Brug af træningsapp styrker borgernes selvhjulpenhed og mindsker plejebehovet i Kerteminde Kommune

Motiverede borgere er nøglen til et godt træningsforløb

Kerteminde Kommune har omkring 560 borgere tilknyttet hjemmeplejen, og siden 2021 har 104 af disse borgere fulgt et nyt træningsforløb med brug af træningsapp. Målet var at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, øge livskvaliteten og samtidig mindske borgerens plejebehov.

”De borgere, som vi i første omgang har tilbudt træningsforløbet, ville ikke under normale omstændigheder blive visiteret til et træningsforløb. Dog havde borgerne stadig fysiske udfordringer, der hæmmede dem i hverdagen og øgede deres plejebehov. Det skulle være udgangspunktet for træningsforløbet”, fortæller Kjetil Havstein, der er projektleder for implementering af træningsforløb med træningsapp.

Mens alle borgerne i forløbet alle bruger samme app, så er borgerens motivation og fysiske forudsætninger meget forskellige. Derfor afsættes der tid til at snakke med borgeren om målsætninger og motivation, og på baggrund af den screening kan appens algoritme udarbejde et træningsprogram, der er tilpasset brugerens funktionsniveau.

”Inden vi starter et træningsforløb op, snakker vi med borgeren og spørger dem, hvilket mål de har med forløbet. Det kan være, at de ønsker at kunne klare egen hygiejne eller opvasken selv, eller måske ønsker de at kunne gå op ad trappen uden støtte. Disse mål screener vi løbende for under træningsforløbet. Derved er udgangspunktet for forløbet borgerens eget mål, hvilket er vigtigt for borgerens motivation – og motivationen er afgørende for, om borgeren rent faktisk får trænet”, fortæller Kjetil Havstein.

Flere bundlinjer har betydning for om kommunen igangsætter et nyt tiltag

Ligesom alle andre kommuner mærker Kerteminde Kommune en mangel på arbejdskraft, og derfor er man naturligvis meget interesseret i tiltag, der kan mindske plejebehovet. Der er dog flere bundlinjer i spil, når kommunen skal vurdere, om der skal investeres de nødvendige organisatoriske kræfter og økonomiske ressourcer i et nyt tiltag – såsom implementering af træningsforløb ved brug af app.

På ældre- og sundhedsområdet i Kerteminde Kommune vurderes potentielle tiltag hovedsageligt ud fra tre bundlinjer, såkaldte ”lande”:

• Borgerland: Borgerne skal føle sig set og hørt, og de mål, der bliver sat sammen med borgerne, skal give mening for den enkelte borger samt sikre indflydelse på egen tilværelse.
• Fagland: Indsatsen skal også give mening for medarbejderne. Den kan være med til at løfte arbejdsglæden, skabe endnu tættere relationer med borgerne, samt være med til at give et fagligt overblik over udviklingen i borgerens funktionstilstand.
• Økonomi: Indsatsen skal forebygge, stabilisere eller reducere behovet for hjælp.
  Kjetil Havstein fortæller om, hvordan de tre bundlinjer blev bragt i spil, da det skulle vurderes, om kommunen skulle implementere løsningen:

”Med træningsforløbet kunne vi se et potentiale, der var veldokumenteret i andre kommuner, og det lænede vi os meget op ad. Samtidig kunne vi se, at løsningen kunne bidrage til alle tre bundlinjer. Mens borgere med bedre fysisk formåen får en øget livskvalitet, og dermed også bidrager til den økonomiske bundlinje gennem et reduceret plejebehov, kan vi også se, at nogle i plejepersonalet, der hjælper borgerne i gang med forløbet, også nyder godt af at deltage i træningen selv. Det giver et skift i hverdagens normale opgaver, en bedre kontakt med borgerne og et nyt perspektiv på fagligheden, som flere sætter pris på”.

Vigtigt at arbejde målrettet med at fastholde borgernes træning og resultater

Cirka 75 procent af de borgere, som starter et træningsforløb op, fuldfører det. Blandt dem, der fuldfører træningsforløbet, fastholder eller reducerer 81 procent deres behov for hjælp i samme år efter endt forløb. Sammenlagt viser beregninger, at borgernes behov for hjælp i 2021 blev reduceret med 11 procent, svarende til en samlet reduktion på over 2000 timer - se nedenstående figur.

Figur 1. Hvordan gik implementeringen af træningsapp hos Kerteminde Kommune i første år?

Da træningsforløbet i de fleste tilfælde slutter efter 12 uger, er det vigtigt at forankre borgerens træning i lokalmiljøet, hvis borgeren skal kunne fastholde træningen og de gode resultater. Brobygning til civilsamfundet fastholder ikke kun borgerens aktivitetsniveau, men bidrager med social berigelse som b.la. kan bryde med ensomhed.

”Tendensen er, at der 12 måneder efter endt forløb er en mindre stigning i plejebehovet. Når træningsforløbet er afsluttet, er det derfor afgørende at holde momentum i borgerens nye træningsrutiner. I vores arbejdsgruppe arbejder vi tæt sammen med kommunens GIS-medarbejder, og sammen har vi udarbejdet en digital løsning, der kan give et detaljeret overblik over kommunes foreninger og relevante aktiviteter. Dermed kan vi hurtigt koble borgeren til et lokalt tilbud efter endt forløb”, siger Kjetil Havstein.

Implementering i bund skal indfri det fulde potentiale af digitale træningsforløb

I takt med at træningsforløbene er blevet implementeret, har kommunen gjort sig værdifulde erfaringer, der kan understøtte den fremtidige gevinstrealisering af indsatsen. Kjetil Havstein beskriver det således:

”Nu hvor vi har investeret økonomiske ressourcer i it-løsningen, så er omkostningen ved at få tilknyttet én ekstra borger blevet mindre. Derfor skal vi nu arbejde med at implementere løsningen i bund og justere der, hvor det bliver nødvendigt. Vi afprøver kontinuerligt nye veje til at organisere indsatsen, således at der bliver taget hensyn til driftens andre kerneopgaver, men også medarbejdernes motivation for at træne sammen med borgeren”.

Generelt opleves tiltaget som en succes i kommunen, hvorfor man nu arbejder med at implementere løsningen i bund. Dette handler bl.a. om at udbrede løsningen til flere borgere i eget hjem, men også udvide løsningen til andre områder, fx plejehjem. Derfor har kommunen har sat et mål om at doble antallet af opstarter i 2022.

Tre gode råd til at lykkes med træningsforløb med træningsapp

1. Klare arbejdsgange og rollebeskrivelser sikrer en bedre implementering
   Implementering af ny teknologi og nye arbejdsgange skal ofte passe ind i en organisation ved siden af eksisterende opgaver. Kerteminde Kommune erfarede med implementeringen af den appdrevne genoptræning, at det var nødvendigt tidligt i projektet at få skabt faste rammer og arbejdsgange og at få præciseret klare roller og rollebeskrivelser. Dette indebar både at definere, hvad ledere og medarbejdere skulle fokusere på, og at få udpeget en tovholder til at styre projektet og udviklingen i den rigtige retning.
   
   
2. Investér i borgerens motivation – og arbejd målrettet med fastholdelse
   Alle borgere er forskellige, både ift. fysiske forudsætninger, mål, motivation og digitale kompetencer. Derfor er det vigtigt at afsætte tid til at snakke med borgeren inden træningsforløbet, så der kan sættes konkrete mål for, hvordan træningen kan afhjælpe borgerens fysiske udfordringer og gøre dem mere selvhjulpne. Når træningsforløbet er slut, er det derefter vigtigt at forankre borgerens nye træningsrutiner via aktiviteter i lokalsamfundet.
   
   
3. Ildsjæle fastholder gejsten og er vigtige i oplæring af medarbejdere
   En forudsætning for, at en medarbejderdreven løsning får succes, er en bred opbakning til løsningen fra medarbejderne. Kerteminde Kommune har i implementeringsprocessen oplevet, at nogle medarbejderne er særligt begejstret for løsningen, og derfor bringes disse medarbejdere mere i spil, når det kommer til at træne med borgerne, motivere og give gode råd til andre kolleger og stå for oplæring af nye kolleger.