Tværgående borgerforløb frigiver råderum og sikrer bedre service

Vejen til en plads på arbejdsmarkedet og en tilværelse som selvforsørgende kan ofte virke uoverkommelig for de sårbare borgere. Det gælder ikke mindst, hvis de hele tiden skal forholde sig til en ny medarbejder fra kommunen.

Halsnæs og Furesø Kommuner har begge arbejdet målrettet med tværgående borgerforløb de seneste par år og høster nu frugterne i form af ekstra midler til andre områder og en bedre service til borgerne. Begge kommuner har bl.a. indført kontaktpersoner, så borgerne kun skal forholde sig til en enkelt medarbejder i kommunen.

Du kan høre mere om både Furesø og Halsnæs Kommunes arbejde med råderum og tværgående borgerforløb på KL’s konference om ”Kommunaløkonomisk råderum 2018 – i et 3 årigt perspektiv" d. 6. november, hvor regeringens seneste initiativ om en ny "Hovedlov" for den tværgående indsats også omtales.

Råderum giver politikerne plads

Ifølge Christine Brochdorf, der er kommunaldirektør i Furesø Kommune, er råderummet med til at give politikerne ekstra mulighed for at sætte deres fingeraftryk og udvikle kommunen, som de har lyst til.

Derfor har Furesø Kommune bl.a. identificeret 110 borgere, som har haft en sag i kommunen i mange år. Det er typisk borgere med komplekse problemstillinger, der rækker ind i mange afdelinger, budgetter og lovgivninger.

”De borgere med de mest kompleks problemstillinger skal have en primær person, som er deres rådgiver – en person, der kan træffe myndighedsafgørelser på tværs af de fagområder som vi er organiseret i. Når vi sammen med borgeren er enige om et forløb, der skal hjælpe ham eller hende med at få det bedst mulige liv og komme tættere på arbejdsmarkedet, udpeger vi også en person på udførersiden, som skal koordinere for borgeren. På den måde skal borgeren kun forholde sig til én person".

Årlig besparelse på 1,5 mio. kr.

Christine Brochdorf vurderer, at kommunen sparer 1,5 mio. kr. om året udover de i alt seks mio. kr., som projektet har budgetteret med fra begyndelsen, ved at undgå, at borgerne falder mellem to stole.

Da projektet startede for tre år siden, lavede kommunen en konkret målsætning omkring, at alle borgere skal så tæt på arbejdsmarkedet som overhovedet muligt.

”Og det betyder alle borgere. Hvis nogle for eksempel har fået førtidspension, kan de måske blive tilknyttet noget frivilligt arbejde og på den måde få kontakt med arbejdsmarkedet. Borgerne kan mere, end vi tror. Vi skal bare være tydelige omkring, hvornår man kan få hjælp, og hvornår vi trapper ned. Der skal være fokus på borgernes ressourcer - ikke tænke på at kompensere”, forklarer Christine Brochdorf.

Kræver uddannelse

Furesø Kommune har lavet en trappe med fire trin, der symboliserer borgernes vej til arbejdsmarkedet. Målsætningen var, at alle borgere skulle rykke sig et trin i løbet af 2017 og 2018. 75 pct. af de 110 borgere har nu rykket sig to trin, og ca. 15 pct. er kommet i job og uddannelse på de vilkår, som de nu kan håndtere – fx fleksjob mv.

Ifølge Christine Brochdorf har projektets succes bl.a. været afhængig af et uddannelsesforløb til medarbejderne. Furesø Kommune har derfor fået skræddersyet et forløb, hvor medarbejderne bliver uddannet, mens de arbejder med de konkrete sager, så uddannelsen er en del af konteksten.

”Jeg kan godt forstå, de synes, det er harmende svært. Det er ikke bare én lovgivning, de skal have styr på. De skal være dygtige til at bruge kolleger, der har den fagspecifikke viden i forhold til, hvad der ligger i de enkelte lovgivninger, og hvad borgerne skal leve op til. Medarbejdere er drevet af en lyst til at tænke i helheder, men vi uddanner dem ofte til de forskellige områder”, forklarer hun og fortsætter:

”Man skal tro på det politisk og fra ledelsens side. Man skal have en stor forståelse for, at man måske bruger for mange penge i det ene budget, mens så bruger man færre i et andet. Der skal være en forståelse for det i hele systemet. Lederne skal være dybt involveret. Det er en fælles succes”.

Halsnæs arbejder sammen om ny velfærd

I Halsnæs Kommune har man forsøgt sig med en lignende tilgang for at skabe råderum. Det har bl.a. resulteret i projekt ”Sammen om ny velfærd”, der giver de visiterede borgere én kontaktperson i kommunen - en såkaldt borgerkonsulent. Han eller hun tager afsæt i borgerens behov og kan på tværs af fagområder træffe afgørelser og arbejde med borgeren omkring størstedelen af vedkommendes problemstillinger.

Det giver færre kontaktpersoner, tryggere sagsforløb og bedre overblik for borgeren. Samtidig bliver sagsbehandlingen mere effektiv og frigiver ressourcer.     

”For fem år siden sagde vi, at vi skulle være gode til at effektivisere hvert år. Vi har samlet set fundet 125 mio. kr. ved at gøre tingene på en klogere måde. Vi har insisteret på, at vi vil arbejde på tværs. Hvis vi ikke havde det pres på økonomien, som vi har, var vi formentlig ikke lykkedes med ”Sammen om ny velfærd”, hvor vi både har skabt bedre borgerforløb og effektiviseret”, forklarer kommunaldirektør i Halsnæs Kommune Anders Mørk Hansen og uddyber:

”Vi putter penge i kassen, uden det går ud over borgerens service. Vi har vel hevet omkring fem mio. kr. kroner ind på to år ved at satse på de tværgående borgerforløb i forhold til de svageste borgere.”

Han pointerer, at det ikke blot handler om ny koordinerende funktion. Tværtimod. Det handler i stedet om, at kommunen skal tage bøvlet med at koordinere – ikke borgeren.

”Hvis der er otte medarbejdere omkring en familie, er en af dem nødt til at have et bredere spektrum og kunne hjælpe borgeren. Der skal kun være en medarbejder, som borgeren skal forholde sig til. Der er nogle borgere, som har haft det svært det meste livet og været en del af vores system. Deres oplevelse er måske, at de starter forfra og fortæller samme historie hver gang, fordi medarbejdere skifter job, blive syge, eller der er brug for en medarbejder med andre kompetencer.”, siger Anders Mørk Hansen.

Store krav til medarbejderne

Det stiller i imidlertid store krav til de medarbejdere, der nu har fået en ny rolle, hvor de skal være borgernes kontaktpersoner.

”Vi har i mange år prædiket om, at vi skal specialisere os på grund af lovgivning og forskellige krav. Nu skal vi fortælle om det modsatte. Selv om du arbejder med beskæftigelse, kan du godt sætte dig ind i andre områder. Vi har åbent sagt fra start, at det bliver svært. Og da vi også skal spare penge, betyder det, at vi skal fyre kolleger,” siger Anders Mørk Hansen.

Han fortæller i samme ombæring, at ledelsen har haft en markant rolle i omstillingen. For selv om det på papiret er let at arbejde på tværs, giver det nogle udfordringer, når man som leder skal overtage ledelsen fra andre medarbejdere og bytte budgetter.

”Hvis vi ikke havde haft et par år med fokus på det fælles, havde vi nok haft mere kassetænkning. Der har faktisk ikke været fokus på eget budget. Besværet har i stedet været omkring det formelle – skal man have en sag op i et udvalg, hvis man bruger pengene på et andet område? Osv.”, forklarer kommunaldirektøren.