Omsæt nøgletal til gevinster på vejområdet

Tekst: Jane Møller Pedersen, programchef, KL og Tom Elmer, specialkonsulent, KL

Hvorfor et nøgletalskoncept på vejområdet?

De kommunale veje tegner infrastrukturen for kommunerne og dermed tilgængeligheden til kommunens velfærdsopgaver, og langt de fleste af os bruger dem dagligt. Det kommunale vejvedligehold er en stor post i de kommunale regnskaber og dækker alt fra vintervagt, glatførebekæmpelse og snerydning tikl nyt asfalt, vejskilte, trafiklys, vandbrønde, vedligehold af cykelstier og fortove med mere.

I mange år har kommunerne efterspurgt styringsrelateret nøgletalsmateriale på det kommunale vejområde, med henblik på at styrke kommunernes styringsrelaterede viden og mulighed for sammenligning på tværs af områderne. I det nuværende budget- og regnskabssystem er det nemlig ikke muligt at udtrække udgifter til vejvedligehold fordelt på området, hvilket har gjort det besværligt at opnå det ønskede detaljeringsniveau.

Efter en række forgæves forsøg af diverse konsulentbureauer valgte KL i samarbejde med 17 kommuner at tage tyren ved hornene i 2017. Det førte til udviklingen af projektet Nøgletal på vejområdet, der søger at imødegå de ovennævnte udfordringer og levere et grundlag af nøgletal med en grad af detaljer, der gør det muligt både at isolere udgifter på tværs af området og derved sammenligne på tværs af kommuner.

Hvorfor er X-købing Kommunes cykelstier 1.000 kroner dyrere pr. kilometer end Y-købing Kommunes? Det kan der findes mange forklaringer på. Blandt andet politisk prioritering, serviceniveau samt omfang og tilstand af kommunens vejnet med mere. Nøgletal kan ikke fortælle hele historien, men de kan være et godt redskab til både at identificere og drøfte forskelle mellem kommunerne – administrativt såvel som politisk.

Nøgletalskonceptet

Konkret består nøgletalskonceptet af 10 centrale nøgletal med i alt 44 underliggende nøgletal. De er alle opgjort pr. enhed samt udvalgt og defineret af vejchefer og deres medarbejdere på en række workshops.

Da hvert nøgletal kan nedbrydes, er det muligt at komme et spadestik dybere i forhold til at finde svarene på forskellene i mellem kommunernes udgifter til for eksempel vintertjeneste. 

Figuren i bilag 1 viser udgifterne til vintervedligehold opsplittet på underområderne faste og vejafhængige omkostninger. Figuren viser både, hvor stor en andel de forskellige underpunkter udgør, og hvor stor posten er i kroner pr. enhed. Ved første øjekast kan man undres over, at der er væsentlige forskelle mellem den billigste og dyreste kommunes faste vinteromkostninger ved ”nul vinter” og vejrafhængige udgifter.

Forklaringen på forskellen i udgifterne skal blandt andet findes ved forskelle i antal kilometer cykelsti, forskelle i vejklasser og serviceniveauer og organisering, herunder helhedsorienteret drift, fælles samdrift om de faste vinteromkostninger, eller om kommunen har udbudt noget af opgaven, for eksempel 60 procent, eller lavet en aftale med kommunens landmænd og vognmænd, hvilket reducerer de faste vinteromkostninger ved ”nul vinter”.

Øvrige mulige forklaringer inkluderer indkøbsadfærd og udbud, herunder tværkommunale samarbejder og længde på kommunens udbudskontrakter, der spænder vidt fra 1-årige til 15-årige kontrakter. Det ses, at de kommuner, som har etårige kontrakter, har opnået bedre priser på asfalt på baggrund af den nuværende konjunktursituation og lavere oliepriser end de kommuner, som opererer med 15-årige kontrakter.

Nøgletallene kan ikke give alle svarene, men danne grundlag for dialog og læring.

KL er i øjeblikket i gang med at udbrede nøgletallene sammen med en udviklet benchmarkmodel til samtlige af landets kommuner baseret på regnskabstal for 2017. På nuværende tidspunkt har 31 kommuner tilmeldt sig (se kort i bilag 2), men alle kan komme med. 

Benchmark-værktøjet giver brugeren mulighed for at se de 10 nøgletal samt de 44 underliggende nøgletal for både oplagte kommuneklynger såsom 6-byerne og for kommuner, man selv udvælger på baggrund af rammevilkår såsom kilometer vej, cykelsti, om man er by- eller landkommune med mere. 

Det er ambitionen at kvalificere nøgletallene yderligere ved løbende at inddrage fremtidige regnskabstal, efterhånden som de bliver tilgængelige. I samme forbindelse har KL sammen med de kommunale vejchefer udvidet det eksisterende nøgletalskoncept med yderligere oplysninger, der kan give kommunerne indsigt i både egne og andre kommuners erfaringer med forskellige organiseringsmodeller i forhold til eksempelvis indkøb, udbud af kontrakter og samarbejder.

En gennemgang af kommunernes foreløbige indberettede nøgletal viser, at der fortsat er forskelle på kommunernes udgifter til de forskellige opgaver, og at kommunerne griber opgaverne forskelligt an. Nøgletallene og de efterfølgende bemærkninger om serviceniveauer og organisering giver ligeledes nogle gode forklaringer på noget af forskellene kommunerne imellem, men også at der stadig er rig mulighed for at lære af hinandens nøgletal, hvilket som en sidegevinst kan være med til at skabe økonomisk råderum og øget kvalitet for de daglige brugere.