Velfærd 2030 – hvad er kommunernes rolle?

Udfordringerne kræver at det lange lys er på

Vi har netop sagt farvel til 2022 – et år hvor vi mere eller mindre også fik sagt farvel til corona som en samfundsudfordring. Desværre tog en ny krise over, da der udbrød krig i Ukraine. Det har betydet at kommunerne har skulle håndtere nye udfordringer som fx ukrainske flygtninge, stigende priser og et meget begrænset økonomisk råderum grundet forsvarsforliget.

Udover de nye udfordringer, står kommunerne også overfor en række kendte og yderst komplekse udfordringer – de såkaldte ”vilde” problemer. Disse omfatter bl.a. mangel på arbejdskraft, børn og unge i mistrivsel, voksne uden fodfæste på arbejdsmarkedet, klimakrisen og et meget presset sundhedsvæsen.

Listen er lang og de velkendte løsningsmodeller slår ikke til. De komplekse problemer kalder på nye og innovative løsninger og på at kommunerne sætter det lange lys på, og stiller sig selv spørgsmålet om hvilket velfærdssamfund man ønsker i 2030, og hvad der skal til for at nå derhen.

På Kommunaløkonomisk Forum 2023, også kaldet KØF, sætter KL netop fokus på hvordan velfærden kan og skal se ud i 2030, og hvad der skal til for at kommunerne også i fremtiden kan udfylde deres rolle som omdrejningspunkt for danskernes velfærd.

Sammenviklede problemer kræver et tværgående blik

De ”vilde” problemer kan man ikke løse ved at sørge for, at alle børn får pasning eller undervisning eller ved at bygge en ny idrætshal. Det er langt mere komplekst, når den sociale arv skal brydes, de svageste i folkeskolen skal lære noget mere, eller når arbejdsstyrken skal øges og teknologier skal udvikles og implementeres.

De ”vilde” problemer er problemer, der er komplekse og sammenviklet med andre problemer på tværs af fagområder og sektorer. Derfor kan løsningerne ikke findes i enkelte fag-siloer eller sektorer. Det er således afgørende at der findes løsninger på tværs – og ikke bare på tværs internt i kommunen, men også på tværs af den offentlige sektor, det private erhvervsliv og civilsamfundet.

Alle aktører, der er involveret i det danske velfærdssamfund, skal tænke anderledes, hvis vi skal kunne løse et ”vildt” problem. Kommunerne kan dog også mange muligheder for at gribe i egen barm og igangsætte initiativer, der bidrager til at afhjælpe udfordringerne – og ikke mindst tage del i ideudviklingen ift. løsninger, der går på tværs af sektorer.

Hvordan løser vi manglen på arbejdskraft?

En af de ”vilde” problemer, der fylder mest i den kommunale dagsorden anno 2023 er manglen på arbejdskraft. Der er i høj grad tale om en udfordring, der påvirker hele samfundet, og som derfor kræver initiativer fra Christiansborg.

Kommunerne har dog også flere handlemuligheder. Eksempelvis kan kommunerne arbejde for at få flere medarbejdere op på fuld tid, at nedbringe sygefravær, seniorordninger eller nye måder at rekruttere på, som en del af løsningen på rekrutteringsudfordringen. Kommunerne har arbejdet med denne type indsatser gennem nogle år, og derfor er de lavthængende frugter også høstet, men der er fortsat potentiale for at øge arbejdsudbuddet.

I artiklen "En Fremtid med Fuldtid har også et økonomisk potentiale" kan du læse om hvordan Vejen Kommune er lykkedes med at få flere medarbejdere op i tid, og samtidig har erfaret, at det både giver flere timer til kerneopgaven, mindre brug af vikarer, lavere sygefravær og lavere personaleomsætning at have flere medarbejdere på fuldtid.

Udover et fokus på ovennævnte indsatser, så arbejder kommunerne også med teknologi og digitale services som løsning – både ved implementering af nye tiltag og øget anvendelse af eksisterende. Eksempelvis arbejder en lang række kommuner med at implementere skærmbesøg. I Haderslev Kommune er de gået skridtet længere, og arbejder både med tiltagene ”Plejehjem i eget hjem” og ”E-distriktet”. Her er fokus på at ændre grundlæggende ved kommunens tilgang til pleje og rehabilitering, og samtidig kunne hjælpe borgerne med at blive i eget hjem så længe som muligt.

Løsninger på børn og unge med uforløst potentiale findes i mellemrummene mellem søjlerne

Et andet vildt problem, som kommunerne står overfor, er de komplekse problemstillinger der præger børne og ungdomsområdet. Ulige vilkår allerede fra børnene bliver født – både inden og uden for hjemmets fire vægge, stigende segregering af børn fra folkeskolen, stigende mistrivsel blandt børn og unge og næsten 45.000 unge under 25 år var hverken er i uddannelse eller job er nogle af dem.

Også her spiller kommunerne en stor rolle i at imødekomme og løse de komplekse problemer. Og løsningerne skal findes i de mellemrum der er på tværs af søjlerne, ved at samarbejde og koordinering på tværs af fagområder og afdelinger.

I Aarhus Kommune har man grebet det konkret an med en ny forståelsesramme som afsæt for ledelse, styring og velfærdsudvikling kaldet ”Aarhuskompasset”. Det har medført, at man griber de strategiske udfordringer anderledes an. I det seneste budgetforlig har man i Aarhus Kommune eksempelvis skulle forholde sig til 7 ”vilde” problemer, herunder børn og unges mentale sundhed. Dermed forholder budgettet sig ikke til fagsøjlerne, men ser på tværs, og prioriteringen af ressourcerne i budgettet blev foretaget ud fra de 7 definerede ”vilde” problemer.

I Hjørring har man forsøgt at løse udfordringerne med høj ungdomsarbejdsløshed og voksende psykisk mistrivsel blandt unge ved hjælpe af den såkaldte ”Ungegaranti”. Ungegarantien garanterer hjælp, støtte og vejledninger via et netværk bestående af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og skoler i Hjørring Kommune. Alle aktører samarbejder derigennem om at skabe de bedste vilkår for unge mennesker i kommunen. Ungegarantien omfatter indsatser så som obligatorisk erhvervspraktik, 25 timers obligatorisk undervisning om året i emnet ”Uddannelse og Job”, individuel uddannelsesvejledning til alle mv. De foreløbige erfaringer er positive, og en evaluering viser at det lykkedes at få flere unge i job og uddannelse.

Mere helhed skal give flere borgere fodfæste på arbejdsmarkedet

En lang række borgere har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet som følge af komplekse, sociale og sundhedsmæssige problemer. Erfaringer fra kommunerne viser, at hovedforklaringen i at vi ikke lykkedes med denne gruppe borgere, ikke nødvendigvis er for få ressourcer, manglende specialisering, eller en lovgivning der ikke bliver overholdt. Udfordringen er snarere, at der er tale om borgere med så mange forskellige indsatser og behov, og som møder forskellige myndighedskrav, at mål og sammenhæng forsvinder for både borgere og medarbejdere.

Her spiller kommunerne stor rolle ift. i højere grad at indrette tilgangen på borgernes og ikke systemets præmisser, og på den måde at være bedre til at sikre en sammenhængende indsats, som bringer borgeren tættere på job eller uddannelse.

I Hjørring Kommune besluttede man at tage hånd om denne udfordring, ud fra et mål at blive bedre til at gøre personer fri af offentlig forsørgelse og øge deres mestring af eget liv. Derfor investerede man 125 millioner i den såkaldte ”Hjørring-model”. Hjørringmodellen indeholder mange markante beslutninger og indsatser, herunder investering i lavere sagsstamme, fælles tværfagligt blik og et fælles mål, kompetenceudvikling og en sammenhængende ledelseskæde. Gevinsterne har været mærkbare. Siden 2014 er mere end 1000 personer streget fra kommunens liste over personer på overførselsindkomst. Det har sparet kommunen for mere end 300 millioner kroner.

En række andre kommuner har ligeledes taget udfordring op, og arbejder for at skabe en mere helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkelte borgers perspektiv og behov. KL har samlet disse erfaringer i to publikationer, som du finder her:

Helhedsorienterede indsatser for udsatte borgere: Hvorfor og hvordan (PDF)

Helhedsorienterede indsatser for udsatte borgere: Metoder og redskaber (PDF)