Gå til hovedindhold

Kommunernes administrative medarbejdere spiller en afgørende rolle i det kommunale tandhjul

Administrationsområdet er under særligt stor bevågenhed fra nationalpolitisk hold, hvor der i den seneste valgkamp blev varslet besparelser på området fra alle hjørner. Men kommunerne har høstet de lavthængende frugter, når det gælder effektiviseringer på administrationsområdet. Så i stedet for at snakke om ’kolde hænder’, så skal der fokus på den merværdi, som kommunernes administration leverer i hverdagen.

16. nov. 2022

Indhold

    Kampen mellem de ’kolde’ og ’varme’ hænder

    På det seneste har debatten omkring størrelsen på den kommunale administration fyldt meget i mediebilledet. Særligt under det netop overståede folketingsvalg har emnet været populært blandt politikerne, som har stået i kø til at fremsætte deres bud på, hvordan besparelser på administrationsområdet kan finansiere mere borgernær velfærd.

    Eksempelvis ses der en tendens til at skelne mellem såkaldte ’varme’ og ’kolde’ hænder i kommunerne – en tendens man fx ikke ser i den private sektor, når administrationen omtales.

    Kommunernes administrative medarbejdere spiller en afgørende rolle i det kommunale tandhjul, da de sikrer rammerne for den daglige drift fx løn, håndtering af faktura, indkøb, retssikkerhed, effektivitet og styring samt god sagsbehandling og service.

    Historisk set har der, på tværs af skiftende regeringer, i mange år været fokus på at effektivisere kommunernes administration. Og KL’s effektiviseringsundersøgelser viser, at kommunerne i den grad har effektiviseret området og fortsat har fokus på de muligheder, der opstår. Men de lavthængende gevinster er for længst plukket.

    Størstedelen af stigningen i administrationsudgifterne ligger på den borgernære administration

    Men på trods af kommunernes arbejde med at effektivisere ses det, at administrationsudgifterne er steget 2,5 mia. – så hvad er egentlig op og ned?

    Administrationsudgifterne er ganske rigtigt steget 2,5 mia. kr. fra regnskab 2013 til regnskab 2021. Men 2 mia. kr. af denne stigning ligger på det, som kan betegnes som borgernær administration. Det er opgaver, der konteres på administrationsområdet, men som indebærer borgerkontakt – det kan eksempelvis være medarbejdere, som har kontakt til borgerne, fx i jobcentrene, eller hos udsatte børn, unge og borgere med handikap.

    Det ikke-borgernære område tæller bl.a. områder som HR, IT og digitalisering, økonomi m.fl. Se figur 1 for et samlet overblik over, hvilke områder der konteres under administrationsområdet. Det er områder som bl.a. skal håndtere GDPR, implementering af store it-omlægninger, aktindsigter, klager og tilsyn, som er opgaver, der de senere år har været opadgående.

    Figur 1. Hvad er kommunernes administration?

     

    Kilde: KL.

    Digitalisering og teknologi på administrationsområdet skaber råderum

    Kommunerne har i mange år arbejdet med at gøre brug af digitalisering og ny teknologi til at binde den kommunale administration bedre sammen og øge kvaliteten for borgeren. Og en titel som ”verdens bedste land til offentlig digitalisering” viser, at Danmark er frontløbere på digitaliseringsområdet.

    Kommunerne er hele tiden på jagt efter at implementere de teknologier, der har vist sit værd. I nedenstående tabel kan du finde de fem mest modne teknologier på administrationsområdet.

    De fem mest modne teknologier på adminitsrationsområdet

    1. Videoløsninger: Videoløsninger dækker over løsninger, hvor to eller flere parter kommunikerer med hinanden via videokameraer og tilhørende skærme – læs mere og find cases her.
    2. Apps: En applikation (app) er ikke en teknologi, men en betegnelse for software specielt designet til at kommunikere med en bruger på en computer, smartphone eller tablet – læs mere og find cases her.
    3. Robotic Process Automation: Robotic Process Automation (RPA) er software, der automatiserer simple, rutineprægede arbejdsopgaver som samkøring af dokumenter eller opslag i flere forskellige systemer – læs mere og find cases her.
    4. Cloud: Cloud eller cloud-computing er en fælles betegnelse, der dækker over en række ydelser – fx software, services, computerkraft og lagerplads – som brugere kan få adgang til via internettet – læs mere og find cases her.
    5. Machine Learning: Machine Learning (AI) er et underområde indenfor kunstig intelligens. På baggrund af træningsdata udvikles en model, der så kan bruges til segmentering, forudsigelser og mønstergenkendelse uden eksplicit at være programmeret til det – læs mere og find cases her.
    Sidst opdateret: 1. juli 2024