Middelfart Kommune forankrer klima i budgetlægningen

Klimaaftale sikrer en kontinuerlig klimaindsats

Middelfart Kommune har sat ambitiøse mål på klimadagsordenen – kommunen skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. senest i 2030 (også kendt som 70 procent-målsætningen) og opnå klimaneutralitet i senest 2050 - men gerne før.

Kommunen var desuden en del af den spæde start for DK2020-klimapartnerskabet mellem KL, Realdania og 20 pilotkommuner, der samarbejder om at udvikle forpligtende klimaplaner og metoder til at måle det kommunale klimaaftryk, så kommunen som geografisk område kan opnå CO2-neutralitet senest i 2050. 46 kommuner er nu en del af partnerskabet – læs mere her.

Skal målene nås, kræver det en kontinuerlig indsats på tværs af valgår og skift i den politiske sammensætning eller administrative ledelse, samt andre omstændigheder, der kan afkræve kommunale ressourcer og fokus i kortere eller længere perioder. En forankring af klima i kommunernes årlige beslutningsprocesser spiller derfor en vigtig rolle.

Kommunernes budgetplanlægning er en årligt tilbagevendende forpligtelse, der sætter de økonomiske rammer for kommunen og hvilke projekter, der prioriteres lokalt. Forankres klima i budgetlægningen, understøtter det pr. definition en kontinuerlig indsats på klimaområdet, og det har byrådet i Middelfart Kommune med en ny klimaaftale forpligtet sig til:

”Budgetprocessen indebærer flere standardiserede processer, som vi skal følge hvert år. Med den nye klimaaftale er en klimavurdering af alle budgetforslag ift. deres udledning af drivhusgasser en systematisk del af budgetplanlægningen fra 2021. Sådan en forpligtelse fra byrådet sender et stærkt signal”, siger kommunaldirektør i Middelfart Kommune, Willy Feddersen. Indikatorerne i klimavurderingen er både kvalitative såvel som kvantitative, men drivhusgasser er den afgørende indikator. 

Klimaaftalen indeholder derudover også andre tiltag, der understøtter  målopfyldelse, fx. en årlig grundramme 2,9 mio. kr. fra 2022 til realisering af klimamålene – læs hele aftalen her.

Det tager tid at forankre klima i politiske beslutninger

Byrådet begyndte allerede at klimascreene de politiske beslutninger i forbindelse med vedtagelse af planstrategien (maj 2019). Det betød, at byrådet i øget grad skulle reflektere over beslutningers klimapåvirkning. Via kommunens hjemmeside har borgerne desuden haft mulighed for at følge med i byrådets klimarefleksioner.

Det er dog ikke alle forslag, hvor en klimarefleksion er lige relevant – fx spiller klimascreening en mere markant rolle ved en ny kommunal byggeplan end en lovpligtig revisionsaflæggelse – men hensigten har været, at flere fagområder tager stilling til deres klimapåvirkning. Det betyder også, at fx en skolepolitik med fokus på klimaundervisning er værdsat.

Med den nye aftale har klima fået en større, men også mere teknisk krævende rolle, der er unik i dansk sammenhæng:

”Det tager tid at forankre klima i de politiske beslutninger, og derfor begyndte vi med, at byrådet først skulle reflektere over klimapåvirkningen ved budgetforslagene. Med den nye aftale skal det samlede klimaaftryk granskes, inden budgettet lægges. Stemmer det samlede klimaaftryk ikke overens med vores langsigtede mål, så skal budgettet altså korrigeres med flere eller færre tiltag. Det er ikke set før i dansk sammenhæng”, fortæller Willy Feddersen.

Kommunen har kigget mod udlandet for inspiration, bl.a. byrådet i Oslo, der vedtager Carbon-budgetter i forbindelse med det økonomiske budget, samt byrådet i Amsterdam, der arbejder efter ’doughnut-modellen’ – en model, der fremmer cirkulær økonomi og bæredygtigt brug af ressourcer.

En samlet indsats

Den samlede støtte fra byrådet har gjort det muligt for kommunaldirektøren at bruge budgetplanlægningen som styringsværktøj i den grønne omstilling:

”Som kommunaldirektør har byrådet givet mig mange styringsværktøjer, hvoraf de to vigtigste er budgettet og klimaplanen. Der er ingen tvivl, vi kommer til at prioritere anderledes og arbejde for, at klimaplanen i højere grad bliver en omstillingsopgave frem for en tillægsopgave. Der er nu synergigevinster ved at indtænke klima i beslutningerne, der skal supplere konkrete tiltag inden for transport, landbrug og byggeri. Den omstilling er den mest spændende ledelsesudfordring jeg nogensinde har fået ansvar for”, fortæller Willy Feddersen.

For at facilitere udviklingen er der derudover etableret et grønt forum, hvor borgmesteren, Johannes Lundsfryd Jensen, er formand. Udover borgmester og kommunaldirektør deltager sagsbehandlere fra alle afdelinger. Formålet med det grønne forum er at blive bedre til at indlejre klima & bæredygtighed i beslutningsoplæg. Derfor har klimachefen en rolle i at forberede og afvikle de hyppige møder. Derved giver borgmesteren direkte feedback til administrationen, og det sender et signal til medarbejderne om, at dagsordenen prioriteres højt i den politiske ledelse.

Samtidig får det politiske niveau også direkte feedback på, hvordan administrationen søger at optimere arbejdet med klima i beslutningsoplæg. Det understøtter en samlet indsats i hele kommunen. Ordningen blev igangsat efteråret 2019 og er politisk forankret med reference til politisk beslutning i planstrategien.

Er du interesseret i at høre mere om projektet?

Kontakt klimachef i Middelfart Kommune, Morten Mejsen Westergaard

Mail: Morten.Westergaard@middelfart.dk

Telefon: 20 54 47 95