Startskuddet til Råderumsugen 2022 er gået: Budgetprocessen er nøglen til at skabe råderum

Stigende borgerforventninger og begrænset råderum kalder på innovation og vidensdeling

Økonomiaftalen for 2023 bar præg af stramme økonomiske rammer, og kommunernes økonomi er særligt presset af stigende energipriser, stigende udgifter på særligt social-, ældre- og sundhedsområderne, mangel på arbejdskraft og inflation. Det er ikke længe siden, at kommunernes 98 budgetter blev vedtaget, men på trods af den svære økonomiske situation er kommunerne lykkedes med at holde budgetterne inden for den samlede økonomiske ramme. 

Samtidig viser en nylig KL-undersøgelse, Velfærden i det lange lys, at borgernes, og særligt den yngre generations, forventninger til fremtidens velfærd ikke bliver mindre. Det efterlader kommunerne i et krydspres mellem et indskrænket økonomisk råderum og stigende forventninger til velfærden – en udfordring der kalder på innovation og vidensdeling på tværs af kommunegrænser.

Figur 1. Forventer du, at velfærden i din kommune i de kommende 10 år ...

Vigtigt at starte råderumsarbejdet tidligt i budgetprocessen

Budgettet, og processen op til, er omdrejningspunktet for kommunens prioriteringer, og kommunerne har stor frihed til at tilrettelægge budgetprocessen efter lokale forhold. Det skaber markante forskelle på tværs af kommunerne. Derfor efterspørger mange kommuner også inspiration til, hvordan de kan tilrettelægge budgetprocessen, så der er de bedste rammer for at få mest for pengene og gavne borgerne.

Med budgetlægningen for 2023 i mål, peger blikket mod budgetlægningen for 2024. Og spørger man Arne Ullum, chefredaktør på NB Økonomi, så handler det om at komme så tidligt i gang som muligt, hvis man som kommune vil finde det gode råderum:

”Der er først og fremmest et tidsperspektiv i forhold til det her med at finde det gode økonomiske råderum, dvs. det råderum hvor man får mere service for den samme pris, eller den samme service for en mindre pris. Og det handler om, at aftrækket ikke kan være for kortsigtet: I bund og grund kan man sige, at jo kortere aftræk, jo større er risikoen for, at det går ud over serviceniveauet og borgernes oplevelse af kommunens service”, fortæller Arne Ullum.

Kortlægning: Råderum i budgetprocessen

Rettidig omhu understøtter også de svære prioriteringer

Arne Ullum er med til at sparke Råderumsugen i gang sammen med Anders Windinge og Morten Mandøe kl. 9.00 fra KL-studiet. Han beskriver, hvordan det i budgetprocessen er vigtigt med et flerårigt sigte, hvis man skal skabe råderum i kommunerne:

”Råderumsugen 2022 sætter fokus på inspiration til budget 2024, og det er også vigtigt. Men når jeg ser på, hvad der kendetegner de veldrevne kommuner, så har de et længere lys end etårigt sigte. Derfor er det vigtigt, at man allerede i 2022 kigger mod budget 2025 og 2026. Derfor er hvert år - særligt i år med de økonomiske udfordringer, som kommunerne står overfor – et godt år til at få lagt kimen til en langsigtet proces”,  siger Arne Ullum.

I den seneste budgetlægning var der klare tegn på, at kommunerne i højere grad var nødsaget til at spare på velfærden. Her understøtter den tidlige proces også de svære prioriteringer, som kommunerne af og til er nødsaget til at foretage. Arne Ullum beskriver det således:

”Hvis man fx beslutter at lukke en skole, så tilvejebringer det jo et tydeligt økonomisk råderum – men der er stor forskel på, hvordan borgerne oplever processen. Med et kort aftræk skaber det, i de fleste tilfælde, usikkerhed og utilfredshed. Arbejder man derimod med en længere proces, hvor kommunen har det gode alternativ på plads og bl.a. inddrager borgerne på den rigtige måde, så opleves det ikke i samme omfang som en serviceforringelse”.