Giv rammerne for specialtilbud på skoleområdet et eftersyn

Thisted Kommune har sammen med KL's Konsulentvirksomhed (KLK) gennemført en undersøgelse af udgiftsniveauet for de enkelte specialtilbud på skoleområdet sammenlignet med andre kommuner.

Konklusionen er, at der er væsentlige forskelle på kommunernes takster til specialtilbud. Det ser bl.a. ud til, at taksterne i flere af kommunerne er fastsat på baggrund af historik og kultur i stedet for et bevidst valg i forhold til kvalitet. Det betyder, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem omkostning og kvalitet.

Ifølge Hanne Toft Andersen, der er undervisningschef i Thisted Kommune, kan det være vanskeligt at gennemskue, hvordan taksterne er skruet sammen.

”Det ser i hvert fald ud som om, at de økonomiske tildelinger til vores egne tilbud er historisk betingede, og den indbyrdes sammenhæng er derfor ikke umiddelbart gennemskuelig," fortæller hun.

Vær nysgerrig på egen faglige praksis

Thisted Kommune fik en budgetbemærkning for budget 2018 om at kigge på specialundervisningsområdet. På den baggrund tog kommunen initiativ til at undersøge taksterne og lave sagsgennemgange af visitationerne på området, og det har resulteret i nogle opmærksomhedspunkter.

”Ved at være nysgerrige på vores praksis på specialtilbudsområdet, får vi også mulighed for at drøfte faglighed internt. Vi kan se, at vi bl.a. skal være skarpere på vores revisitationer, vores målfastsættelse for det enkelte barn og vores samarbejde mellem eks PPR og skolelederne, ” siger Hanne Toft Andersen.

Kobling mellem økonomi, faglighed og kvalitet

Generelt ser det ud til, at specialtilbuddene- og skolerne skal være mere tydelige i forhold til, hvad de leverer af kvalitet, og hvilke faglige og sociale handlinger der ligger bag de enkelte børns udvikling. Det vil nemlig give bedre mulighed for at vurdere, om der er progression hos det enkelte barn. Samtidig skal almenskolerne være mere nysgerrige på, hvilken kvalitet specialskoler og -tilbud leverer.

Det handler derfor også om at fokusere på kvalitet og udvikling i den enkelte kommune. For benchmarkingen, hvor vi sammenligner kommuner og takster, kan ikke stå alene.

”KLK arbejder ud fra en tilgang, hvor den organisatoriske læring står højt på listen. Vi har ikke blot set på, hvordan vores egne specialtilbud ligger økonomisk placeret, men har netop brugt anledningen til at få en faglig drøftelse af vores egen praksis. Man kan sige, at vi har bevæget os fra benchmarking til benchlearning”, siger Hanne Toft Andersen.

Det er altså ikke nok med en analyse af taksterne. Det er også vigtigt at kigge nærmere på, hvilket indhold der er i de enkelte tilbud, og hvilken effekt det har for barnet at blive segregeret til specialskoler og –tilbud.

Hvorfor interessere sig for takst-forskellene til specialtilbud?

I forbindelse med projektet i Thisted Kommune har KLK udarbejdet en metode til at sammenligne takstniveauet for samme type af tilbud på tværs af kommunerne. Det giver kommunen et oplyst grundlag i forhold til at drøfte og tage stilling til, hvorfor taksten for deres tilbud er på det nuværende niveau.

”Det har åbnet en verden af drøftelser hos os selv at arbejde med takstforskelle i vores tilbud. Vi skal i gang med at arbejde med den videre udvikling af fagligheden i de enkelte specialtilbud samt vores samarbejde med eksempelvis PPR, så der bliver en tydeligere sammenhæng mellem ressourcer og kvalitet, ” fortæller Hanne Toft Andersen og fortsætter:

”Vi har nogle dygtige medarbejdere og ledere på området, men det er sundt at stoppe op en gang imellem og blive udfordret på egen og andres praksis. ”

Tværgående tendenser på området

Resultaterne af analysen i Thisted Kommune er ikke enestående. KLK har samarbejdet med flere kommuner, hvor såvel visitationspraksis, tildelingsmodeller samt benchmarking af takster til specialtilbud og -skoler er analyseret. Der tegner sig nogle tværgående tendenser, som er interessante i forhold til at omstille og udvikle området. Tendenserne er, at:

• Der er store forskelle i takster til specialtilbud og –skoler af samme type kommunerne imellem, og forskellene bunder flere steder mere i historik og kultur end i et bevidst valg om serviceniveau.
• Hvis man tydeliggør ansvar for og opfølgning på kvaliteten, sker der en forbedring på fagligheden hos udfører (special –tilbuddet/skolen), og bestiller (forvaltning/distriktsskole) får bedre styring af og indsigt i den pædagogiske praksis.
• En gennemgang af de økonomiske strukturer og styringsmodeller på skoleområdet, herunder specialtilbud, kan sikre bedre styring af udgifterne.
• Visitationspraksis og revisitationspraksis kan skærpes for at sikre et fokus på såvel progression som kvalitet.

Hvis man ønsker, at give området et eftersyn kan man derfor overveje følgende punkter:

• Hvad er baggrunden for det aktuelle takstniveau?
• Afspejler takstniveauet den leverede kvalitet?
• Hvilke personaleressourcer indeholder taksten?
• Hvordan er jeres visitationspraksis?
• Hvilke  incitamenter til segregering giver jeres tildelingsmodeller?
• Hvor høj er jeres segregeringsgrad?
• Hvilke tilbud segregerer I til?