Klima i budgetprocessen viser vejen i den grønne omstilling

Hvorfor arbejde med klima i budgetterne?

Næsten alle de danske kommuner er nu med i DK2020, hvor de ambitiøst arbejder for at fremme den grønne omstilling og reducere CO2-aftrykket. Kommunerne i DK2020 udarbejder alle klimahandlingsplaner, der sikrer, at de lever op til Paris-aftalen. Der er mange forskellige områder, der kan understøtte arbejdet med at reducere CO2-udledningen: Mobilitet og transport, grønne indkøb, forsyning og energi m.fl.

Det kræver et vedholdende fokus politisk og fra forvaltningen at implementere en ambitiøs klimaplan. Derfor ser flere kommuner også ind i at forankre klima som et element i den kommunale budgetproces, for på den måde at skabe en tværgående opmærksomhed og integrere klimaarbejdet i alle kommunes forvaltninger samt opnå en ledelsesmæssig prioritering.

KL’s kortlægning af kommunernes budgetproces viser, at 2 ud af 3 kommuner mener, at forankring af klima i budgetprocessen er i nogen grad, høj eller meget høj grad afgørende for at nå de kommunal klimamål jf. figur 1. Tilsvarende svarer kun ca. hver tredje, at de i nogen grad, høj grad eller meget høj grad arbejder med at koble den grønne dagsorden i budgetprocessen.

Figur 1: Forankring af klima i budgetprocessen

Kilde: KL’s kortlægning af den kommunale budgetproces, N=91.

Det vidner om, at flere kommuner kan se potentialet i at koble klima og økonomi tættere. Dog peger KL’s kortlægning på er visse udfordringer, fx i form af grønne kompetencer og metoder til beregning af klimaaftryk, der skal videreudvikles i kommunerne.

Hvordan kan man arbejde med klima i budgetterne?

Kommunernes budgetplanlægning er en årligt tilbagevendende forpligtelse, der sætter de økonomiske rammer for kommunen og hvilke projekter, der prioriteres lokalt det næste år.

Derfor kan det fx være, at kommunen sammen med det økonomiske budget udfærdiger et klimabudget, hvor konsekvenserne af fx kommunens indkøb, transport og byggeri beregnes. Et klimabudget kan vise, hvor meget kommunen som virksomhed påvirker klimaet - og på den måde understøtter forvaltningerne til grønnere indkøb og mere bæredygtige beslutninger.

En anden måde at indarbejde klima i budgettet kan være, at der til hver budgetforhandling udarbejdes en status på klimaarbejdet, herunder på realisering af mål og implementering af klimaindsatserne. I det følgende afsnit er der flere eksempler på kommuner, der på den ene eller anden måde arbejder med at forankre klima i budgetprocessen.

I Middelfart Kommune sker en klimavurdering af alle budgetforslag

I Middelfart Kommune har man sat et mål om, at kommunen skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. senest i 2030. For at målene kan nås, kræver det en kontinuerlig indsats på tværs af politiske sammensætning i byrådet og den administrative ledelse. Derfor har man valgt at forankre klima i kommunernes årlige budgetproces.

Det indebærer flere standardiserede processer, som kommunen skal følge hvert år. Bl.a. skal der ske en klimavurdering af alle budgetforslag ift. deres udledning af drivhusgasser. Indikatorerne i klimavurderingen er i første omgang en kvalitativ vurdering, men der arbejdes hen mod mere kvantitative metoder til at beregne klimaaftrykket (i form af drivhusgasser).

Læs artiklen: Middelfart Kommune forankrer klima i budgetlægningen.

Klimaregnskab styrker klimaindsatsen i Aarhus Kommune

I Aarhus Kommune udarbejdes der årligt to klimaregnskaber: Ét for kommunen som koncern og ét for kommunen som bysamfund. I begge regnskaber gøres der status på koncernens og bysamfundets samlede udledning af drivhusgasser, dvs. scope 1 og scope 2 omregnet til CO2. Med klimaregnskaberne kan Aarhus Kommune dykke ned i de sektorer, hvor udfordringerne med udledningen er størst og dermed kan indsatserne, der igangsættes på tværs af kommunens magistratsafdelinger, være med til at løfte deres del i målet om at gøre Aarhus Kommune som bysamfund CO2-neutral i 2030.

For at nå det ambitiøse mål i 2030, har man i Aarhus Kommune fokuseret på, at både kommunalt ansatte, virksomheder, vidensinstitutioner og borgere skal bidrage og understøtte arbejdet på at reducere byens CO2-udledning.

Eksemplevis er der fastsat bindende årlige klimamål i fællesskab, der er udmøntet i et program med 6 tilhørende delprogrammer: Energi, transport og mobilitet, byggeri og byudvikling, industri og landbrug, Aarhus omstiller og klimavenlig arbejdsplads.

Læs om klimaindsatsen i Aarhus kommune på deres hjemmeside 

Under hvert program er igangsat eller planlægges igangsat en række klimatiltag, der tilsammen skal nedbringe udledningen af CO2. Det kan være tiltag som grøn transportplan og øget eldrevet bilflåde, grøn omstilling af byggeri og øget fokus på cirkulær økonomi, grønne indkøb, strategisk energiledelse og energiplanlægning m.fl.

I denne artikel kan du bl.a. læse om, hvordan Aarhus Kommune høster økonomiske og grønne gevinster ved databaseret energiledelse: Aarhus Kommune sparer på energien.

Artikel fra Råderum om Aarhus Kommune energitiltag

Årlig opfølgning og vurdering af behov for yderligere initiativer

Der følges op på CO2-udledningen – både for Aarhus Kommune som samfund og Aarhus Kommune som virksomhed – i ledelsesinformationssystemet Aarhus i tal. Her kan man se, hvor meget CO2, der udledes, og hvilke områder der driver udledningen. Derudover kan udviklingen følges år for år. Hvis opfølgningen på de bindende klimamål viser, at målet ikke er opnået for det enkelte år, så har byrådet forpligtet sig til at igangsætte flere klimainitiativer. Derudover er det bestemt, at opfølgningen på klimamålene er sidestillet med budget- og regnskabsprocessens økonomiske målsætninger.

Figur 2: CO2-udledningen i Aarhus som bysamfund

Kilde: Aarhus i tal

Den grå stiplede linje i figur 2 viser, hvordan CO2-udledningen i Aarhus Kommune forventes at udvikle sig frem mod 2030 på baggrund af de fastsatte klimamål og indsatser. Som det ses af figuren, så er der en forskel i 2030 mellem mål og forventet udledning. Det er man bevidst om i Aarhus Kommune, da det er en løbende proces hele tiden at blive klogere på de tiltag, der er igangsat og effekten heraf, samt forventning om hjælp fra lovgivning og endnu ukendt teknologi.

Frem mod 2030 revurderes det løbende, om allerede igangsatte tiltag bidrager til yderligere CO2-reduktion end først antaget, om der skal justeres i tiltagene eller om der skal iværksættes nye tiltag.

I Hvidovre Kommune er skabt sammenhæng mellem det grønne og det økonomiske budget

I Hvidovre Kommune har man igangsat projektet Sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget for at skabe sammenhæng mellem energiregnskabet på institutionerne, og hvad der budgetmæssigt blev afsat til energiforbrug.

Baggrunden for projektet har dels været et ønske om at skabe en større gennemsigtighed og sammenhæng i budgettet. Dels at tage et opgør med de eksisterende energibudgetter, hvor tildelingen af ressourcer til forbrug primært er sket efter antallet af m2, hvilken medførte en stor skævhed ift. hvor mange penge de enkelte institutioner modtog – uanset deres behov.

Projektet har til formål at sætte rammerne for, at skoler, større institutioner og administrationsbygninger i Hvidovre Kommune skal arbejde målrettet for at reducere deres energiforbrug. Grøn Energistyring er et energistyringsværktøj, som kommunens institutioner bruger til at styre energiforbruget med. Via værktøjet kan Hvidovre Kommune på institutionsniveau sætte mål for det optimale energiforbrug samt give mulighed for, at såvel administrationen som den enkelte institution kan følge op på energiforbruget. Grøn Energistyring understøtter på den måde at skabe en sammenhæng mellem kommunens grønne budget og kommunens økonomiske budget.

Projektet understøtter Hvidovre Kommunes klimamål om at nedbringe CO2 med 2% årligt frem mod 2025, hvor reduktionen skal ske i det absolutte forbrug, uanset om der er befolkningstilvækst.

Med omlægningen af modellen for energistyring har Hvidovre Kommune sparret 2,8 mio. kr. årligt. Energiforbruget er ligeledes reduceret hhv. 1,3 % på elforbruget, og 5,9 % på varmen.

Model med økonomisk incitament til mindre forbrug

Beregningsmodellen bag Grøn Energistyring angiver et ideelt forbrug, som en given bygning burde forbruge af el, vand og varme. Beregningen er baseret på udvalgte bygningsparametre såsom bygningsstand, bygningens brug, areal og tekniske anlæg. I beregningsmodellen tages der dog ikke højde for energiadfærden blandt bygningens brugere.

I første omgang er projektet rullet ud på alle skoler i Hvidovre Kommune. Her har man startet med at energi- og driftsmærke alle skolerne for at have et udgangspunkt for, hvordan energiforbruget og adfærden på nuværende tidspunkt forholder sig på den enkelte skole. Derefter er der beregnet et ideelt energibudget for skolen med udgangspunkt i beregningsmodellen. Projektet er lige nu ved at blive rullet ud på idrætsintuitionerne og administrationsbygningerne, og vil dermed dække 2/3 af energiforbruget i Hvidovre Kommune. Det forventes ved endt udrulning at dække ca. 80 pct. af energiforbruget.

Udover at Grøn Energistyring bidrager til en mere retvisende styring af energiforbruget ud på de kommunale institutioner, så skaber det incitament for institutionerne og brugerne til at forbruge mindre af bl.a. el, vand og varme. Det skyldes, at et evt. mindre forbrug vil tilgå institutionen, og dermed er der foruden et klimamæssigt perspektiv også et økonomisk incitament til lavere forbrug og tænke i mere energirigtige løsninger. Fordelene er desuden, at institutionerne oplever et mere stabilt budget til kerneopgaver, da klimatiske udsving samt tekniske fejl og pludselige opståede skader på forsyningsanlæggene ikke længere påvirker institutionernes rammer.