Råderum nr. 14
Nyt casekatalog om digitalisering af administrationen
Hvorfor er digitalisering af administrationen vigtig? Og hvordan skabes en ”digital rød tråd”, der binder kommunen mere effektivt sammen? Få svarene i et nyt casekatalog fra KL, der sætter fokus på både strategiske greb og praksisnære digitaliseringstiltag i forhold til at opnå en digital administration.
Samarbejde og digitalisering af vagtplanlægningen understøtter en bedre ressourceudnyttelse
Vagtplanlægning handler ikke kun om registrering og overholdelse af gældende overenskomster. Det handler også om styring og bedre ressourceudnyttelse. Holstebro Kommune har digitaliseret vagtplanlægning og skabt gennemsigtighed, så vagtplanen ikke skal udløse ekstraudgifter, og kerneopgaven samtidig bliver tilgodeset.
Et godt dataoverblik er afgørende for planlagt vedligehold og optimal anvendelse af kommunens ejendomme
Koblingen mellem et stærkt datagrundlag og bedre økonomistyring er med til at give overblik og et klart prioriteringsgrundlag, når de kommunale ejendomme skal vedligeholdes og udnyttes optimalt. Hillerød Kommune har digitaliseret ejendomsadministrationen og skabt grundlag for strategisk ledelse på ejendomsområdet.
Fri digital indsigt i byggesager skaber åbenhed og reducerer sagsbehandlingstiden
Hvor længe bruger din kommune på behandling af byggesager? Syddjurs Kommune er lykkedes med at nedbringe sagsbehandlingstider på byggesager markant og er i dag en af landets hurtigste kommuner til behandling af byggesager.
Digital platform giver borgere adgang til aktindsigt indenfor én dag
Aktindsigt er et område, der går på tværs af flere forvaltninger, og hvor der ofte bliver brugt meget tid på at udsøge borgernes sager. Silkeborg Kommune har derfor udviklet en digital platform, der optimerer processen omkring aktindsigt.