Dyk ned i KL’s Grønne Idébank – og få mest grønt for pengene

Også i 2021 bliver klimadagsordenen et dominerende tema

Allerede ved folketingsvalget i 2019 var fortællingen grøn, og folketingsvalget i 2019 er siden blev døbt ’klimavalget’. Lokalpolitisk vinder klimadagsordenen også frem, og knap halvdelen af landets byrådsmedlemmer peger i en rundspørge foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner på klima, miljø og grøn omstilling som et af de tre temaer, de forventer, der bliver dominerende i valgkampen i netop deres kommune ved KV21.

Kommunerne har en central rolle

Selvom udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Kommunerne spiller derfor en helt central rolle i den grønne omstilling, da det er dem, der er tættest på borgerne og virksomhederne. Kommunalpolitikerne er her en vigtig spiller i kommunernes indsats for klimatilpasninger.  Det kræver en strategisk tilgang, hvor man som kommune spørger sig selv, hvad det er for en by og en kommune, man ønsker borgerne skal leve og bo i.

I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om, hvordan Middelfart Kommune har forankret klimatiltag i kommunens budgetplanlægning. Med en ny klimaaftale har byrådet forpligtet sig til at klimascreene alle budgetforslag ift. udledningen af drivhusgasser, så det stemmer overens med de langsigtede mål om 70 pct. reduktion i 2030 (’70 procent-målsætningen’) og nul udledning i 2050.

Nyhed i Råderum om hvordan Middelfart Kommune har forankret klimatiltag i kommunens budgetplanlægning

At bygge bro mellem økonomi og klima

Klimaudfordringerne skal ses i sammenhæng med de øvrige udfordringer, som kommunerne står over for, herunder det demografiske pres og håndteringen af COVID-19.

Derfor er det vigtigt at opfostre en kultur, hvor der bliver arbejdet med de løsninger, hvor der er mest effekt og færrest samfundsøkonomiske omkostninger. Det understøtter, at kommunernes økonomi også i fremtiden er rustet til at levere et højt serviceniveau til borgerne.

Det er dog ikke ligetil at vurdere, hvilke af de mange klimaløsninger, der batter mest. Dertil kommer det, at det er en udfordring at beregne det kommunale klimaaftryk.

I Klimarådets rapport fra juni 2017 blev energirenoveringer af bygninger kategoriseret som det mest omkostningseffektive tiltag, og med en kommunal bygningsmasse, der gør kommunerne til landets største offentlige bygherre, er potentialet her større, og omkostningerne mindre, end, fx, etablering af græsarealer eller fokus på mere brændstoføkonomiske biler (se oversigten på side 17).

I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om Gentofte Kommunes arbejde med at udvikle et dashboard, der på institutions- og indkøbsaftaleniveau opgør klimaaftrykket og økonomiske omkostninger som følge af kommunens indkøb. Derved får kommunen bedre styringsværktøjer til at prioritere både klima og økonomi ved at nedprioritere dyre og ikke-klimavenlige indkøbsaftaler.

Nyhed fra Råderum om Gentofte Kommunes arbejde

Kommunerne har allerede fokus på den ændring i forbrug og vaner, som er nødvendig for at kunne løfte klimaindsatsen, men der er et potentiale i at se på tværs af 98 kommuners indsatser ift. at høste de erfaringer og gode grønne tiltag.

I KL lancerer vi derfor Den Grønne Idébank. Den Grønne Idébank er et værktøj, der indeholder budgetforslag med fokus på flere bundlinjer. Foruden at have et økonomisk potentiale til at skabe råderum, så indeholder forslagene i Den Grønne Idébank et fokus på den grønne bundlinje, dvs. at de har potentiale til at understøtte den grønne omstilling.

Figur 1: Den Grønne Idébank

Den Grønne Idébank indeholder mere end 180 forslag fra 58 forskellige kommuner. Forslagene har en bred spændvidde. Det omhandler fx, når der investeres i LED-pærer til gadebelysning, når der foretages energirenoveringer i kommunale bygninger, optimal udnyttelse af kommunens lokaler. Om end det ikke er i alles smag at holde videomøder, så indeholder disse også et grønt aspekt gennem mindre transport. Alle forslag indeholder tal for implementeringsomkostninger og årlig økonomisk gevinst.

Med 58 forskellige kommuner repræsenteret giver værktøjet også indblik i konkrete budgetforslag fra en stor del af landets kommuner, og dermed faciliterer værktøjet vidensdeling mellem kommunerne, hvilket er afgørende, hvis klimaudfordringerne skal løses.

For at lykkes med den grønne omstilling kræver det mere end Den Grønne Idébank . Der vil også være behov for store, langsigtede investeringer, der ikke giver sorte tal på bundlinjen – men værktøjet kan bidrage til at høste nogle af de lavt hængende frugter i den grønne omstilling. Dermed understøtter Den Grønne Idébank prioriteringen af ressourcer i kommunerne, der skal balancere mellem den grønne omstilling og en sund økonomi.

Figur 2: Den Grønne Idébank er en delmængde af den samlede indsats

Hvad er den Grønne Idébank?

KL’s Omstillings- og Udviklingsenhed har de seneste tre år udgivet Idébanken, der kortlægger råderumsforslag fra de kommunale budgetter i 2019, 2020 og 2021. Det har samlet set resulteret i næsten 2500 forslag over tre år.

I samarbejde med KL’s kontor for Klima og Erhverv er disse 2500 forslag blevet screenet for, om de indeholder en potentiel klimagevinst: På baggrund heraf er der blevet identificeret mere end 180 forslag fra Idébanken, der indgår i Den Grønne Idébank. Sandsynliggørelsen af den potentielle klimagevinst bygger på de beskrivelser, der står i de enkelte budgetter. Heraf omtaler nogle forslag en konkret klimagevinst, hvoraf nogle kredser om emnet uden at nævne dem specifikt.

Du kan se, hvilke potentielle klimagevinster der er at finde i Den Grønne Idébank.

Figur 3. De syv klimagevinster

Det er vigtigt at have in mente, at forslagene først og fremmest er kategoriseret som råderumsforslag og dernæst screenet for den potentielle klimagevinst. Det er derfor ikke kommunerne selv, der har valgt, at de skal med i Den Grønne Idébank. Derfor ligger ansvaret for sandsynliggørelsen af klimagevinsten hos KL: Kontakt gerne konsulent Andreas Hohwy Pallesen anhp@kl.dk, hvis du ønsker en forklaring på denne sandsynliggørelse.

Har du feedback til værktøjet eller en god case, må du meget gerne kontakte anhp@kl.dk.