”Business as usual har ikke virket” – komplekse problemstillinger tydeliggør behovet for nytænkning

Fremtidens velfærd skal gentænkes

Til KL’s netop overståede Kommunalpolitiske Topmøde understregede Statsminister Mette Frederiksen, at der er behov for at tage grundlæggende fat og finde løsninger sammen i hele den offentlige sektor, hvis velfærdssamfundet skal udvikles. Her definerede statsministeren fem megatrends, der truer det velfærdssamfund, som vi kender i dag: Demografi, mangel på arbejdskraft, et voksende bureaukrati, en udfordret sammenhængskraft og det faktum, at den private velstand løber fra det offentlige forbrug. Udfordringsbilledet bakkes op af KL’s formand, der ser stort behov for at gentænke fremtidens velfærd.

Flere af disse problemer kan defineres som et såkaldt ’vildt problem’, som er en type problem, der er karakteriseret ved at være særligt komplekse og omfatte flere løsninger og aktører på samme tid. Emnet omtales bl.a. i Sigge Winthers bog, Entreprenørstaten, hvor det problematiseres, hvordan hurtige, uigennemtænkte reformer i for mange år ikke har løst vilde problemer, og at man i højere grad skal kigge på tværs af offentlig, privat og civilsamfund for at finde løsninger.

I den anledning bringer vi denne udgave af Nyhedsbrevet Råderum et interview med chefkonsulent, Lene Krogh Jeppesen, der er en af forfatterne bag CO-PI’s nylige publikation, "Vilde problemer - Vilde Løsninger”, for at tage en snak om, hvad vilde problemer er, hvorfor kommunerne skal interessere sig for dem, og hvordan man kan komme i gang med arbejdet i egen kommune”.

”Opblomstringen af vilde problemer hænger sammen med erkendelsen af, at ’plejer’ ikke har virket”

Hvorfor er det, at konceptet ’vilde problemer’ er dukket op?

”Selve definitionen ’vilde problemer’ kommer fra det engelske ord ’wicked problems’ og blev allerede opfundet i 1970’erne, så selve definitionen er ikke ny. Men grundlæggende handler det om nogle problemer, der er særligt komplekse, og hvor problemet og løsninger er viklet ind i hinanden på tværs af organisationer og aktører. Men grunden til, at jeg tror, at konceptet om de vilde problemer er ved at få fat, så er det fordi, at vi kan se, at der dukker nye problemer op, eller der kommer nogle problemer igen år efter år, som business as usual ikke har løst. Og derfor hænger opblomstringen af vilde problemer også sammen med erkendelsen af, at ’plejer’ ikke har virket”, fortæller Lene Krogh Jeppesen.

Kan du give nogle eksempler på vilde problemer hos kommunerne?

”Aarhus Kommune har jo givet første skud på at definere nogle af de her problemer, og her har man udvalgt 7 vilde problemer, bl.a. klima, unges mentale sundhed og mangel på arbejdskraft. Første spadestik med at finde vilde løsninger på de vilde problemer handler også om, at kommunerne redefinerer disse problemer - ikke som kommunens problem, men som samfundsproblemer. Det er også med til at bidrage til en fortælling om, at det ikke altid er kommunen, der skal fikse vores problemer, men at vi har et fælles ansvar”. 

I denne udgave af Nyhedsbrevet Råderum kan du i artiklen ”Ærlig snak om vilde problemer – forankring og læring i Aarhus Kommune” læse mere om Aarhus Kommunes arbejde med vilde problemer. Læs bl.a. om, hvorfor den politiske forankring af arbejdet med vilde problemer er afgørende for at kunne arbejde langsigtet med vilde løsninger.

Kommunen skal ikke løse vilde problemer alene, men kan skabe den nødvendige ramme 

Hvordan er det så helt præcist man skal arbejde anderledes, når det kommer til vilde problemer?

”Det, der kendetegner måden at arbejde på, er en tidlig, bred inddragelse af relevante aktører, en risikovillighed til at skyde ved siden af en gang imellem for at komme tættere på den rigtige løsning og en høj grad af nybrud og skaleringspotentiale. Og der er det særligt oplagt, at kommunen, pga. af den brede kontakt med borgere, virksomheder og lokalsamfundet, kan skabe den nødvendige ramme for den type inddragelse og facilitere drøftelserne”.

CO-PI peger i deres publikation bl.a. på, at den høje grad af decentralisering i den offentlige sektor skaber gode rammer for at arbejde med vilde løsninger, og at den kommunale sektor allerede bidrager til en stor andel af de vilde løsninger i dag.

Ét eksempel på dette er Aabenraa Kommune, der har arbejdet med at knække koden til implementering af velfærdsteknologi. I denne udgave af Nyhedsbrevet Råderum kan du i artiklen ”I Aabenraa Kommune er de verdensmestre i at bruge velfærdsteknologi” læse om, hvordan Aabenraa Kommune bl.a. har arbejdet med tidlig inddragelse af relevante borgere og medarbejdere i testfasen af nye velfærdsteknologiske løsninger. Kommunen har samtidig udviklet en økonomisk bæredygtig implementeringsmodel, hvor projekter kan afprøves hos en mindre gruppe borgere, inden løsningen skaleres til flere og andre borgergrupper.

Hvordan finansierer man vilde løsninger i en tid med pressede budgetter?

På den ene side vil kommunerne gerne arbejde langsigtet, men på den anden side er kommunerne også store driftsorganisationer med pressede budgetter, der kan medføre et behov for at fokusere på udfordringer her og nu. De seneste meldinger er bl.a., at kommunerne har genåbnet budgetterne tidligere end før for at finde besparelser, der kan få dette års budget til at gå op. Hvordan kombinerer man de to dagsordener?

"Det er helt bestemt en svær balance. Vores undersøgelse viser også, at vilde problemer i højere grad er hæmmet af en begrænset økonomisk ramme. Det er jo lidt en ond cirkel, hvor besparelser løser den etårige udfordring med at få et budget i balance, men ikke bidrager til at løse de her komplekse udfordringer på den lange bane. I forhold til finansiering af vilde løsninger ser vi, at der kan være mange forskellige kilder, fx via private fonde, puljer eller andre støtteordninger. Så der er bestemt flere veje at finansiere vilde løsninger end alene ved at dykke ned i eget kommunens eget budget”, fortæller Lene Krogh Jeppesen.

Men er der en god business case i arbejdet med vilde problemer?

”Helt bestemt. Tager man eksempelvis unges mentale sundhed, som Aarhus Kommune har valgt at arbejde med, så afspejler det sig også i kommunernes budgetter, at de specialiserede områder løber fra almenområderne – det hænger jo sammen med mental sundhed, som kan hænge fast i voksenlivet, hvis det ikke tages hånd om i ungdommen. Og et problem som unges mentale sundhed kan ikke løses ved, at man fra kommunens side lige afsætter en halv million til et nyt projekt i den næste budgetforhandling. Det kræver en langsigtet inddragelse af forskning, private aktører, pædagoger, lærere og naturligvis de unge selv”.

Kig naboen over skulderen og bliv inspireret

Hvis man som kommune sidder og tænker: ”Vi har hverken økonomi eller arbejdskraft til at gå i gang med vilde problemer”, hvad ville du så sige?

”Jeg ville først og fremmest – og med den største respekt for de svære økonomiske disponeringer, der helt konkret træffes i kommunerne - spørge, om de har råd til at lade være. Men man skal også huske på, at vilde løsninger ikke kræver, at alle kommunerne opfinder den dybe tallerken. Mange af udfordringer går jo på tværs af den kommunale sektor, og vores undersøgelse viser også, at en stor del af de vilde løsninger er inspireret af andres løsninger, men tilpasset til den lokale kontekst. Så mit sidste råd er at kigge sidekammeraten over skulderen og blive inspireret”, afslutter Lene Krogh Jeppesen.