter i at udvikle klimahandleplaner, der skal sikre, at Danmark når 70 procents-målsætningen og lever op til Parisaftalen. Og kommunerne sætter faktisk barren endnu højere – det viser en ny rapport fra CONCITO, der har analyseret 39 kommuners klimahandlingsplaner. Her fremgår det, at kommunerne sætter ambitiøse mål med konkrete virkemidler og sammenlagt planlægger at reducere deres CO2-udledning med hele 77 procent i 2030.

Rapport fra CONCITO (PDF)

Nu skifter kommunerne dog spor, udtaler direktør for klimaområdet i KL, Stine Johansen:

”Kommunerne skifter nu gear fra klimaplaner til klimahandling. I den proces er alle typer tiltag i spil – både dem der kræver store investeringer, og dem der kan frigøre et økonomisk råderum og kan understøtte kommunerne i at håndtere de øvrige udfordringer, de står over for, bl.a. på demografi, det specialiserede socialområde og mangel på arbejdskraft. Her mærker vi en stor efterspørgsel efter indsatser med både en økonomisk og grøn bundlinje.”

Nyt casekatalog sætter spot på klimateknologier, der sparer CO2 og frigør økonomi i kommunerne

Til at understøtte en omkostningseffektiv grøn omstilling spiller vidensdeling på tværs af kommuner en afgørende rolle. Gennem vidensdeling kan kommunerne hurtigere udvikle og skalere de gode eksempler – og luge ud i de mindre gode. Hvis én kommune allerede har brugt tid, kræfter og penge på at udvikle en god løsning, er det afgørende at få delt den, så andre kan blive klogere og inspireret til, hvad de selv skal gøre.

I denne udgave af Nyhedsbrevet Råderum kan du læse mere om et nyt casekatalog, som KL har udarbejdet i samarbejde med Rambøll og Smart City Insights, der sætter spot på 10 succesfulde kommunale cases, der har gjort brug af klimateknologier og har opnået dokumenteret effekter – både på den økonomiske og grønne bundlinje.

Ny caseanalyse: 10 klimateknologier der sparer CO2 i kommunerne

Stine Johansen mener, at casekataloget sender et positivt signal om, at det i mange tilfælde giver mening at snakke om både en grøn og økonomisk bundlinje: ”I den grønne omstilling skal vi også turde snakke om, hvor man får ”grønt for pengene” – og det er de 10 cases i kataloget glimrende eksempler på. Nu håber vi, at kommunerne vil tage et konstruktivt kig på de 10 cases og overveje, om det giver mening at implementere dem i egen kommune”.

I det nye casekataloget kan du bl.a. læse om:

• Tårnby Kommune, der har skåret 15% af varmeforbruget med sensorer, vejrdata og kunstig intelligens
• Aarhus Kommune, der har opnået en CO2-reduktion på 12% fra madindkøb med intelligent klimaregnskab
• Svendborg Kommune, der har reduceret årlig skadesrisiko ved oversvømmelser med millionbeløb
• … og 7 andre klimacases i kommunerne

Figur 1. De 10 kommunale klimacases i kataloget:

Intelligent flådestyring optimerer brugen af kommunernes køretøjer

I denne udgave af Nyhedsbrevet Råderum kan du læse en dybdegående artikel om, hvordan Aarhus Kommune i samarbejde med andre kommuner har udviklet og testet et avanceret analyseværktøj, som kortlægger det faktiske kørselsbehov ved brug af GPS-data. Det har hjulpet kommunen til at reducere den forventede økonomisk investering i leasingbiler med 30 pct. og samtidig sparet 49,4 ton CO2.

Nyhed fra Råderum om at kunstig intelligens skaber grønnere kørsel i Aarhus Kommune.

I en tid, hvor flere kommuner genåbner budgetterne og oplever udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen, så kan indsatser, der bidrager til både den grønne og økonomiske bundlinje bruges som salgsargument i den politiske proces. Projektleder i Aarhus Kommune, Joachim Daus-Petersen, udtaler bl.a.: ”Det har politisk været et godt salgsargument, at det ikke alene er den grønne bundlinje, som er i spil. Der er også økonomi at hente. Det behøver langt fra altid at være dyrt at blive grønnere.”