Borgere i eget hjem: En del af løsningen på det specialiserede voksenområde

Manglende midlertidighed

Udgifterne på det specialiserede voksenområde stiger. Det er ikke nogen ny historie. Men den er desværre fortsat meget relevant. Udgiftsvæksten er primært drevet af stigende udgifter til botilbud. Fra 2018 til 2021 har botilbuddene tegnet sig for 80 pct. af stigningen i den udgiftsudvikling kommunerne oplever på det specialiserede voksenområde.

Mange kommuner fremhæver, at en af de udfordringer, der bidrager til de stigende udgifter på botilbudsområdet er, at det er meget vanskeligt at visitere borgere ud af botilbuddene, når de først er flyttet ind.

Der findes overordnet set tre typer af botilbud; to typer der er beregnet til længerevarende ophold. Disse tilbud har karakter af borgerens egen bolig, og her vil en flytning kræver borgernes samtykke. Den mekanisme indebærer styringsmæssige udfordringer for kommunerne. Den tredje type er beregnet til midlertidige ophold. Her har kommunerne bedre mulighed for at udvisitere borgerne, hvis en individuel faglig vurdering peger på, at det vil være det rigtige. Udfordringen er imidlertid, at der mangler kapacitet på de midlertidige botilbud. Kapacitetsudfordringen hænger bl.a. sammen med, at kommunerne kan bygge længerevarende botilbud som almene boliger. Kommunens anlægsramme belastes dermed ikke hvis kommunen bygger botilbud af denne type.

Den manglende kapacitet på midlertidige botilbud kan medføre, at borgere må flytte langt væk fra netværk og familie for at få et egnet tilbud. Nogen kommuner har også været nødsaget til at visitere til et længerevarende botilbud selvom borgeren formentlig ville være bedre tjent med et midlertidigt, hvilket giver styringsmæssige vanskeligheder på længere sigt, da det er vanskeligt at udvisitere borgerne igen, hvis deres behov ændrer sig.

Løsning: Matrikelløse botilbud

Flere kommuner har gode erfaringer med at anvende såkaldte matrikelløse botilbud som en erstatning for midlertidige botilbud. I et matrikelløst botilbud leverer kommunen hjælp og støtte til borgere svarende til den hjælp de ville modtage i et botilbud, men hjælpen er ikke bundet til en fysisk ramme som i et botilbud. I praksis er der tale om borgere, der modtager socialpædagogisk støtte og/eller praktisk hjælp i deres egen bolig. Det afgørende er, at hjælpen leveres i et omfang og med en fleksibilitet så den kan imødekomme behovene hos borgere, der ellers ville blive visiteret til et botilbud. Det indebærer eksempelvis, at der er mulighed for at modtage støtte i aften- og nattetimer samt i weekenden.

SPIR: Fleksibel støtte i eget hjem

I Høje-Taastrup Kommune kender de udmærket udfordringerne med at finde egnede midlertidige botilbud. Derfor oprettede kommunen i 2021 tilbuddet SPIR, som netop er et eksempel på et matrikelløst botilbud. ”Vi var afhængige af midlertidige botilbudspladser beliggende uden for kommunen, da vi ikke havde anlægsmidler til at etablere egne tilbud. Det betød at f.eks. unge mennesker som havde brug for en hjælpende hånd før de kunne klare et liv i egen bolig, skulle flytte væk fra venner, familie, skole eller arbejde for at bo på et botilbud uden for kommunen. Når så de var klar til at flytte i egen bolig skulle de ofte vente måneder eller år på at finde en ledig bolig. Det betød alt for lange opholdstider på de midlertidige pladser, hvilke både var dyrt og heller ikke godt for borgerne, som faktisk risikerer at miste færdigheder hvis de bor for længe på en institution”, fortæller Centerchef Susanne Strandkjær.

I SPIR kan man modtage socialpædagogisk støtte enten i eget hjem eller ved at møde op i et mødested. Støtten kan gives mellem 2,5 og 20 timer om ugen, på alle tidspunkter af døgnet og alle ugens 7 dage. Støtten tilrettelægges individuelt og kan både gives individuelt og i grupper. Pr. oktober 2022 modtog borgerne i snit 9,8 timers støtte om ugen.

Målgruppen for SPIR går på tværs af psykiatri, handicap og udsatte. En god del af modtagerne har misbrugsproblematikker. Der er tale om borgere med et relativt højt støttebehov og med behov på forskellige tidspunkter af døgnet, som gør, at de ikke kan rummes i den almindelige bostøtte. De ville derfor normalt være i målgruppen for et botilbud. En del af målgruppen er visiteret til et botilbud, men har et ønske om at bo i egen bolig.

Netop den store fleksibilitet fremhæves som tilbuddets store styrke: ”Vanlig bostøtte bevilliges typisk 1-4 timer om ugen, og mere eller mindre inden for normal arbejdstid, dvs. mandag til fredag fra 8-16. Men mange borgere på socialområdet har udfordringer som kræver hjælp på alle tider af døgnet og også i weekenden. Springet fra et botilbud til støtte i eget hjem kan derfor blive meget stort. Den store fleksibilitet i SPIR giver mulighed for, at selv borgere med stort støttebehov kan blive i deres eget hjem og det giver en tryghed for både borgere og pårørende”, siger Susanne Strandkjær.

Gode resultater

I de 1,5 år hvor SPIR har været i drift, har man opnået rigtig gode resultater. I alt har 49 borgere været visiteret til SPIR. Af disse har 13 oplevet en positiv udvikling imod mindre støtte eller en tilværelse helt uden kommunal støtte. Derudover er erfaringen, at både borgere og pårørende er mere tilfredse med indsatsen sammenlignet med midlertidigt botilbud.

Samlet er udgifterne til borgernes forløb væsentligt lavere, end hvad udgiften ville have været, hvis borgerne var blevet visiteret til et midlertidigt botilbud. Høje-Taastrups egen beregning viser, at indsatsen i SPIR i gennemsnit koster 923 kr. pr døgn, mens et midlertidigt botilbud, der matcher målgruppen, typisk koster omkring 1.611 kr. pr. døgn.

Kræver en fleksibel organisation

Høje-Taastrup fremhæver en række krav til organisationen for at indsatsen i de matrikelløse tilbud bliver en succes:

• En udfører organisation som har meget stærke kompetencer og metoder inden for rehabilitering, så de kan favne en bred målgruppe
• En fleksibel udfører organisation som hurtigt kan skrue op og ned for hjælpen
  En opsøgende opfølgningsindsats fra myndighedssiden, så man får øje på de borgere på botilbud, som kan og vil forsøge sig med et liv i egen bolig
• Et tæt samarbejde og stor tillid mellem myndighed og udfører
• At der er boliger til rådighed

Næste skridt...

Erfaringerne efter de første 1,5 år med SPIR er, at mange unge profiterer af støtten, og at en del af dem relativt hurtigt kan klare sig selvstændigt eller med mindre støtte. Som noget nyt er der derfor sat et samarbejde i gang med det specialiserede børneområde, hvor SPIR støtter unge under 18 år.

Indsatsen skal ses som et alternativ til en ungdomsanbringelse og med henblik på at styrke deres selvstændighed ind i voksenlivet og måske forebygge, at de får brug for støtte efter deres 18. år. Indtil videre er tre borgere under 18 år i gang med et forløb i SPIR, en indsats der vil blive fulgt tæt og måske kan reducere antallet af unge i midlertidigt botilbud på sigt.