Kan vi give flere segregerede elever en bedre uddannelsesvej?

Elever med servicelovsindsatser segregeres ofte

Knap 30.000 elever var segregerede i skoleåret 2018/19. Næsten 8.000 af de børn modtager samtidig en servicelovsindsats, og det svarer til, at knap 38 pct. af de ca. 21.200 børn og unge, der modtog en servicelovsindsats i skoleåret 2018/19, også gik i et specialtilbud.

Det viser helt nye analyser af de 5,3 pct. af alle elever som var segregerede i skoleåret 2018/2019.

Folkeskoleloven sætter ikke faste rammer for hvilke behov, der fordrer segregering. Men analyserne viser alligevel nogle tendenser. Fx er det kun 9 pct. ud af alle elever i specialtilbud, der går op til alle syv obligatoriske prøver ved 9. klasses afgangseksamen. For eleverne i almenklasser gælder det 92 pct. af eleverne.

Tallene viser også, at børn med psykiatriske diagnoser i højere grad går i specialtilbud, se figur 1. Knap 65 pct. af de elever, der modtager en servicelovsindsats og har en psykiatrisk diagnose er segregerede. Det er et opsigtsvækkende tal. Når man sammenligner med de børn, der ikke modtager en servicelovsindsats, er det nemlig knap 34 pct. af eleverne med en psykiatrisk diagnose, der går i specialskole.

Der er en endnu større relativ forskel blandt de elever, som ikke har en psykiatrisk diagnose, men kun modtager en servicelovsydelse. Her er andelen, der går i specialtilbud, knap 14 gange så høj blandt børn og unge med en servicelovsindsats (19,3 pct.) i forhold til børn og unge uden (1,4 pct.).

Specialklassetilbud koster mindst 3 gange mere end et almentilbud

Den gruppe af børn, som segregeres i specialtilbud, har altså ofte forskellige udfordringer. Det kan kræve andre rammer og specialiserede kompetencer. Derfor er det heller ikke overraskende, at specialtilbud er markant dyrere end almene skoletilbud. Men i dag er det ikke muligt at opgøre de samlede udgifter til specialundervisning ud fra den autoriserede kontoplan – og sammenligning mellem skoletilbuddenes pris er svær. En ny undersøgelse af de kommunale udgiftstal [1] afdækker imidlertid kommunernes udgifter. Og der er betydelige forskelle i gennemsnitsudgiften pr. elev på specialundervisningstilbuddene.

En elev i en almenklasse koster gennemsnitligt 64.000 kr. Til sammenligning koster elever på en specialskole/dagbehandlingsskoletilbud mv. ca. 380.000 kr., og en plads i en specialklasse koster ca. 200.000 kr.

Det vil sige, at en plads i specialklasse i snit koster mindst 3 gange så meget som en almenklasse, mens en plads på en specialskole/dagbehandlingsskole koster knap 6 gange så meget.

Med disse beløb i mente, er det imidlertid tankevækkende, at færre end 10 pct. af de elever, der går i specialtilbuddene, afslutter folkeskolen med en afgangseksamen.

Er sporene lagt til vejen ind i uddannelse?

Skolen spiller en afgørende rolle i forhold til at klæde børn og unge på til at komme videre i uddannelse. At eleverne får de bedste forudsætninger til en uddannelse, er vigtigt for den enkelte elevs trivsel og videre vej ind i voksenlivet.

Men vejen ind i uddannelse er ikke klar for en stor del af de segregerede elever. Ser vi nærmere på andelen, som fortsætter i en ordinær ungdomsuddannelse [1] 

efter grundskolen, er det godt en fjerdedel af de elever, som alene er segregerede. Tallet er kun 15 pct. for de eleverne, der både er segregerede og også modtager en servicelovsydelse. Til sammenligning er det tal 89 pct. for elever, som hverken er segregerede eller modtager servicelovsydelser.

De segregerede elever – og særligt de børn, der også modtager en servicelovsindsats – kan have andre forudsætninger for uddannelse. Der kan være fysiske, psykiske eller sociale udfordringer, som fylder. Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at en så markant lavere andel af disse elever kommer videre i ungdomsuddannelse efter folkeskolens afgangseksamen. Er der tilstrækkeligt fokus på, hvor vigtigt det er for disse unge at få en ungdomsuddannelse eller tager de sociale udfordringer hele fokus?

Får vi effekt nok for pengene?

Det er vigtigt at have fokus og ikke mindst ambitioner for børns læring og udvikling. Forskning viser, at uddannelse både giver mulighed for at bryde social arv og kan have effekt langt ind i voksenlivet. Når under 10 pct. af eleverne i specialtilbud tager de obligatoriske prøver ved folkeskolens afgangsprøve, og højest en fjerdedel af disse børn kommer videre på en ungdomsuddannelse, rejser det derfor en række konkrete spørgsmål til egen praksis: Stilles der krav til den faglige progression og indholdet af et specialundervisningstilbud? Hvilke visioner har kommunen for de segregerede børns uddannelse? Er et specialskoletilbud det bedste tilbud hele skoletiden ud? Og er der tilstrækkelig brobygning til ungdomsuddannelserne?

Men tallene rejser også det overordnede spørgsmål: Får vi god nok effekt for pengene? Sammenholder man udgifterne til området med de effekter, som tallene viser, ser der ud til at være rum for forbedring. Det står klart, at segregerede elever kan have andre udfordringer end elever, der går i almenklasse. Men det betyder ikke, at de udfordringer skal stå i vejen for udsigten til uddannelse. Det er godt for børn og unge såvel som for samfundet, hvis specialundervisningstilbud klæder udfordrede børn på til at få en 9. kl. afgangseksamen, en ungdomsuddannelse og dermed forudsætninger for at klare sig i voksenlivet.

[1] Index100 for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed, 2020