I kommunerne skal vi gentænke alle velfærdsopgaver, så vi kan frigive hænder til den velfærd, der kræver menneskelig omsorg. Trivielle arbejdsprocesser skal automatiseres, og banebrydende teknologier, der har potentiale til at løfte velfærden for borgeren, skal afprøves.
Skriften på væggen er klar: Der er behov for, at kommunerne investerer i digitale løsninger og teknologi, som automatiserer manuelle processer, gør borgerne mere selvhjulpne og giver medarbejderne bedre mulighed for at løfte deres opgaver, når antallet af børn og ældre borgere stiger.
Den gode nyhed er, at vi i samme ombæring får mulighed for at skabe moderne services og en stærk velfærd bygget med de digitale værktøjer, vi har til rådighed i dag.
Implementering af digitale løsninger skal i særdeleshed ske på områder, som kan frigive hænder til vigtige og nære opgaver. Mennesker skal bruge deres kræfter, hvor menneskelig kontakt og forstand skaber værdi. De skal til gengæld ikke bruge tid på opgaver, som en sensor, robot eller computer lige så godt kan klare.
Mange kommuner er allerede godt i gang med at automatisere simple administrationsopgaver. I fremtiden opstår der endnu flere muligheder for at levere bedre velfærd ved hjælp af digitale fremskridt.
Kunstig intelligens vil kunne bruges til tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom. Energiforbruget i en bygning kan automatisk minimeres via sensorer, data og algoritmer. Medarbejdere vil kunne bruge stemmen i stedet for mus og tastatur til at
dokumentere sagsgange – måske endda på deres førstesprog, som så bliver oversat til dansk.
Når vi udforsker brugen af nye teknologier, kræver det mod til at acceptere fejlslagne forsøg. Derfor er det vigtigt, at vi går etisk og ansvarligt til værks, og at vi først og fremmest tester nye teknologier, hvor fejl ikke får direkte menneskelige konsekvenser.
Denne udvikling kan med fordel ske i samarbejde med private leverandører, forskere og andre interessenter, som kan bidrage med deres ekspertise og erfaringer, så vi i fællesskab kan skabe mere innovative løsninger, der kan skaleres bredt, og som kan bygges ind i den eksisterende infrastruktur.
Gentænkningen af, hvordan vi arbejder og organiserer os, gælder hele vejen rundt – fra administration til mødet med borgeren. Vi skal kigge alle fagområder igennem – et område ad gangen.
FAKTA: Ni ud af ti borgere mener, at velfærdsteknologi er en god mulighed for at klare sig selv (Danmarks Statistik). Flertallet foretrækker allerede digitale løsninger, hvor mødet med det offentlige foregår uden ventetid og på et tidspunkt, der passer ind i hverdagen (IT i
praksis, Rambøll).
I Haderslev Kommune er man i færd med at gentænke ældreplejen. I stedet for at den ældre medborger bliver visiteret til plejehjem, kan sensorer og skærme i hjemmet give borgeren mulighed for at blive i eget hjem længere. Teknologien skal sikre borgerens tryghed, ved at plejepersonalet altid er digitalt forbundet. Fx kan sensorer i et smartur automatisk kalde efter hjælp, skulle borgeren falde i hjemmet.
Teknologi gør ’plejehjem i eget hjem’ muligt i Haderslev Kommune (kl.dk)
Der er elever, som på grund af fx angst eller sygdom har perioder, hvor de ikke er i skole. Det har store faglige og sociale konsekvenser. Det påvirker elevers selvværd og evnen til at være en del af et fællesskab i skolen. Telepresence-robotter giver eleverne mulighed for virtuel tilstedeværelse, uden at eleven skal forlade de trygge rammer derhjemme.
Læs den fulde case her:
Er folkeskolen blevet mere digital efter corona-nedlukningen? (kl.dk)
Klimaforandringer fører til stadigt voldsommere regnskyl. Oversvømmelser er dyre for kommunen, og det kræver mange ressourcer at håndtere overbelastning af kloakker og vand i kældre. På Langelands Plads i Frederiksberg Kommune har kommunen opsat sensorer, der konstant monitorerer det opsamlede regnvand i pladsens vandreservoir og som hjælper med at regulere vandmængderne, så området ikke oversvømmes.
Læs den fulde case her:
På Frederiksberg er IoT tænkt ind i klimasikring og byfornyelse
