Gå til hovedindhold
Økonomi
Politik
Arrangement

Kommunaløkonomisk Forum (KØF) 2022

KL bød den 13. januar velkommen til et virtuelt Kommunaløkonomisk Forum 2022

Indhold

    KL omlagde Kommunal Økonomisk Forum til en virtuel konference den 13. januar 2022.

    "Hånd om velfærden"

    På KØG 2022 satte vi fokus på arbejdskraftsudfordringen. Manglen på arbejdskraft mærkes allerede i dag både i den private og offentlige sektor, men vil kun blive stærkere i årene, der kommer. Hvad betyder det for mulighederne for at udvikle velfærden på tværs af landet, hvilke dilemmaer rejser det og hvordan håndterer vi dem klogest?

    Svarene skal vi lede efter indenfor flere arenaer: Hvad skal balancen være mellem den private og den offentlige sektors behov for arbejdskraft? Kan vi i stigende grad gøre brug af arbejdskraftsbesparende teknologi i begge sektorer? Ingen løsninger er nemme, men det bliver ikke desto mindre én af de vigtigste politiske opgaver at finde svar på, hvordan vi fremtidssikrer velfærden.

    Fremtidssikring af den borgernære velfærd er også målet, når vi i kommunerne skal diskutere med hinanden, hvordan vi værner bedst om den unikke danske kommunemodel. Vi har forskellige udfordringer på tværs af landet, og vi forandrer os i forskellige retninger. Men alle kommuner skal lægge et budget, og kommunerne skal samlet set overholde de aftaler, vi indgår med regeringen. Så hvordan håndterer vi bedst forskellighed og forandringer på tværs af kommuner, når vi skal koordinere vores budgetter? Hvad stiller det af krav til den enkelte kommunalbestyrelse? Den diskussion tog vi hul på på KØF 2022.

    Video: Morten Mandøes introduktion i de politiske forsamlingshuse

    Sidst opdateret: 23. februar 2024