Får de udsatte børn og unge det bedste skoletilbud?

Udsatte børns skolegang kræver fortsat fokus

Kommunerne har gennem en årrække oplevet udfordringer med stigninger i antallet af udsatte børn og unge samt et øget udgiftspres. Dette samtidig med, at der inden for de seneste tre år er sket stigninger i antallet af segregerede elever. Områderne har en række overlap, da udsatte børn og unge ofte har brug for andre skoletilbud end almengruppen.

I denne artikel stilles skarpt på en række tendenser ift. udsatte elevers skolegang for at blive klogere på målgruppen og udgiftsmønstre på området. Tendenserne viser, at der er en række spørgsmål, som den enkelte kommune kan stille for at videreudvikle styringen på området.

Udsatte børn går oftere i specialtilbud

I skoleåret 2018/2019 var 5,3 pct. af alle elever i de kommunale grundskoler segregerede fra den almene undervisning til et specialtilbud. Tilbuddet kan være alt fra en specialklasse til et dagbehandlingstilbud.

Blandt de udsatte børn er segregeringsgraden betydeligt højere. Ud af de ca. 21.200 udsatte børn og unge gik knap 38 pct. i et specialtilbud i skoleåret 2018/19.

Blandt udsatte børn og unge, der har en psykiatrisk diagnose, er der en endnu højere segregeringsgrad - hele 65 pct. af disse børn går i et specialtilbud. Det er dobbelt så høj en andel sammenlignet med ikke-udsatte elever med en psykiatrisk diagnose, jf. figur 1.

Der er en endnu større relativ forskel blandt eleverne uden en psykiatrisk diagnose. Andelen der går i specialtilbud er ti gange så høj blandt udsatte børn og unge i forhold til ikke-udsatte børn og unge, jf. figur 1.

Udsatte elever er altså i højere grad segregerede til et specialtilbud i grundskole - og det er uanset, om de har en psykiatrisk diagnose eller ej.  Tendensen er måske ikke overraskende, men den høje andel segregerede elever giver alligevel anledning til overvejelser om specialtilbud i så høj grad er det bedste for udsatte børn, og om ressourcerne kan bruges bedre.

Udsatte børn går oftere i skole på dagbehandlingstilbud

Der er også forskelle på hvilke specialtilbud udsatte børn går i sammenlignet med ikke-udsatte. Mens ikke-udsatte børn primært går i specialklasse og på specialskole, går udsatte børn i langt højere grad end ikke-udsatte på en intern skole på et dagbehandlingstilbud eller opholdssted , jf. figur 2.

Det kan bl.a. skyldes, at en del anbragte børn bor på dagbehandlingstilbud eller opholdssteder, hvor der er et internt skoletilbud tilknyttet.

Den høje andel af udsatte børn på dagbehandlingstilbud og opholdssteder gør sig gældende både blandt udsatte børn og unge med og uden en psykiatrisk diagnose, jf. figur 3.  Der skal altid tages stilling til barnets undervisningstilbud ved en anbringelse. Det er samtidig en anledning til at overveje, hvad skoletilbuddet indeholder ift. at skabe og understøtte barnets læring. Det er relevant at overveje, om et specialskoletilbud på fx behandlingshjem nødvendigvis er det bedste tilbud for barnet, eller om barnet ville have større gavn af et tilbud tættere på almenmiljøet.  

Det økonomiske perspektiv bliver særligt tydeligt, når man ser på omkostningerne forbundet med forskellige specialundervisningstilbud. Nedenstående figur 4 viser forskellen i udgifter til tre forskellige undervisningstilbud hhv. almenklasser, specialklasser og specialskoler/dagbehandlingstilbud mv. Af figuren fremgår, at den gennemsnitlige prisforskel pr. elev mellem det dyreste tilbud og almenklasser er ca. 312.000 kr. Forskellen mellem undervisning i specialklasser og almenklasser er ca. 137.000 kr. Alene forskellen i, at segregere én elev til et specialklassestilbud frem for én specialskole mv. er 175.000 kr. 

Få elever, der er segregerede til et specialtilbud, kommer tilbage til en almenklasse. I skoleåret 2018/19 var 3,7 pct. af eleverne, der gik i et specialtilbud i 0.-8. klasse året før tilbage til en almenklasse. Det drejer sig om godt 800 personer.

Der er mange grunde til at have fokus på undervisningstilbuddet fra en social- og skolefaglig vinkel. F.eks. har skolegang betydning for at bryde social arv og for barnets muligheder for uddannelse senere i livet. Samtidig er det vigtigt at anlægge et økonomisk perspektiv på segregering af elever. Udgangspunktet må være at finde dét optimale tilbud ud fra den enkelte elevs behov og muligheder for udvikling. Det er således ikke nødvendigvis bedst at give eleven det mest omfattende tilbud. Dette gælder såvel fra en faglig som en økonomisk vinkel.

Skoletilbuddet kan have stor betydning for børnenes fremtid

Det er vigtigt at have ambitioner for børns læring og udvikling. Det har effekt på børnenes fremtid. Blandt elever i specialtilbud går kun 9 pct. op til i alle syv obligatoriske prøver ved 9. klasses afgangseksamen. Mens det blandt elever i almenklasser er 92 pct. af eleverne.

Statistikkerne viser, at børn der er anbragt på institutioner i langt lavere grad, tager folkeskolens afgangsprøve, end børn anbragt i plejefamilier. Det bør derfor altid overvejes, om kontakten til uddannelsessystemet kan styrkes gennem skolegangen, og det gælder især for de børn der bor på institutioner.  

Bliv klogere på udviklingen i din kommune

Analyserne giver et indblik i udviklingen på landsplan. Resultaterne viser, at det også er relevant at kigge ned på egne data og genbesøge egne ambitioner og strategier på området.

Nedenstående spørgsmål kan anvendes om værktøjer til at analysere, drøfte og videreudvikle områderne: 

• Hvor høj en andel af kommunens udsatte børn er segregerede?
• Hvor høj en andel af kommunens udsatte børn er i uddannelse/arbejde efter afsluttet 9. klasse?
• Har kommunen målsætninger/strategier omkring specialelevers tilbageførsel til almenområdet?
• Har kommunen afsat midler til kompetenceudvikling i forbindelse med inklusionsindsatser?
• Stilles der krav til den faglige progression og indholdet af et undervisningstilbud? Og hvor ofte følges der op på specialelevers progression og trivsel, herunder om undervisningstilbuddet fortsat er det bedst egnede?
• Hvordan er samarbejdet på tværs af social- og undervisningsområdet i forhold til udsatte børn?
• Har kommunen den optimale organisering af specialundervisningstilbud?
• Samarbejder kommunen med øvrige kommuner for at sikre specialisering af specialundervisningstilbud?
• Fremmer kommunens tildelingsmodeller den enkelte skole til inklusion?
• Hvordan arbejder kommunen med brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervsklasser for de mindre boglige børn?
• Er der dialog med erhvervsskoler og gymnasier omkring deres arbejde for at nedbringe frafaldet?