Undgå at fyre for gråspurvene – sæt fokus på energispild i de kommunale bygninger

Stort potentiale i at sætte fokus på de kommunale bygninger

Der er god grund til at stille skarpt på både de økonomiske og klimamæssige gevinster ved at arbejde med energiforbruget i bygninger. Mere end en tredjedel af Danmarks CO2-udledning stammer nemlig fra drift af eksisterende bygninger og nybyggeri. Den største andel stammer fra når bygninger opføres, og det er derfor sund fornuft at passe på, bevare og forbedre de bygninger, vi allerede har.

Tre skridt på vejen mod mindre energispild

Der er en række trin, det er relevante at overveje ift. at opnå energibesparelser og mere klimavenlige bygninger. Det er lokalt, at man har viden om, hvad de bedste løsninger er. Kommunerne kan vælge blandt alle de løsninger, der er til rådighed, til at skabe bæredygtige bygninger, men det er relevant at starte med at se på, om bygningerne anvendes og styres klogt inden der igangsættes større renoveringer.

”Først når man er sikker på, at bygningerne anvendes og styres klogt, giver det mening at se på energirenovering. Det er hverken godt for klimaet eller økonomien at starte med at renovere, fordi priserne på byggematerialer er strøget i vejret, og fordi energirenovering konkurrerer med andre udgifter til cykelstier, skoler og børnehaver under kommunernes anlægsloft." - Birgit Hansen, formand for KL's Klima- og Miljøudvalg i debatindlægget bragt i Altinget den 25. marts 2022.

Debatindlæg af Birgit Hansen

Første skridt: Kloge kvadratmeter

Første skridt er at ar​bejde med den allerede eksisterende bygningsmasse og sætte fokus på, om der kan arealoptimeres og om der er kvadratmeter der kan undværes eller anvendes bedre.

En klog klimaindsats ift. kommunens bygningsmasse skal være baseret på viden. Det er derfor helt centralt at skabe et systematisk overblik over kommunens bygningsmasse – fx ift. antal kvadratmeter pr. bygning, energimærke og ikke mindst hvem, der anvender bygningerne og hvornår. Det er ikke nok, at en idrætshal har et godt energimærke, hvis hallen står tom halvdelen af dagen. Derfor er første skridt at skabe overblik over aktiviteterne i de forskellige bygninger, og identificere potentialer for bedre udnyttelse af hver kvadratmeter.

Andet skridt: Klog energistyring

Næste skridt for at reducere klimaaftrykket ved kommunens bygningsmasse, er at arbejde med klog energistyring. Et centralt greb ift. at forbedre kommunens energistyring, er at arbejde med databaseret energistyring i bygningerne, dvs. en målrettet brug af data om energiforbrug. Kommunale erfaringer viser netop, at databaseret energiledelse af bygninger kan sikre betydelige og omkostningseffektive energibesparelser.

Via databaseret energistyring er det muligt at sørge for, at el, varme og afkøling kun er slået til efter behov. Det bliver derudover nemmere at opdage og rette fejl som fx løbende toiletter og defekte anlæg samt at styre bygningen intelligent ud fra fx vejrforhold og energipriser.

En række kommuner er i samarbejde med KL allerede i fuld gang med at udvikle databaseret energiledelse– bl.a. i det fælles udviklingsprojekt ’Databaseret Energiledelse’, som KL faciliterer. 

Det er nemlig nødvendigt at have forbrugsdata på timebasis, hvis man vil lave indsatser, der forhindrer energispild, men som det er lige nu har mange kommuner ikke adgang til energidata af høj kvalitet. Derudover kræver det ressourcerne at implementere databaseret energiledelse. Der ligger derfor et større arbejde i at sikre at data fra forsyningsselskabernes forbrugsmålere stilles til rådighed for bygningsejerne.

I arbejdet med at frisætte data for el- og fjernvarmeforsyningen og dermed understøtte kommunerne i at få et bedre datagrundlag til at energieffektivisere bygninger, lancerede Energistyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Aarhus Kommune, varmeforsyningsselskabet Kredsløb i Aarhus og Energinet hjemmesiden Bygningshub.dk i en testudgave. Målet er, at hjælpe med at give bygningsejere, bygningsadministratorer og serviceleverandører et bedre datagrundlag til at energieffektivisere deres bygninger og samtidig sikre en mere effektiv og energiøkonomisk drift.

Derudover har KL i samarbejde med en række interessenter kortlagt hvilke data der er behov for i arbejdet med klogere energistyring.

Find kortlægning: Specifikation af data til energiledelse

Tredje skridt: Energirenoveringer

Et tredje centralt greb til at reducere energiforbruget, er at renovere kommunens eksisterende bygninger.

Energirenovering af den kommunale bygningsmasse har flere positive effekter. Først og fremmest er det et omkostningseffektivt virkemiddel i den grønne omstilling sammenlignet med nybyggeri. Derudover kan energirenovering af kommunernes bygninger være med til at reducere de løbende bygningsdriftsudgifter for kommunerne. Desuden understøtter energirenoveringer et bedre indeklima i de kommunale bygninger, som fx øger børns indlæring, og sundheden og trivslen blandt kommunernes medarbejdere og øvrige brugere af bygningerne.

KL har i samarbejde med Transition udviklet et CO2-renoveringsværktøj, hvis formål er at give de kommunale bygherrer et overblik over konsekvenserne for CO2-udledningen ved henholdsvis nybyggeri og renovering af bygninger. Værktøjet skal understøtte arbejdet med bæredygtighed i kommunale bygge- og renoveringsprojekter samt synliggøre værdien af renoveringer af eksisterende bygninger.

Læs om KL’s renoveringsværktøj under "bæredygtige bygninger".