KL's strategi "På forkant med fremtidens velfærd"
KL's strategi "På forkant med fremtidens velfærd", skal sætte rammerne for arbejdet med digitalisering, data og ny teknologi i kommunerne i de kommende år efter udgivelsen i marts 2019.
Digitaliseringsstrategi skal sætte rammerne for de kommende års arbejde med digitalisering, data og teknologi
Danmark indtager en plads i den absolutte verdenselite, når det kommer til digitalisering i den offentlige sektor. Sidste år kårede FN Danmark som verdens førende indenfor offentlig digitalisering. En førsteplads, som kommunerne i høj grad har været med til at sikre.
Men de strategier og løsninger, som har bragt os i en førerposition, rummer ikke alle svarene på fremtidens udfordringer. Tiden er inde til at se på, hvad der skal være de næste skridt i arbejdet med digitalisering og teknologi.
KL's strategi "På forkant med fremtidens velfærd" skal sætte rammerne for arbejdet med digitalisering, data og ny teknologi i kommunerne frem mod 2025. Strategien fungerer som KL's strategiske ramme om bl.a. det fælleskommunale digitaliseringsprogram for 2021-2025 og KL's interessevaretagelse i det fællesoffentlige digitaliseringssamarbejde.