Ærlig snak om vilde problemer – forankring og læring i Aarhus Kommune

Velkendte løsningsmodeller slår ikke til

En erkendelse af, at den klassiske styring og effektiviseringer ikke er nok til at løse fremtidens udfordringer i Aarhus Kommune, har ført til en ny tilgang til en række af de udfordringer, kommunen står overfor - også omtalt som de ”syv vilde problemer”.

Borgerne i Aarhus har formuleret visionen om ”Aarhus - en god by for alle” – også kaldet Aarhusmålene. Regnskab efter regnskab har vist, at Aarhus Kommune er kommet langt i forhold til at nå målene, men ikke langt nok. Man har igen og igen konstateret, at kommunen står i den paradoksale situation, at det går godt i forhold til mange af de klassiske ”hårde” tal, som der måles på, fx hvor længe vi lever, og hvor mange der kan forsørge sig selv. Samtidig konstaterer man, at det vender omvendt, når der kigges på de ”blødere” måleparametre, som fx ensomhed, mistrivsel og medborgerskab.

Det fortæller ifølge Ina Bøge Eskildsen, programleder på arbejdet med vilde problemer, to ting:

1. at den tilgang, Aarhus Kommune har haft indtil nu, kun kan bringe kommunen et stykke af vejen mod ”en god by for alle”
2. at der er problemer af en helt anden karakter end klassiske driftsudfordringer, som står i vejen for at lykkes med ”en god by for alle”, og som kun kan håndteres, hvis de betragtes som samfundsudfordringer, der af samme grund skal løses af samfundet, ikke kun af kommunen

Tager Aarhus Kommune samtidig megatrends som stigende individualisering og faldende tillid til politikere og offentlige organisationer i betragtning, står det tydeligt, at effektiviseringer af det offentlige ikke i sig selv er svaret på, hvordan der skabes en bedre fremtid.

De syv vilde problemer er udvalgt gennem en større proces sammen med den politiske og strategiske ledelse, som har taget afsæt i en mangfoldighed af data og erfaringsbaseret viden, og hvor der undervejs har været alt mellem seks og ni vilde problemer i spil. I 2023 er de syv udvalgt, da de står tydeligst frem. Valget af de syv problemer er taget med en bevidsthed om, at der i 2024 kan komme nye konstellationer af problemer, fordi nogle af de første syv måske smelter sammen pga. fælles bagvedliggende årsager, bliver delt op eller suppleret af andre, fordi vi bliver klogere undervejs.

Alle syv problemer har man valgt at arbejde med samtidig for på den måde at kunne se på eventuelle fællesnævnere på tværs i forhold til både problemernes drivere, men også løsninger.

Figur 1: Syv vilde problemer i Aarhus Kommune – mål og afsæt

Tilsammen handler de syv problemer om alle tre aspekter af bæredygtighed:

• social bæredygtighed
• økonomisk bæredygtighed
• klima- og miljømæssig bæredygtighed.

De syv problemstillinger, som Aarhus Kommune har valgt at fokusere på, er ikke nye. De er kendte for mange, og man har på forskellige måder også arbejdet med dem bagudrettet. Derfor har man i Aarhus også gjort sig umage for at lede efter det ”vilde” i problemerne. Bare det forhold at give et problem karakter af at være vildt, giver ifølge Ina Bøge Eskildsen et andet perspektiv på problemerne:

”Det hjælper til at forstå, at de er svære at afgrænse, og at man bliver nødt til at gå dybere ind i at finde de bagvedliggende årsager til problemet. Det handler om at tydeliggøre, at problemerne er dilemmafyldte og omgivet af modsatrettede interesser, og at der ikke findes én løsning” fortæller Ina Bøge Eskildsen.

Allerede nu er der i Aarhus Kommune en erkendelse af, at problemerne også kunne have været nogle andre, og derfor er det også en mulighed, at de syv vilde problemer over tid skifter navn, slås sammen eller udvides til at omfatte flere. De syv vilde problemer er en midlertidig konstruktion for at have et sted at starte – med rum for at blive klogere undervejs.

”Ud af søjlen” – netværksbaseret tilgang til arbejdet med vilde problemer

Organiseringen omkring arbejdet med de vilde problemer er anderledes sammenlignet med, hvordan man i Aarhus Kommune hidtil har grebet større projekter an.

Der er etableret et opgavefællesskab for hvert af de vilde problemer, hvor der er projektledere med ansvar det enkelte problem og tilrettelæggelsen af arbejdet omkring problemet.

I tillæg til opgavefællesskaberne er der en fælles programledelse for arbejdet med de vilde problemer. Programledelsens opgave er ikke at lede det daglige arbejde med at definere og sætte retning for det enkelte problem, men at tilbyde fælles træning og videndeling på tværs af opgavefællesskaberne og hjælpe organisationen med at få greb om de nye metoder. De vilde problemer er modne på forskellige niveauer og arbejdet med problemerne går ikke i takt, men det er programledelsens opgave løbende at give direktørgruppen og den politiske ledelse et samlet billede af, hvordan arbejdet med de vilde problemer skrider frem – som anledning til at få fælles sparring.

Vilde problemer – vild ledelse

Hele den strategiske ledelse, der består af ca. 50 direktører og forvaltningschefer på tværs af kommunen har startet forløbet ”Nye veje til vild ledelse” op. Forløbet strækker sig over hele 2023 og består af seks seminarer i alt. På den måde øver den strategiske ledelse samtidig med at opgavefællesskaberne er i gang og har brug for en ny slags ledelse og styring.

For hvert af de syv vilde problemer er der et makkerpar af minimum to direktører, der på fællesskabets vegne har ansvar for at skabe fremdrift i arbejdet med det enkelte vilde problem. På den måde forsøger man at gøre op med den traditionelle silotænkning i én forvaltning og med ét budget.

Den politiske bestyrelse i Aarhus Kommune har haft stor appetit på at engagere sig i arbejdet og har derfor besluttet sig for at være følgegruppe. Følgegruppen giver sparring på, hvordan arbejdet drives fremad i forhold til, hvor man er i processen.

Sideløbende er der indgået et partnerskab med Dansk Design Center, der er med til at give et sprog for og et metodeapparat til at arbejde med vilde problemer.

Du kan læse mere om Dansk Design Center på deres hjemmeside

Aarhuskompasset - mere borger og mindre system

Lige om lidt fylder det såkaldte ’Aarhus-kompas’ to år. Kompasset er en forståelsesramme for, hvordan Aarhus Kommune kan arbejde med at udvikle og forny kerneopgaven og er samtidig også rammen for kommunens arbejde med vilde problemer. Mantraet bag Aarhuskompasset er ”mindre system – mere borger”.

Aarhuskompasset er dermed et forsøg på at sætte borgeren i centrum og tage udgangspunkt i, hvad der giver værdi for borgeren. Det giver anledning til mere samskabelse med borgerne og med hjælp fra Dansk Design Center arbejder Aarhus Kommune med at sætte konkrete billeder på fremtiden. Det kræver bred inddragelse og et fordomsfrit, tæt og åbent samarbejde med borgere, erhvervsliv, kulturliv, civilsamfund, offentlige institutioner og alle andre interessenter, der kan og vil være med til at finde nye veje til at påvirke de vilde problemer.

Arbejdet med de vilde problemer tager derfor konsekvent afsæt i Aarhuskompassets tankegang - herunder følgende fire spørgsmål:

• Lytte: Hvem skal vi lytte til for at blive klogere på problemet?
• Løse: Hvor tror vi især at forandringskraften ligger ift. problemet?
• Lære: Hvordan bliver vi klogere undervejs i arbejdet med det vilde problem?
• Lede: Hvilken type organisering og ledelse kalder problemet på?

75 veje til et arbejdsliv i balance

Et af de vilde problemer i Aarhus handler om rekruttering og kompetencer. Her har opgavefælleskabet indtil nu haft en bred dialog med bl.a. samarbejdsudvalget i Aarhus Kommune, Ældresagen, Pensionskasser og mange flere. Dialogen er allerede nu mundet ud i 75 forslag til, hvordan man kan arbejde med at sikre fremtidens gode arbejdsmarked i Aarhus. Forslagene dækker også input, der er kommet som reaktion på Linkedin-opslag.

Forslagene spænder over alt fra obligatorisk velfærdspraktik for unge på videregående uddannelser til muligheden for at være ansat på 30 timer og så lægge 10-20 timer via et internt vikarbureau. Nogle af forslagene er lige til at sætte i gang, mens andre kræver, at der arbejdes videre med dem. Helt overordnet kan langt størstedelen af de 75 forslag grupperes under overskrifterne:

• Fleksibilitet og sammenhæng (mellem arbejdsliv, liv og opgave)
• Fællesskab om opgaveløsning
• Udvid arbejdsstyrken

Stinne Bille, der er projektleder på det vilde problem ”Rekruttering og kompetencer”, fremhæver: ”Vi har oplevet et enormt engagement i processen både fra interne samarbejdspartnere, men i den grad også fra eksterne, hvilket vidner om, at der er et stort potentiale for at få input og udvikle ideer, når vi inddrager bredt. De mange forslag er også et udtryk for, at der er mange veje til et fremtidigt arbejdsliv i balance”.

Næste skridt for opgavefællesskabet omkring rekruttering og kompetencer er at arbejde videre med de mange indkomne forslag gennem fx at gruppere de forskellige forslag på nye måder. En måde at gøre det på er eksempelvis ved at se på, hvordan et forslag møntet på folk på vej på pension ville se ud, hvis målgruppen blev unge. Derfra er det tanken at trykprøve forslagene på forskellige målgrupper, som fx daginstitutionsledere eller ledere af et plejecenter for at kvalificere yderligere.

Forskellige fagligheder, mangeartet data og tæt politisk involvering er vigtige forudsætninger

Aarhus Kommune er i gang, men programleder Ina Bøge Eskildsen fremhæver, at læringskurven indtil nu har været stejl og samtidig, at det er et langt, sejt træk at arbejde med og få greb om de vilde problemer. Man skal acceptere, at man er længe i ”problemformuleringsfasen”.

Det betyder også, at de vilde svar ikke kommer af sig selv. Ina Eskildsen peger på, at en læring indtil nu er, at hvis man tager udgangspunkt i de greb og den type dialog, som man plejer at have, ’forlænger man bare verden med brædder’.

En erkendelse i Aarhus Kommune er derfor, at der skal helt nye metoder i brug – både for at få nye perspektiver på problemerne og de mulige løsninger. Konkret øver man sig i Aarhus Kommune på at arbejde kreativt med fremtiden, fx ved brug af scenarier som greb til at strække deltagernes forestillingsevne.

En anden vigtig læring for Aarhus Kommune er i forlængelse heraf, at arbejdet kræver, at der trækkes på flere forskellige fagligheder. Der skal bygges bro mellem de forskellige fagligheder i kommunen fx antropologer, analytikere, folk med designkompetencer osv. for på den både at få det bredeste perspektiv på problemerne.

”Når forskellige fagligheder bringes i spil, tænkes der også i andre typer af data, end dem forvaltningen er vant til at arbejde med. Og det er en forudsætning for at forstå vilde problemer. Her bliver data mere rodet, det er mere kvalitativt, og der skal mange flere flet af forskellige typer af data til for at komme til bunds i de vilde problemer” uddyber Ina Bøge Eskildsen

En tredje vigtig læring i Aarhus Kommune er, at mobilisering er svært. Der er her tale om noget andet end at inddrage på klassisk vis.

Klimaalliancen i Aarhus er et godt eksempel på, at mobilisering er noget andet end klassisk inddragelse. Her faciliterer kommunen, at de største virksomheder i den aarhusianske geografi mødes omkring den grønne omstilling. Det er virksomhederne og kommunen i fællesskab, der driver de forskellige arbejdsgrupper under alliancen, og det er på virksomhedernes eget initiativ med commitment papers osv.

Også internt i kommunen kan mobiliseringen være svær, fordi de, der allerede har arbejdet med problemet gennem mange år, helt naturligt har en stolthed omkring deres del af arbejdet med at finde løsninger.

Sidst men ikke mindst understreger Ina, at den proces, der er sat i gang i Aarhus Kommune, kræver tæt involvering af politikerne. Til eksempel afholdt byrådet primo marts en temadrøftelse, hvor opgavefællesskaberne havde etableret en kulisse, så man fysisk kunne gå ind i et problem, gøre noget med problemet og mærke det på en anden måde, end man plejer. Der var bl.a. inviteret en række unge med til temadrøftelsen, som med egne ord fortalte om deres perspektiv på og oplevelser med mistrivsel. 

Ina påpeger i forlængelse heraf: ”Hvis vi skal gøre indtryk og skubbe til de vilde problemer, skal vores politikere være klar til et vist tab af kontrol, fordi magten til at definere og afgrænse både problemet og de mulige svar flytter sig. Samtidig skal de være klar til at træffe kontroversielle beslutninger, som udfordrer grænserne for, hvad vi i dag tænker på som mulige og acceptable løsninger.”

Læs mere om Aarhus Kommunes arbejde med vilde problemer på kommunens hjemmeside

Du kan også læse mere om Aarhuskompasset på Aarhus hjemmeside