Troværdige data og straksindsats giver effektiv og målrettet styring på det specialiserede socialområde

Det specialiserede socialområde er fortsat et stort fokusområde

Kommunerne er i fuld gang med planlægningen af budget 2020, og det specialiserede socialområde fylder endnu en gang meget i både den politiske og økonomiske bevidsthed. Årsagen er, at kommunerne i disse år oplever en massiv tilgang og øget kompleksitet på både børne- og familieområdet og det specialiserede voksenområde.

Tværfagligt samarbejde om ledelsesinformation i Varde Kommune

I 2016 og 2017 kæmpede Varde Kommunes børne og- familieafdeling med budgetoverskridelser, der ikke kunne forklares entydigt. På tværs af organisationen var der forskellige opfattelser af de økonomiske vanskeligheder. Det skyldtes bl.a., at der ikke var et stærkt datagrundlag, som kunne give organisationen et fælles billede af udfordringerne. Derfor var organisationens billede baseret på myter om områdets tilstand.

Varde Kommune igangsatte derfor et arbejde med at udvikle et fælles datagrundlag og styringspanel med ledelsesinformation. Arbejdet skulle styrke afdelingens økonomistyring og beslutningsgrundlaget i kommunen.

Samarbejde mellem fagligheder afliver myter

Derfor blev der etableret et samarbejde, hvor en konsulent med datakompetencer fra den centrale stab blev udlånt i børne- og familieafdelingen.

Samarbejdet betød, at afdelingen fik adgang til nye data og viden, som dataspecialisten kunne trække ud af fagsystemerne. Samtidig kunne medarbejderne i børne- og familieafdelingen løbende kvalificere dataspecialistens arbejde og beslutninger.

Gennem samarbejdet blev der udarbejdet et styringspanel med konkrete nøgletal, der gav ledere og medarbejdere et nyt og anderledes billede af afdelingens praksis.

Via samarbejdet er der blevet skabt et fælles sprog om data i kommunen, der har været nøglen til værdifulde indsigter. Det tværfaglige samarbejde har også medført, at Varde Kommune har kunnet be- eller afkræfte myter om fx sagsbehandlernes belastning, effekt og varighed af indsatserne samt overholdelse af tidsfrister for børnefaglige undersøgelser.

Det har givet ledelsen indsigt i ressourceforbrug og mulighed for prioritering og tæt opfølgning ved hjælp af nøgletal om sagsbehandlernes belastning og antal sager. Dermed har kommunen fået mulighed for at følge op, vurdere effekter og træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag. Processen ses illustreret i figuren nedenfor.

Sund økonomi og mere tid til kerneopgaven

Muligheden for ledelsesmæssig handling og tilpasning af indsatserne baseret på et velunderbygget grundlag har været en stor gevinst for Varde Kommune. Myndighedsleder Marianne Schmidt Kjærgaard fortæller, at det ”handlede om at skabe potentiale for socialrådgiverne – fx hvordan er det vi disponerer den tid og ressourcer vi har, så der bliver mere tid til kerneopgaven?”.

Det var altså ikke et besparelsesprojekt, men en indsats med det formål at få styr på ressourceforbruget og få mere tid til kerneopgaven.

Alligevel har det intensive arbejde med systematisk ledelsesinformation som styringsgundlag for prioritering og handling givet Varde Kommune mulighed for at realisere et betydeligt fald i udgifterne fra 2017-2018, som det ses i nedenstående figur.

Straksindsats, styring og dataanvendelse i Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune har de seneste år oplevet et pres på udgifterne på det specialiserede voksenområde. Kommunens Handicap- og Psykiatriafdeling har derfor stillet skarpt på at få afdækket, hvor tilgangen af borgere til det specialiserede voksenområde kommer fra.

Kommunen har iværksat flere tiltag for at reducere antallet af borgere i botilbud. Ligesom Varde Kommune, arbejder Sønderborg Kommune med systematisk og datainformeret styring.

Styring og tragtmodel giver færre i botilbud

Sønderborg Kommune har taget flere skridt for at håndtere tilgangen på det specialiserede voksenområde. Kommunen styrer strategisk efter serviceadgang, serviceniveau og kvalitetsstandarder.

Handicap- og Psykiatriafdelingen arbejder ud fra en en ’tragtmodel’ som sikrer, at man har overvejet andre indsatser inden visitation. Det medfører tværgående overvejelser, hvor der tages stilling til mulige indsatser på tværs af hjælpemiddel-, ældre-, og socialområdet før bevilling. Der tages også systematisk stilling til, om det er muligt at bruge frivillige tilbud, væresteder eller andre indsatser, inden en borger bevilges ydelser på det specialiserede voksenområdet.

Kommunen arbejder ud fra en strategi om ”murstensløse tilbud”, hvor borgere med handicap, psykiske og/eller sociale udfordringer så vidt muligt modtager støtte i eget hjem. Derfor har kommunen oprettet midlertidige botilbudspladser og botræningstilbud, og der er sket en bevægelse, hvor færre og færre borgere visiteres til længerevarende botilbud.

Hurtig udredning og afslutning med straksindsats

Sønderborg Kommune har også sat ind over for den lange behandlingstid, som Handicap- og Psykiatriafdelingen i en periode bar præg af. Den lange sagsbehandlingstid betød, at mange borgere fik et øget behov, inden indsatsen gik i gang.

Afdelingen har derfor igangsat en straksindsats i tæt samarbejde med udførende enheder, hvor indsatsen bliver startet op umiddelbart efter, at borgerens ansøgning er modtaget. Straksindsatsen betyder, at mange borgere bliver udredt og afsluttet inden for 12 uger uden yderligere bevillinger.

Selvom Sønderborg Kommune oplever en udfordret økonomi på området, har tiltagene med straksindsats, systematisk brug af data som kortlægingsredskab og en strategisk indsats med færre borgere i botilbud medført gevinster.

Indsatserne har afbøjet konsekvenserne af tilgangen på området, og Myndighedschef på ældre og det specialiserede voksenområde, Lene Gram Herborg udtaler, at ”hvis ikke vi havde gjort dette, så havde økonomien haft det endnu værre”.