Disse data gør det muligt at agere proaktivt på økonomiske udfordringer på det specialiserede socialområde

Mange kommuner har de senere år oplevet et stigende udgiftspres på det specialiserede voksenområde, og flere har haft svært ved at overholde deres budgetter.

I en situation med udgiftspres og snævre økonomiske rammer bliver der stillet store krav til kommunernes evne til at holde styr på udgifterne og forudse, hvor der kan opstå økonomiske problemer.

Styringscockpit har givet bedre styring i Varde Kommune

I Varde Kommune har de håndteret det stigende udgiftspres ved at skabe et styringscockpit. Det giver overblik over de vigtigste data på området, og gør dem i stand til at forudsige udsving i udgifterne meget præcist og langt ud i fremtiden.

Billede 1: Styringscockpit på det specialiserede område

Billedet viser, hvilke informationer Varde Kommune ligger til grund for styring af det specialiserede socialområde.

Styringsredskabet gør det muligt for administrationen og politikerne at være på forkant og give borgerne den bedst mulige støtte til den bedste pris.

Individbaserede oplysninger giver de bedste styringsmuligheder

Ikke nok med det, arbejder Varde Kommune med individbaserede styringsforudsætninger. Det fremhæver flere kommuner som den bedst mulige vej til at forudsige udgiftsniveauet, og dermed håndtere økonomiske udfordringer rettidigt.

Det vil sige, at Varde kommune tager information om hver eneste borger, som modtager en indsats, til at forudsige det samlede udgiftsniveau på årsbasis.

De individbaserede oplysninger bruges i et værktøj, som anvendes til at forudsige udgiftsniveauet på det specialiserede voksenområde.

Målet med redskabet er, at:

• Skabe overblik over ressourceanvendelsen på området og få styr på priser og mængder
• Sikre at budgettet anvendes effektivt
• Handle med rettidig omhu i forhold til at imødekomme eventuelle problemer

Indhold i prognoseværktøj

Redskabet indeholder oplysninger om alle borgere, der modtager en ydelse på servicelovens voksenområde. For hver borger er det angivet, hvilke ydelser der tale om, hvad dagsprisen er, hvad udgiften har været år til dato, hvor længe borgeren forventes at modtage ydelsen, samt hvad udgiften forventes af være resten af året (Se figur 1).

På baggrund af informationerne er det muligt at beregne en samlet udgift for året.

Figur 1. Eksempel på opbygning af individbaserede styringsforudsætninger

Figuren viser, hvilke oplysninger Varde lægger til grund for prognoseværktøjet.

"Prognoseredskabet er helt uundværligt i vores økonomiske styring af området. Uden individoplysningerne ville det ikke være muligt at lave så præcise forudsigelser", udtaler Gitte Eskesen, der er Social- og Handicapchef i Varde Kommune.

Samarbejde med børn- og unge giver bedre prognoser

Redskabet indeholder desuden oplysninger om unge i alderen 16-18 år, der modtager indsatser på børn- og ungeområdet, og som forventes at overgå til voksenområdet.

For disse borgere er der angivet en vurdering af, hvilket tilbud den unge forventes at komme til at modtage på voksenområdet samt en forventet pris.

Vurderingen af hvilke unge der forventes at få behov for en ydelse på voksenområdet foretages i et mødeforum med voksenområdet, børne- og ungeområdet samt Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Redskabet tager ligeledes højde for historiske tendenser for tilgang og afgang fra indsatserne. Eksempelvis bliver prognoserne justeret på baggrund af viden om, at tilgangen af nye borgere falder henover sommermånederne.

Endelig er det muligt at lægge forudsætninger ind omkring lovgivningsmæssige eller organisatoriske ændringer. Eksempelvis medførte en lukning af et tilbud øget tilgang til bostøtteområdet i Varde Kommune. Forud for lukningen blev der derfor lagt en forudsætning ind i prognoseredskabet om øget tilgang.

Redskabet understøtter dialog og styring på området

Både politikere og direktion fremhæver, at redskabet har medvirket til at skabe øget gennemsigtighed omkring styringen af området. Det skyldes, de nu kan dokumentere både forventningerne til fremtiden og årsagerne til at prognoserne af og til ikke holder.

Det giver et helt andet udgangspunkt for dialogen med politikerne, fordi administrationen kan dokumentere, hvordan budgettet bruges.

"Før havde vi vanskeligt ved at forklare, hvorfor udgifterne så ud som de gjorde. I dag kan vi meget præcist fortælle politikerne, hvorfor resultatet er, som det er. Det har givet en helt anden troværdighed og dialog med politikerne" uddyber Gitte Eskesen.

Det betyder endvidere, at der blandt politikerne er større opbakning til at træffe svære beslutninger, fordi der er gennemsigtighed omkring, hvordan kommunen er stillet økonomisk på området, og hvad konsekvenserne af deres beslutninger vil være.