Opstartsmøde: Aktiv it-arkitekturstyring skal høste gevinsterne ved digitalisering i kommunerne
Engagement og kommunikation ved brug af metaforer fyldte dagsordenen, da Kommunernes nye It-Arkitekturråd satte sig sammen første gang. Ændringerne i betingelserne for den kommunale opgavevaretagelse er en vildtvoksende plante, der gror, om vi vil det eller ej. Som den gode botaniker kan vi klippe, pode og anvende vægte, der kan flytte planten i den retning, vi gerne vil – it-arkitekturstyring er et af botanikerens redskaber. Høsten er realiseringen af gevinsterne ved digitalisering.