06 / Klogere brug af data
Indsigter fra store mængder data og konkret viden om den enkelte borgers situation skal danne grundlag for en mere præcis og personlig indsats, hvor vi rammer plet første gang. Færre fejlslagne forløb og bedre koordination på tværs af fagområder kan samtidig spare kommunen tid og penge.
Giv borgeren en koordineret og skræddersyet indsats
Som borger i den digitale tidsalder kan man med rette forvente, at kommunen bruger den store viden, der ligger gemt i data, til at skabe en bedre service.
Bruger vi de rette data på det rette tidspunkt, kan vi tilbyde borgeren en mere personaliseret service. På sigt vil vi i højere grad kunne skræddersy forløb, der passer til den enkeltes behov.
Viden og indsigter fra data skal bruges til at give borgeren de rigtige indsatser første gang og undgå, at kommunen bruger unødige ressourcer på at give borgeren fejlslagne forløb.
Mønstre i data kan blandt andet på sundhedsområdet bruges til at iværksætte en tidligere indsats og dermed forebygge dyre og svære forløb. Vi skal være nysgerrige på, hvordan vi bruger denne type kunstig intelligens endnu bedre i fremtiden – og vi skal spørge os selv, om vi overhovedet kan tillade os ikke at bruge den.
Med en øget brug af data er det naturligvis afgørende, at borgeren har tillid til, at data behandles på en etisk forsvarlig måde, og at der er gennemsigtighed i, hvilke oplysninger, der samkøres. Borgernes opbakning til mere datadeling i det offentlige er dog ganske stor.
Bedre data- og videndeling på tværs af fagområder vil også kunne løfte serviceniveauet.
Indsatsen fra kommunen og andre offentlige myndigheder skal opleves som let og koordineret, og borgeren skal føle, at der er sammenhæng i forløbet – uagtet om den iværksættes på tværs af forvaltninger, systemer og sektorer. Det bør høre fortiden til, at man som borger bærer sin egen sag rundt mellem forskellige parter.
En mere strømlinet brug af viden om borgeren vil ikke blot være til fordel for den enkelte, men skal også sikre, at medarbejderne ikke bruger tid på at indhente oplysninger, som kommunen allerede har.
FAKTA: Borgerne er generelt parate til at lade det offentlige dele data i digitale løsninger, så arbejdsgangen for borgeren hænger bedre sammen på tværs af afdelinger og myndigheder. Hele 61 pct. enige i, at det er en god idé (IT i praksis, Rambøll).
70 pct. mener, at kommunen bør samkøre data om sundhedspleje, dagtilbud og folkeskole for at spotte personer, der er i risikogruppen for at opleve vanskeligheder (KL-analyse ”Velfærd i det lange lys”).
57 pct. er helt eller overvejende enige i, at kommunen må bruge sundhedsdata til planlægning og tilrettelæggelse af fx forebyggende indsatser i fremtiden. Kun 10 pct. af de adspurgte borgere er overvejende eller helt uenige (KL-analyse ”Velfærd i det lange lys”).
Skridt på vejen
- I kommunerne skal vi sætte alle teknologiske muligheder i spil for at tilrettelægge det rigtige forløb til borgeren og bruge data mere systematisk og strategisk til at give den rigtige indsats første gang.
- Vi skal arbejde for, at sagsrelevante oplysninger er tilgængelige hos de rigtige medarbejdere, så borgeren fx ikke bliver booket to gange, eller at én forvaltning ikke ved, hvad en anden gør, når de arbejder med samme borger.
- Der er behov for at rydde alle sten af vejen for at kunne dele data, der hvor det gavner borgerne. Kommunerne og KL skal fortsat arbejde målrettet i både fælleskommunalt og fællesoffentligt regi for at bruge data klogt og sikre koordinering på tværs for borgeren. Det skal lovgivning støtte op om og
ikke spænde ben for.
Cases
Borgere vil i fremtiden opleve, at aftaler ikke bookes samtidig men er koordineret på tværs af kommuner, hospitaler og egen læge. Det sker gennem et samlet patientoverblik, der både giver borgeren og sundhedspersonalet et bedre overblik over borgerens aftaler på tværs af sundhedsvæsenet. Det er til gavn for borgere og sundhedspersonalet, der undgår at bruge unødig tid på koordinering.
Flere kommuner har succes med digitalt understøttet træning, målrettet ældre borgere. Via et screeningsværktøj, som er baseret på algoritmer og big data, tilrettelægges et individuelt træningsforløb, den ældre borger kan udføre i eget hjem. Data fra over 10.000 borgerforløb viser, at træningen har ledt til bedre fysisk form og mindre behov for hjemmehjælp. En ny analyse fra Aalborg Kommune viser, at for hver time, den ældre borger træner, kan kommunen skære ca. 10 timers hjemmepleje årligt.
Projektet vil med brug af kunstig intelligens understøtte en mere ensartet og hurtigere visitation af genoptræningsforløb i Aalborg og Rødovre. Løsningen vil både sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten i de kommunale genoptræningstilbud og sikre, at borgere hurtigst muligt kommer i gang med genoptræning efter indlæggelse.
Sidst opdateret: 4. september 2024