Sikkerhed på byggepladser

Langt de fleste offentlige bygherrer indskriver arbejdsklausuler i udbud og kontrakter for bygge- og anlægsarbejder. Bygherrerne henviser typisk til ILO-konvention nr. 94 og de fleste offentlige bygherrer fokuserer ved brugen af arbejdsklausuler på, at udenlandsk arbejdskraft sikres ordentlige lønforhold.

Udover at sikre ordentlige lønforhold for de beskæftigede ved bygge- og anlægsarbejderne, er der imidlertid også behov for at sikre øvrige arbejdsvilkår, herunder de sikkerhedsmæssige vilkår, som de beskæftigede arbejder under.

Byggebranchen er i top 5 for flest arbejdsulykker og i modsætning til mange andre brancher har frekvensen af arbejdsulykker ikke været faldende de sidste 30 år (1). Den udenlandske arbejdskrafts ulykkesrisiko er særlig høj. Hveranden dødsulykke i byggeriet i 2012 ramte en udenlandsk bygningsarbejder (2). Tal fra Arbejdstilsynet viser endvidere en betydelig overhyppighed i ulykkesincidens for ikke danske statsborgere (3). Behovet for en styrket indsats er således åbenlys.

Bygherrer er lovgivningsmæssigt forpligtet til at koordinere sikkerheden, hvor to eller flere arbejdsgivere forventes at være tilstede på byggepladsen samtidigt – og har en række særlige forpligtelser på store byggepladser (>10 personer beskæftiget samtidigt på pladsen) (4). Bygherren kan bede andre om hjælp til koordineringen, men har stadig det juridiske ansvar. Værktøjet kan bl.a. hjælpe bygherren med at løfte det ansvar.

Helt konkret bruges værktøjet til at supplere den nuværende arbejdsklausul med sikkerhedsmæssige krav. Dette kan skabe en win-win-situation:

Risikoen for arbejdsulykker blandt såvel den udenlandske arbejdskraft som deres danske kollegaer vil mindskes.

Unfair konkurrence skabt mellem entreprenører, der henholdsvis overholder og ikke overholder dansk arbejdsmiljølovgivning og gældende sikkerhedsregler, modvirkes.
Og endelig vil bygherrerne foregribe negativ presseomtale og forsinkelser af arbejdet grundet Arbejdstilsynets og/eller de faglige organisationers indgriben ved sikkerhedsmæssige brud på reglerne.

Bygherrer, som har vurderet værktøjet, finder det klart og nemt at gå til, og flere bygherrer peger på, at værktøjet ikke alene kan bidrage til en reduktion af ulykker, hvor der er beskæftiget udenlandsk arbejdskraft, men at det også vil være anvendeligt, hvor der ikke beskæftiges udenlandsk arbejdskraft.

Når der ses bort for forslaget om kædeansvar, som entreprenørerne har delte holdninger til (tilkendegivelserne indikerer at store entreprenører er modstandere, små er tilhængere), er entreprenørerne generelt positive over for værktøjet. Entreprenørerne ønsker en synlig bygherre og har ingen indvendinger mod at blive mødt med sikkerhedsmæssige krav. De sikkerhedsmæssige udfordringer relateret til beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft genkendes af entreprenørerne, og de finder det relevant med en indsats, der kan løfte sikkerheden ved bygge- og anlægsarbejde, hvor der beskæftiges udenlandsk arbejdskraft.

En konkretisering og præcisering af sikkerhedsmæssige krav fra bygherrens side bydes velkommen og ses som en måde hvorpå, der kan skabes ens konkurrencevilkår. Entreprenørerne understreger dog, at bygherren i givet fald skal følge op på, at kravene overholdes, så seriøse tilbudsgivere ikke underbydes af useriøse tilbudsgivere. Endvidere påpeger entreprenørerne, at de sikkerhedsmæssige krav ikke må indsættes af bygherren ved
`copy-paste`, men skal tilpasses den konkret udbudte opgave fra gang til gang, således som værktøjet anviser.

Konkurrencestyrelsen har ved gennemsyn fundet, at de anførte forslag til sikkerhedsmæssige krav er i overensstemmelse med udbudsreglerne, såfremt kravene ved det enkelte udbud tilpasses i henhold til proportionalitetsprincippet, sådan som det er forklaret i værktøjet.

Værktøjet er udarbejdet med økonomisk støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden (projektnummer