Kontakt
Joachim Eriksson
IT-Arkitektur & Standarder
Telefon: +45 3370 3578
E-mail: joe@kl.dk
Hvis du arbejder med kvaliteten af journalisering og dokumenthåndtering i din kommune, giver support til dine kolleger i deres brug af KLE eller har ansvar for den administrative tilrettelæggelse af de tværgående processer (sagsdannelse, journalisering, arkivering, GDPR) – så giver KL’s journalise-ringsnetværk dig mulighed for at møde kolleger fra andre kommuner og få sparring og inspiration i et fortroligt rum.
Deltagelse i netværksmøderne vil dels give praktisk viden om journalisering, ESDH og brug af KLE og dels give inspiration til håndtering af journaliseringsopgaven; erfaring og inspiration, som man kan bruge i sin egen praksis og formidle videre til kollegerne derhjemme.
Blandt andet vil netværksmøderne efter behov have et ’juridisk hjørne’, hvor en del af mødetiden bliver reserveret til drøftelse af forvaltningsretlige spørgsmål vedr. journalisering og sagsdannelse, som netværket måtte have. Det juridiske hjørne bliver bl.a. varetaget af Jim Foli, jurist i KL.
Kommunalt ansatte, der har en central, koordinerende eller understøttende rolle i forhold til journalisering, sagsdannelse og dokumenthåndtering. Det kan eksempelvis være ESDH-superbrugere, ESDH-konsulenter eller digitaliseringskonsulenter.
Netværket mødes fem gange virtuelt og en gang fysisk i KL-huset i København.
Virtuelt
De virtuelle netværksmøder varer 1,5 time og tager udgangspunkt i netværkets problemstillinger og spørgsmål samt gensidig deling af viden og erfaringer af aktuel og principiel karakter.
Den virtuelle platform er Microsoft Teams.
På de virtuelle netværksmøder er man som medlem af netværket velkommen til at invitere relevante kolleger med, hvis temaet for mødet lægger op til det. Da KL lægger vægt på, at netværkets møder er et fortroligt rum, vil de virtuelle møder vil ikke blive optaget.
Fysisk
Det fysiske møde vil rumme oplæg, diskussioner og workshops.
Netværkets dokumentbibliotek
Medlemskab af netværket vil desuden give adgang til det dokumentbibliotek, som er opbygget siden netværkets start i 2019. Det er tilgængeligt via OneDrive og rummer oplæg og opsamlinger fra netværkets møder, arbejdsdokumenter og øvrige relevante dokumenter.
Det fysiske møde afholdes kl. 10-15 torsdag den 15. maj i KL-huset i København.
De virtuelle netværksmøder varer hver 1,5 timer og afholdes i tidsrummet kl. 9.00 – 10.30 på disse datoer:
Torsdag den 27. februar
Onsdag den 9. april
Tirsdag den 9. september
Tirsdag den 28. oktober
Onsdag den 10. december