Få et sneakpeak: Kortlægning af kommunernes budgetprocesser på vej
Flere kommuner søger inspiration til, hvordan budgetprocessen kan tilrettelægges, så der skabes et økonomisk råderum. Derfor er KL på vej med en ny kortlægning, der dykker ned i tendenser, udfordringer og løsninger i den kommunale budgetproces.
Vidste du, at...
- … det gennemsnitlige effektiviseringsmål for det samlede driftsbudget er 0,82%? (Økonomisk politik)
- … over halvdelen af kommuner bruger Idébanken til at finde inspiration til nye råderumsforslag? (Råderum i budgetprocessen)
- … kun 5% af kommunerne inddrager borgerne i budgetprocessen i høj eller meget høj grad? (Inddragelse i budgetprocessen)
- … politikerne i meget højere grad forventer effektiviseringer på administrationsområdet end velfærdsområderne? (Politikernes rolle)
- … at flerårige budgetaftaler særligt bruges for at udvise et signal om langsigtet økonomisk robusthed? (Flerårige budgetaftaler)
- … at forankring af klima i budgetprocessen i høj grad anses som afgørende for at nå kommunens klimamål? (Den grønne budgetproces)
Stor frihed i budgetprocessen giver 98 mulige budgetprocesser
Kommunerne har stor frihed til at tilrettelægge budgetprocessen efter de lokale ønsker, og derfor er der stor forskellighed i de kommunale budgetprocesser.
Der er reelt set ikke mange begrænsninger i budgetprocessen: Budgettet skal vedtages senest d. 15. oktober. Tre uger før skal der ligge en førstebehandling klar, og så skal budgettet følge visse formkrav bestemt i budget- og regnskabssystemet. Derudover er det Økonomiudvalget, der skal fremsætte budgetforslaget for kommunalbestyrelsen.
I figur 1 ses et muligt årshjul for den kommunale budgetproces, og nogle af de deadlines, som både kommuner og KL arbejder med. Indenfor deadlines er der altså stor frihed til at tilrettelægge budgetprocessen efter lokale ønsker.
Figur 1: Et muligt årshjul for den kommunale budgetproces
Kommunerne har mange gode løsninger i budgetprocessen
Kortlægningen giver et databaseret overblik over kommunernes budgetprocesser på 6 forskellige temaer, og de indledende resultater indikerer både en masse gode løsninger i kommunerne, men også nogle tværgående udfordringer.
Figur 2 viser, at kommunerne i høj grad har tilrettelagt budgetprocessen forskelligt. Selvom det kan være svært at kategorisere en kompliceret budgetproces i en så simplificeret udgave, så giver figuren alligevel en indikation af, at nogle veje er mere brugte end andre, men at ingen vej i budgetprocessen er altdominerende for kommunerne. Over halvdelen af kommunerne bruger dog den stille vej, hvor kommunalbestyrelsen ved hver budgetrunde forventer at kunne arbejde med et økonomisk råderum via administrationens løbende effektiviseringer.
Figur 2: Veje at gå i budgetprocessen*
Kilde: KL's kortlægning om den kommunale budgetproces, N=91. Spørgsmålet lød: "Hvilken eller hvilke af de fem veje anvender I i jeres budgetproces med henblik på at skabe råderum? Sæt max 3 krydser. Du bedes svare med ud fra budgetprocessen for de seneste to år - dvs. for budget 2021 og 2022." Tallene summerer til mere end 100%, da der der kunne vælges en kombination af max tre veje.
Veje at gå i budgetprocessen
Den stille vej
Det er vejen med de automatiske tilpasninger og uden særlig støj, hvor kommunalbestyrelsen ved hver ny budgetrunde forventer et økonomisk råderum gennem administrationens løbende effektiviseringer.
Den brede vej
Det er vejen, der skal være så bred, at alt kan komme politisk i spil og få sin egen kørebane gennem budgetlægningen, hvor ingen ko er for hellig til at blive kigget på, og hvor kommunalbestyrelsen forventer at få præsenteret en bred vifte af alternativer til den eksisterende drift.
Den smalle vej
Det er vejen, hvor kommunalbestyrelsen med henblik på øget råderum systematisk over nogle år – måske med en plan for valgperioden - går de store driftsområder igennem ét for ét, og via dybtgående budgetanalyser tager stilling til fremtidig struktur, serviceniveau, styringsprincipper m.v.
Den tværgående vej
Det er vejen, hvor kommunalbestyrelsen afprøver nye løsninger typisk med et mål for øget råderum, men også med den usikkerhed og fleksibilitet som forsøg og nye
løsninger skal have rum for, når effekter og konsekvenser af forsøg er ukendte.
Den direkte vej
Det er vejen, hvor kommunalbestyrelsen – typisk under pres – klarer en økonomisk tilpasning gennem generelle rammereduktioner bredt fordelt over hele budgettet
gennem en grønthøster måske med nogle følsomme områder helt fritaget.
Kortlægning giver indblik i nye veje til økonomisk råderum
Både forvaltningen og lokalpolitikere er interesserede i at tilrettelægge budgetprocessen, så der skabes de bedste mulige rammer for få mest muligt ud af budgettet.
I den kommende kortlægning er formålet netop at gøre kommunerne klogere på, hvordan andre kommuner har tilrettelagt budgetprocessen. Kommunerne ligger nemlig inde med mange gode løsninger på nogle af de tværgående udfordringer udfordringer, fx:
- Kan effektiviseringsarbejdet frames mere positivt?
- Hvordan sikres en økonomisk incitamentsstruktur, så alle fagområder har interesse i at skabe økonomisk råderum?
- Kan kommunens medarbejdere, borgere, virksomheder inddrages på en ny måde, så der kommer nye idéer til tiltag?
- Kan flerårige budgetaftaler understøtte en mere langsigtet tilgang til effektiviseringsarbejdet?
- Kan en grøn budgetproces understøtte klimadagsordenen?
Kortlægningen suppleres af interviews med kommuner, der indenfor enkelte temaer, har sat nye tiltag og processer i gang. Kortlægningen blev lanceret til KØF 2022 i januar, hvor den lægges frit tilgængeligt på hjemmesiden for Omstillings- og Udviklingsenheden.