Idébanken er klar: Hvad er trends og tendenser i kommunernes budgetter?

Stor efterspørgsel efter inspiration til budgetprocessen

Kommunalbestyrelserne er så småt ved at være på plads, og med en plads i byrådet følger både intentionen om at realisere valgløfter, men også opgaven med svære prioriteringer, der har en direkte konsekvens for den enkelte borger. Skal der ansættes flere lærere i folkeskolen, eller skal der ansættes flere pædagoger i daginstitutionen? Skal den nedslidte skole renoveres, eller skal den hullede vej repareres? Her er arbejdet med at skabe et økonomisk råderum afgørende for, i hvor høj grad der er plads i budgettet til nye lokale tiltag.

Arbejdet med at skabe økonomisk råderum eller frigøre hænder i kommunen handler om at få mest muligt for pengene, så borgerne får den bedst mulige service for de ressourcer der er tilgængelige. Og omdrejningspunktet for de lokale prioriteringer er kommunens budget og den dertilhørende budgetproces. I Styrelsesloven står der, at ingen udgift kan afholdes uden bevilling – og det er i budgettet, at bevillingerne gives.

Derfor er det også budgetprocessen, som mange kommuner efterspørger inspiration til. I en læserundersøgelse fra Nyhedsbrevet Råderum var ’tilrettelæggelse af budgetprocessen, herunder identificering af råderum’ det andet mest efterspurgte emne efter ’økonomistyring’.

Derfor sætter vi i dette nyhedsbrev spot på budgetprocessen – hvilke trends, tendenser, udfordringer og løsninger, der er på tværs, og derudover præsenterer vi Idébanken 2022, der giver overblik over kommunernes råderumsforslag fra budget 2022. Skriv meget gerne til ANHP@kl.dk, hvis der mangler råderumsforslag fra jeres kommune.

Sneakpeak: Ny kortlægning af kommunernes budgetprocesser på vej

I forvaltningerne og lokalpolitisk er der stor efterspørgsel efter, hvordan budgetprocessen kan tilrettelægges, så der skabes de bedste rammer for at få mest muligt ud af budgettet. Derfor er KL på vej med en ny kortlægning, der giver indblik i trends og tendenser på tværs af de kommunale budgetprocesser.

I kommunerne er der mange gode bud på, hvordan der kan pustes nyt liv i budgetprocessen, og i kortlægningen undersøges temaer, som kan puste nyt liv i budgetprocessen. Det er emner som inddragelse af borgere i budgetprocessen, flerårige budgetaftaler, den grønne budgetproces mm.

Artikel fra Råderum om kortlægningen og få et sneakpeak på nogle af resultaterne her.

Den grønne budgetproces på vej frem

Klimadagsordenen har også momentum i kommunerne, og det afspejler sig også i kommunernes budgetprocesser, hvor klima spiller en stadig større rolle. 94 kommuner er til dags dato med i DK2020, hvor kommunerne har forpligtet sig at opfylde Parisaftalens klimamålsætninger.

Til at forankre klimadagsordenen er flere kommuner begyndt at kigge mod budgetprocessen, og kortlægningen viser også, at der er et stort politisk ønske om arbejde med en ’grønnere’ budgetproces.

Men hvordan kan klima spille en rolle i budgetprocessen? Her er der flere veje at gå.

Artikel fra Råderum om hvordan Middelfart, Aarhus og Hvidovre Kommune på hver sin måde arbejder med at forankre klima i budgetprocessen.

Idébanken for budget 2022 er klar – administrationsområdet fortsat i fokus

Kortlægningen af kommunernes budgetprocesser viser, at halvdelen af kommunerne har svært ved at finde idéer til nye effektiviseringsforslag år for år. Èt værktøj i værktøjskassen til at løse denne udfordring er at kigge på tværs af kommunegrænser og se, hvilke tiltag andre kommuner har sat i gang. I den forbindelse er Idébanken et oplagt værktøj at bruge, og over halvdelen af alle kommunerne bruger allerede Idébanken til at få inspiration til nye råderumsforslag.

Figur 1. Idébanken B22 – fordelt på fagområder*
​

*Den samlede procent summerer til over 100%, da et forslag kan omfatte flere fagområder.

Kortlægningen tyder da også på, at politikerne i højere grad forventer effektiviseringer på administrationsområdet frem for på velfærdsområdet. Forventningen til, at administrationsområdet i højere grad kan løbere stærkere for de samme midler, understøttes også af en ny VIVE-rapport, der viser, at lokalpolitikere ville spare mest på administrationsområdet, hvis der kom en (hypotetisk) reduktion i bloktilskuddet.

En anden tendens i dette års kommunale råderumsarbejde er, at kommunerne i højere grad formår at koble borgerrettede indsatser med frigørelse af økonomiske råderum. I dette års Idébank er cirka en tredjedel af forslagene registreret som borgerrettede indsatser, dvs. tiltag der har til formål at støtte borgeren særligt på social-, sundhed- og beskæftigelsesområdet. Det er en stigning på 15 procentpoint fra sidste år.

Figur 2. Mest populære greb i Idebanken B21 og B22*

*Den samlede procent summerer til over 100%, da et forslag kan gøre brug af flere greb.

Oversæt forslag fra Idébanken til den lokale kontekst

Formålet med Idébanken er, at kommunerne i højere grad kigger på tværs af kommunegrænser frem for at opfinde den dybe tallerken. Forslagene i Idebanken har forskellige grader af kompleksitet, og derfor kan nogle overføres til egen kommune relativt let, mens andre kræver mere forarbejde.

Her er nogle gode spørgsmål at bruge i arbejdet med Idébanken:

1. Grib knoglen: Hvilke uddybende spørgsmål vil I stille den pågældende kommune? Har de fx opnået de gevinster, der blev estimeret ved budgetforslaget?
2. Oversættelse til lokal kontekst: Hvilken lokal gjorde sig gældende i kommunen?
3. Organisatorisk forankring: Hvem kunne være tovholder på projektet i vores kommune?
4. Økonomi: Hvilket budget er der til rådighed, fx til implementeringsomkostninger? Er det frigjorte økonomiske råderum stort nok til at sætte organisationen i gang med at implementere forslaget?