Sæt fokus på den grønne omstilling i kommunens egen drift og forbrug - her er potentialerne størst

Kommunerne som rollemodel i den grønne omstilling

Kommunernes muligheder for at styrke den grønne omstilling i egen drift og forbrug var på dagsordenen, da KL holdt Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg den 17.-18. marts 2022. Selvom kommunernes andel af den samlede CO2-udledning i kommunens geografiske område de fleste steder vil være meget begrænset, er kommunen mange steder en af de største organisationer inden for kommunegrænsen. Derfor kan kommunerne gå foran som rollemodel i den grønne omstilling.

Kommunerne er samlet set landets største bygningsejer med ansvar for ca. 31 mio. kvadratmeter bygningsmasse. En energieffektiv drift af bygningerne og brug af nye løsninger til aktiv og smart energistyring kan både spare CO2 og penge.

I artiklen ”Undgå at fyre for gråspurvene – sæt fokus på energispild i de kommunale bygninger” kan du få yderligere inspiration til, hvordan der kan arbejdes med at begrænse energispildet fra kommunens bygninger.

Samtidig er kommunerne den største offentlige arbejdsgiver for omkring en halv million medarbejdere. Gennem fokus på CO2-reduktioner i arbejdsgiverpolitikken kan kommunerne påvirke medarbejdernes adfærd rettet mod affaldssortering, valg af transport, klimavenlig kost, reduktion af madspild mv.

Endvidere indkøber kommunerne samlet set hvert år varer og tjenesteydelser for omkring 100 mia. kr. Køb der på forskelligvis understøtter opgaveløsningen på tværs af alle fagområder i kommunen. Gennem tilrettelæggelsen af kommunale udbud og det daglige indkøb, der foretages på tværs af hele den kommunale organisation, kan kommunernes indkøb trækkes i en grøn retning med positiv effekt for klimaaftrykket.

Hvad kan man som kommune selv gøre?

Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank CONCITO peger på fire overordnede områder, hvor det er oplagt for kommunerne at sætte ind og prioritere indsatser - bl.a. i lyset af den viden, der er om klimaaftrykket fra opførsel og drift af bygninger og fra indkøb:

I artiklen ”Klimaaftrykket fra kommunernes indkøb – hvor er udledningen størst?” kan du få indblik i klimaaftrykket fra kommunernes indkøb og hvilke greb, der kan bringes i spil ift. at trække indkøbet i en grønnere retning.

Artikel fra Råderum om klimaaftrykket fra kommunernes indkøb og hvilke greb

I Ballerup Kommune spiller man om prioriteringen af CO2-reduktioner

Som led i at understøtte kommunalbestyrelsen i de svære klimavalg og prioritere tiltag på klimaområdet har man i Ballerup Kommune udviklet et prioriteringsspil bygget op omkring udvalgte klimaindsatser. Indsatser der både vedrører kommunen som virksomhed, men også hvordan kommunen kan understøtte virksomheder og borgere i arbejdet med den grønne omstilling. Med afsæt i prioriteringsspillet har politikerne skulle udpege, hvilke indsatser og tiltag de vil prioritere for at finde de nødvendige reduktionstiltag for at komme i mål med Ballerup Kommunes klimamål.

Læs mere om Ballerup Kommunes prioriteringsspil og find spillet her: Kommunal klimaledelse – fra global krise til lokale prioriteringer.

Inspireret af Ballerup Kommunes prioriteringsspil diskuterede de ca. 150 kommunalpolitikere, der deltog på sessionen ”Styrk kommunens egen grønne omstilling”, hvilke indsatser der skulle prioriteres i den fiktive Korsbæk Kommune i jagten på CO2-reduktion fra kommunens egne aktiviteter. Mens nogle deltagere prioriterede få dyrere indsatser med stort reduktionspotentiale, sammensatte andre en strategi med vægt på flere mindre økonomisk indgribende tiltag med et lavere reduktionspotentiale. Til inspiration i den lokale dialog om prioriteringen af tiltag, der styrker kommunens egen grønne omstilling, finder du spillekortene fra Topmødet her.

Prioriteringsarbejdet lokalt er i fuld gang og har været det længe. I artiklen "Kommunernes Klimakort – få overblik over kommunernes grønne cases", sætter vi fokus på de mange tiltag, kommunerne arbejder med, når det kommer til den grønne omstilling i egen kommune - både ift. bygningsområdet, omstilling af bilflåden, transport og indkøb i bredere forstand.